Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Intet tyder på, at transmissionskapaciteten internt i telenettet - når der ses bort fra abonnentnettet - kan vise sig mangelfuld i de nærmeste år, og kapaciteten kan uden vanskelighed udvides i takt med en eventuel hastigt stigende efterspørgsel fra nye tjenester. Det eksisterende net kan på den anden side kun udnyttes i begrænset omfang til telenettets kapacitet, idet der typisk kun kan overføres maksimalt 2 Mbit/s i de eksisterende abonnentkabler. På samme måde kan kun en del af kablerne udnyttes til den høje hastighed på grund af tekniske forhold (krydstale, energiafsætning mv.). I en fremtidig situation, hvor alle potentielle udnyttelser af infrastrukturen til bredbåndsformål vedrører liberaliserede tjenester, er der behov for, at udbygning i abonnentledningsnettet kan ske på basis af de samlede bredbåndsbehov. Derved kan udbygningen bedre tilrettelægges på en sådan måde, at abonnentnettet også på længere sigt bliver optimalt opbygget. Mulighederne for etableringen af et sådant samlet grundlag vil opstå, når tjenesteliberaliseringen videreføres til også at omfatte overførsel af radio- og TV-programmer via telenettet, som er den eneste bredbåndstjeneste, der ikke på nuværende tidspunkt er blevet liberaliseret. En optimal udnyttelse af infrastrukturens bredbåndskapacitet kræver, at den kan bruges til alle former for bredbåndsanvendelse på et ensartet grundlag. Dette kan skabes i forbindelse med en liberalisering af telenettets anvendelse til overførsel af radio- og tv-programmer. Potentielle brugere af bredbåndsforbindelser er især fælles-antenneanlæg, særlige erhvervssektorer (eksempelvis sundhedssektoren og den grafiske branche), LAN og MAN-baserede private net samt tjenesteudbydere på konkurrenceområdet. En undersøgelse, som i juni 1994 er gennemført for Ministeriet for Kommunikation og Turisme har vist, at brugen af bredbåndsforbindelser til nye IT-anvendelser især hæmmes af de høje priser. Undersøgelsen viser samtidig, at Tele Danmarks prissætning af bredbånd ikke i samme grad som andre ydelser er blandt de laveste i Vesteuropa. Begrænsninger på kapaciteten i det eksisterende kobberbaserede abonnentnet bevirker i mange tilfælde, at der skal anlægges nye kabler ud til bredbåndsbrugere. Dette sammenholdt med den hidtil opretholdte generelle forsyningspligt med stedneutrale takster er også blandt årsagerne til de forholdsvis høje priser for bredbåndsforbindelser. Der bør ske en markant sænkning af priserne på bredbåndsforbindelser i kombination med ændrede takstprincipper. I en situation, hvor der ikke i de kommende 10-20 år er udsigt til, at der bliver behov for bredbåndstilslutninger i et omfang, der blot tilnærmelsesvis svarer til det kobbertrådsbaserede nets udbredelse, forekommer det mest fremmende for udviklingen af bredbåndsanvendelser, at takseringen også afspejler de direkte omkostninger for adgang til "motorvejsnettet". Dette behov forstærkes også af tjenesteliberaliseringen, da et sådant ændret takstprincip vil opmuntre til, at knudepunkter for liberaliserede nettjenester placeres hensigtsmæssigt i forhold til den allerede eksisterende infrastruktur. Markedet rummer forskellige teknologier på bredbåndsområdet til overførsel af information. LAN-baserede løsninger afviger eksempelvis fra de teknologier, der fortrinsvis bruges i telenettet. ATM er sandsynligvis en fremtidig fællesnævner, men forskellene vil formentlig fortsat præge markedet i årevis. Udbudet af bredbåndskapacitet skal i rimeligt omfang tilgodese alle behov. Specielt når man tager i betragtning, at Tele Danmark fortsat har eneret på infrastrukturen. Det bør løbende sikres, at Tele Danmarks udbud på bredbåndsområdet tilgodeser erhvervslivets nuværende og fremtidige behov. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (202 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Erhvervslivet har påpeget, at telekommunikation over landegrænser er for dyr sammenlignet med kommunikation over samme afstand inden for et lands grænser. Forholdet har medvirket til, at der er foreslået konkurrence på infrastrukturen på EU-niveau. Efter den hidtidige danske opfattelse vil indførelse af konkurrence på infrastrukturen ikke tilstrækkeligt hurtigt og med tilstrækkelig geografisk dækning sikre de nødvendige prisfald, der kan igangsætte en positiv udvikling af udbud og efterspørgsel på bredbåndsområdet. Det har imidlertid stor betydning - også for udviklingen af bredbåndsnettet i Danmark -at EU er med til at sikre en vækst på IT-området. Fra dansk side bør der arbejdes for, at der på EU-plan tages skridt til at fremme brugen af bredbåndsydelser på tværs af grænserne, herunder at der gennemføres takstfald i fællesskabet som helhed. Det er Forskningsministeriets opfattelse, at allerede eksisterende EU-direktiver kan benyttes som udgangspunkt for sikringen af takster, der er i bedre overensstemmelse med omkostningerne. Andre forhold Danmark er ikke blandt de lande, der på papiret er gået længst i liberaliseringen. Tele Danmark har eksempelvis stadig eneret for infrastrukturen. Men danskerne er gået længere end de fleste lande med at fjerne hindringer for nye anvendelser af telenettet. Midlerne har været en vidtgående tjenesteliberalisering og en forholdsvis "let" regulering på de liberaliserede områder. Der vil imidlertid også på konkurrenceområderne i stigende omfang være behov for "kernefunktioner" og "god praksis" for at sikre, at teleydelserne fortsat "hænger sammen" på en måde, der er hensigtsmæssig for brugerne. Store kunder og dominerende tjenesteudbydere kan medvirke hertil. Samtidig kan det offentlige gennem egne anvendelser bidrage til den nødvendige konvergens. Med den kraftige teknologiske udvikling på IT-området er det imidlertid næppe på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt at regulere konkurrenceområderne yderligere alene med henblik at opnå yderligere konvergens. Der bør imidlertid holdes et vågent øje med udviklingen og tages de nødvendige initiativer til, at "det, der ikke kommer af sig selv", kan hjælpes på vej. Eksempler herpå kan være adgang til adresseinformation i tilknytning til teletjenester og den nødvendige nationale udmøntning af internationale standarder, eksempelvis på EDI-området. I takt med, at fuldt liberaliserede tjenester får stigende betydning på teleområdet, kan hensynet til universel adgang og fuld åbning af samtrafikmuligheder formentlig føre til, at der også må etableres en mere direkte regulering på konkurrenceområdet. Bilag 26: Husstanden og IT i år 2000 af Instituttet for Fremtidsforskning Information og kommunikation vokser langt hurtigere end varemængden og velstanden iøvrigt. Dermed er informationsteknologi et højvækstområde, og vil forblive et sådant også fremover. Dette gælder såvel i den http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (203 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 209: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?