Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
væsentligt. Elektronisk post er som det mest basale kommunikationsværktøj blevet almindelig som supplement til
breve, fax og telefon. Fremover vil forskerne i stigende grad udveksle billeder, lyd og video ud over tekst, der er det
almindeligste i dag. Informationssøgning har traditionelt været søgning i relativt få, store databaser med f.eks. resumeer
fra videnskabelige publikationer. I dag tilbyder tusindvis af maskiner data til alle de ca. tyve millioner mennesker, der
har adgang til Internettet.
Disse data omfatter programmer, arkiver fra elektroniske diskussioner, videnskabelige data, abstracts og hele artikler i
fuld tekst, inklusive illustrationer.
Ydermere er der i de sidste par år kommet meget slagkraftige søgeværktøjer (archie, wais, gopher og www), hvor det
for brugeren ser ud, som om der søges på en enkelt maskine, medens underliggende programmer automatisk
kommunikerer med maskiner over hele verden. Medens væksten i trafik, antal lokalnet og antal maskiner på Internettet
de sidste mange år stort set er fordoblet hvert eller hvert andet år, så vokser den trafik, der skabes af disse
søgeværktøjer, langt stærkere.
Vurdering af behovet
De godt ti tusinde danske PC'ere, som i dag, er tilsluttet Internet, er kun en lille de mange PC'ere, der er i brug. Men
samtidig vil der givetvis ske en langt kraftigere vækst i behov for netkapacitet pr. forsker.
Den mest beskedne brug af net er udveksling af tekst. Hvis f.eks. 10.000 danske netbrugere hver dag hver udveksler 20
breve a 5.000 tegn med udlandet, så kræver det en international båndbredde på 0.5 Mbps. Danmark har i dag godt 2
Mbps båndbredde til udlandet.
En skærmfuld tekst omfatter ca. 2000 tegn dvs. højst 20.000 bit, men et billede på en farveskærm indeholder typisk 10
Mbit, så hvis brugerne i stedet for tekst sendte billeder, ville der være behov for 500 gange mere båndbredde. Billeder
kan komprimeres, men der er stadig behov for langt mere kapacitet, end vi har i dag.
Samtidig gør nye informationssøgningsværktøjer det muligt at finde og hente langt større datamængder end tidligere,
og mange af artiklerne vil indeholde billeder.
For forskere i større virksomheder eller grupper vil en fast nettilslutning normalt være en økonomisk løsning, da mange
brugeres anvendelse statistisk spredes over dagen. For mindre virksomheder og enkeltbrugere er ISDN en mulighed
ved lave hastigheder (64 kbps), men der er brug for en tilsvarende opkoblet højhastighedstjeneste, der kan levere
højhastighed i korte tidsrum til en rimelig pris.
En dansk virksomhed eller institution, som har netadgang, har i dag typisk en 64 kbps ekstern netforbindelse til f.eks.
100 brugere, dvs. omkring 0.5 kbps pr. bruger. Kostprisen er omkring 100.000 kr/år.
Forskningsområdernes udvikling
Traditionelt har naturvidenskabelige forskere været først til at bruge edb og edb-net. Et eksempel er højenergifysikere,
hvor forskergrupper spredt over hele Europa deler meget store datamængder, der produceres af meget dyre anlæg på
CERN i Geneve.
● Naturvidenskabelige forskere vil fortsat bruge enhver tids supercomputere til modelberegninger i fysik,
astronomi, kemi, farmakologi m.m. Det betyder konstant vækst i behov for netværk, efterhånden som
supercomputerne og de decentrale værktøjer f.eks. til visualisering udvikles.
● Medicinske forskere viser nu betydelig interesse for avancerede netværksanvendelser, herunder multimedier.
Transmission af røntgenbilleder, skanningsbilleder og videotransmission af operationer, giver perspektiver for
fjerndiagnose, uddannelse og i sidste ende bedre behandlinger.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (144 of 244) [11/08/2005 17:29:30]