Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
parterne har "importeret" fra en afsides beliggende ø-gruppe i Stillehavet, hvor man som det eneste sted i verden, taler
et særligt sprog. Men sådanne forbud finder man i visse fremmede lande (f.eks. Frankrig), og endnu andre lande
overvejer at følge med i samme spor.
Formodningsreglen om, at samfundet bør sikre retten til at beskytte information, må imidlertid kræve massive
modhensyn for at kunne fraviges. Et forbud mod kryptering er ikke bare vanskeligt, men ligefrem umuligt at håndhæve.
Omfanget af de digitale datamængder, vi i dag omgiver os med er nu som omfattende, at det ikke lader sig gøre at
håndhæve sådanne regler. Dernæst er de digitale data langt mere ustyrlige end de analoge - i forskellige manifestationer
kan de f.eks. "gemmes" hvor man mindst skulle vente det. Et forbud mod kryptering, der begrundes med faren for
ulovlig kommunikation, der ikke kan efterforskes, vil derfor være forbundet med ganske betydelige omkostninger der
næppe vil stå i forhold til de opnåede fordele.
Andre formodningsregler
Udover de her anførte formodningsregler kan man overveje et yderligere antal. Pladsen - og rammen - tillader ikke at
gå i dybden med sådanne forslag her. Men blandt de spørgsmål, man kunne overveje diskuteret i en langsigtet
informationspolitik kan følgende omtales:
Det vil for det første være nærliggende at opstille en regel om, at ingen skal kunne tvinges til at afgive information.
Den nærmeste lovgivning herom finder man i retsplejelovens og forvaltningsrettens regler om pligt til at afgive
forklaring til domstole og offentlige myndigheder. Privatpersoner har i almindelighed ikke pligt til at udtale sig til
offentlige myndigheder. Selv politiet har kun begrænsede muligheder herfor, se herved retsplejelovens § 750, hvorefter
politiet ikke kan pålægge nogen at afgive forklaring. Enhver er dog pligtig på forlangende at opgive navn, adresse og
fødselsdato til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde.
En anden regel kunne gå ud på, at ingen skal kunne tvinges til at modtage information. Det bør være et almindeligt
princip, at den enkelte ikke kan tvinges til at modtage en bestemt information. Dette princip kan bl.a. aflæses i de
postregler, der giver adressater mulighed for at fravælge reklameforsendelser. Princippet begrundes for det første med
en tanke om, at enhver har ret til at leve sit liv efter eget valg. Når man i almindelighed ikke har pligt til at "gøre"
noget, ligger heri også, at man heller ikke har pligt til at blive udsat for noget. For det andet vil en "tvangsfodring" med
information i sin yderste konsekvens vil være forbundet med fysiske tiltag mod menneskekroppens sanseorganer, som
vi i vort samfundssystem vil vende os fra. Dertil kommer de - langt større - vanskeligheder, der vil være forbundet med
at skulle gennemføre et krav om, at personer, der gøres til genstand for sådanne tiltag, også har forstået dem. Det er
imidlertid klart, at hovedreglen brydes gennem en række undtagelser på bestemte områder. Navnlig må det være
rimeligt at indføre regler, der knytter retsvirkninger til, at nogen har undladt at informere sig, hvis de pågældende
herigennem har udsat andre for en faktisk eller retlig ulempe.
Appendiks A Hvad er information?
Kommunikation har altid været nødvendig for at opretholde samfund. Med informationsteknologien er
kommunikationen ikke alene gjort mere effektiv ved at give os mere information hurtigere og på mindre plads. Prisen
for denne information er blevet så overkommelig, at enhver har den inde for rækkevidde. Tanken om at definere en
informationspolitik er derfor nærliggende.
For at kunne definere en politik, og i konsekvens heraf at lovgive, om information, må man vide, hvad det er.
Emneområdet er fyldt med mere eller mindre abstrakte begreber - meddelelse, viden, data, medium, massemedier,
sprog - hvis indhold og indbyrdes forbindelse ikke står klart.
Den matematiske kommunikationsteori har opstillet en terminologi, der kan være nyttig til at lægge grundlaget for en
debat om, hvad vi vil med "information" mv. Teorien betragter en informationsmængde som manifestationen af en
række valg, som en part har truffet i overensstemmelse med et sprog. Disse valg fremstår under ét som et signal.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (115 of 244) [11/08/2005 17:29:29]