Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Det trykte medium (bogtryk) har nogle indlysende fordele som kommunikationsmiddel:
● Informationsmateriale kan mangfoldiggøres til en acceptabel pris. Dermed bliver det muligt for alle interessede
at få adgang til informationen, og de interesserede behøver ingen form for teknisk udstyr for at kunne gøre sig
bekendt med informationen, hvilket er tilfældet, hvis man kommunikerer via elektroniske medier (tv, edb osv.).
● Papiret "fastholder" informationen, så den kan bruges igen og igen. Bogtryk er også forholdsvis vanskeligt at
forfalske og er dermed en god dokumentation for indholdets rigtighed.
På denne baggrund er det naturligt, at papir har været betragtet som det "rigtige" medium for mange former for
kommunikation. Tiden er imidlertid inde til gradvis at lade elektroniske medier erstatte papirmediet, for så vidt angår
de offentlige kundgørelser.
Spørgsmålet om overgang til elektronisk kundgørelse skal ses i en større sammenhæng. Informationsteknologi
udbredes overalt i samfundet, og på mange områder vil man se elektroniske medier afløse papiret i de kommende år.
Professionel sagsbehandling vil inden for alle samfundets sektorer blive præget af elektronisk dokumentbehandling, og
det vil blive lige så naturligt at hente den information, der er nødvendig for arbejdets udførelse, fra elektroniske medier
som fra papir.
I dag frembringes eksempelvis love og andre retsforskrifter ved hjælp af IT (elektronisk tekstbehandling), og den
lagring og kommunikering af retsforskrifterne, som sker gennem trykning og distribution af det trykte materiale,
forekommer overflødig. Forskrifterne lagres jo også elektronisk og kan kommunikeres elektronisk. Forudsat at alle
interesserede har mulighed for at få adgang til retsforskrifterne via IT-systemer - og herunder også har mulighed for at
udskrive forskrifterne på papir, hvis dette ønskes - er det i realiteten spild af papir at trykke materialet. Papiret er
ganske vist edb-skærmen overlegen som arbejdsmedium, men det er alligevel kun en begrænset del af f.eks. en trykt
årgang af Lovtidende, der nogensinde bliver brugt, og som brugeren derfor kan få behov for at skrive ud på papir.
IT har nogle generelle fordele i forhold til papirmediet, som bør udnyttes, bl.a. at den skaber uafhængighed af tid og
sted. Man kan, forudsat at man besidder det rette udstyr, skaffe sig de ønskede oplysninger, uanset hvor man befinder
sig, og oplysninger i en database er principielt tilgængelige døgnet rundt uafhængigt af åbningstider og personalets
tilstedeværelse. IT giver også brugerne mulighed for at få informationen hurtigere. - Det er jo hurtigere at indlægge
oplysninger i en database end at trykke dem.
Rigtigt udnyttet frembyder teknologien i de konkrete anvendelsessituationer en række muligheder for at højne
informations- og serviceniveauet, jf. nedenfor under omtalen af Lovtidende.
12.2 De enkelte kundgørelsesmedier
12.2.1 Lovtidende og Ministerialtidende
Ifølge lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende udgives disse blade ved regeringens foranstaltning.
I Lovtidende indføres alle love. Også administrative forskrifter, der skaber rettigheder og pligter for borgerne
(bekendtgørelser mv.), indføres, medmindre det ved kongelig anordning bestemmes, at de ikke indføres i Lovtidende,
men bekendtgøres på anden vis. Ved bekendtgørelsen af love mv. i Lovtidende opfyldes Grundlovens krav om, at love
skal "kundgøres". Lovtidende har altså den vigtige funktion at give interesserede mulighed for til enhver tid at gøre sig
bekendt med den autoritative udgave af en lovtekst.
I Ministerialtidende optages "i reglen de administrative, kongelige eller ministerielle befalinger af almindeligere
karakter, som udstedes til vedkommende øvrigheder og myndigheder, så og de resolutioner og tilkendegivelser ... der
kunne have almindelig interesse." Ministerierne kan dog benytte en meddelelsesmåde, der alene er beregnet på de
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (129 of 244) [11/08/2005 17:29:30]