Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
lovgivningen ikke kan ramme dette handlingsmæssige slutprodukt, giver det mening at indføre forbudet på et tidligere
plan i processen, nemlig der hvor informationen bliver til, eller når der disponeres over den. Tag
kommunistinterneringen under besættelsen som eksempel: Hverken den omstændighed, at personer inden for det
danske justitsvæsen under besættelsen førte et kartotek over danske kommunister, eller den omstændighed at disse
personer udleverede dette kartotek til den tyske besættelsesmagt, var isoleret set noget "farligt" (omend måske politisk
og juridisk betænkeligt af andre grunde). Det rigtigt farlige opstod, da registreringen og udleveringen gav grundlag for
de efterfølgende kommunistinterneringer.
Dansk lovgivning om information giver ikke grundlag for at opstille noget endegyldigt princip for, hvornår information
skal anses for farlig eller gavnlig, om der skal være fri eller begrænset adgang til information eller om, hvordan man i
givet fald skal regulere disse kvaliteter. Man kan hverken aflæse et antal informations-etiske grundhensyn i loven eller i
grundloven. Sådanne spørgsmål har aldrig været til debat, når man har vedtaget de brudstykker, der findes på det
informations-juridiske område. Dertil kommer, at "information" optræder i så vidt favnende sammenhænge, at en
lovgiver vanskeligt kan fastholde et overblik over feltet.
Det er derfor nødvendigt at anlægge nye synsvinkler på denne lovgivningsmæssige opgave.
Et informationspolitisk regelhierarki
Skal man overveje en politik om - og heraf følgende regler for - et så bredt begreb som information, kan disse
overvejelser ikke undgå at blive generelle og dermed relativt indholdsløse. For at få kød på diskussionen må det
generelle suppleres med mere specielle overvejelser og regler.
Uden at opgive de generelle principper kan man vælge at opbygge sine regler i forskellige niveauer. Billedligt set kan
man se en pyramide for sig med få generelle regler i et øverste plan og flere, og mere detaljerede, regler i lavere planer.
Dette billede kender vi inden for statsforfatningen, hvor grundlovens generelle principper suppleres og tildels
modificeres gennem lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer.
En tilsvarende informationsmæssig grundlov bør på øverste niveau opstille et antal hovedregler for al information -
hovedregler, som så modificeres ved detailregler på lavere niveauer. Detailreglen vil kunne fravige den højerestående
regel, fordi den netop udspringer af en specifik erkendelse af konkrete spørgsmål.
At man indfører en fravigende regel kan skyldes, at enkelte hensyn kolliderer med andre. Dermed opstår et behov for at
veje nogle hensyn mod andre. Det princip, der bygger regelhirarkiet op, må derfor indeholde en holdning til, hvilke
hensyn man vil tage i betragtning. Dernæst må man have et sæt afvejningsregler, der fastslår, hvilket - eller hvilke -
hensyn der skal have overvægt, hvis flere hensyn taler i hver sin retning.
Det hører til juristernes daglige beskæftigelse at indkredse og afveje hensyn. Men typisk foregår denne indkredsning og
afvejning inden for rammerne af bestemte regler. Fordi vi mangler en almen informationspolitik, har vi ingen sådanne
regler at slå op i. For at begynde et sted, må vi derfor opstille et antal principper, som vi kan bygge reglerne på.
På det øverste princip i regelhierarkiet kan disse principper tage form af formodningsregler. En formodningsregel er en
regel, der i en retspolitisk - og juridisk - diskussion anses for gældende, indtil der er fremført modhensyn til støtte for
dens ophævelse. Da formodningsreglen i sig selv bygger på visse grundlæggende hensyn, må de modhensyn, der
ophæver den igen, overveje de hensyn, formodningsreglen er baseret på. Kan denne argumentation ikke bæres
igennem, fastholder man formodningsreglen.
Formodningsregel får dermed to formål. For det første udtrykker den en værdiopfattelse. For det andet sætter den
dagsordenen for en diskussion om, hvorvidt værdien også bør gælde i en konkret situation, eller om den her skal
fraviges. En formodningsregel er altså ikke udtryk for nogen endegyldig sandhed. Den siger kun, hvordan stillingen bør
være, hvis ikke der argumenteres overbevisende for et modsat resultat. Eksempelvis vil hensynet til statens overlevelse
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (105 of 244) [11/08/2005 17:29:29]