Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu
Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu
Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info<strong>2000</strong>/clean.htm<br />
Én eller to kanaler? Én eller to institutioner?<br />
Man kan så spørge, om det er muligt at klare alle disse vanskelige opgaver inden for én kanals daglige fire timers primetime?<br />
Svaret er nej. På lidt længere sigt - sandsynligvis inden <strong>år</strong> <strong>2000</strong> - vil det være nødvendigt for en dansk public serviceinstitution<br />
at råde over mindst to terrestriske tv-kanaler, der programmæssigt er koordineret. DR-TVs forsøg på at<br />
opdele fladen i forhold til målgrupper indeholder store problemer, så den vej er nok ikke farbar.<br />
I dag har vi DR-TV og TV2, der begge to ifølge lovgivningen har programopgaver, der kan beskrives som public<br />
service. TV2 lever ganske vist ikke op til kravene, og <strong>år</strong>sagen er naturligvis penge-mangel. I takt med, at TV2's<br />
vigtigste konkurrent til reklamepengene, TV3, n<strong>år</strong> til flere og flere danske husstande via kabel-udbygning og salg af<br />
individuelle paraboler (DTH-paraboler), bliver det vanskeligere og vanskeligere for TV2 dels at slås for at holde sin<br />
andel af TV-reklamemarkedet, dels at opfylde public service-kravene. Inden <strong>år</strong> <strong>2000</strong> vil det forspring i dækning og<br />
kamp om reklamekronerne, som politikerne har givet TV2 ved ikke at tillade ibrugtagning af den tredie landsdækkende<br />
TV-kanal, være reduceret til en ubetydelighed, og det vil da blive meget svært at fastholde TV2's public serviceforpligtelser.<br />
På den baggrund kan man spørge, om det er nødvendigt med to tv-institutioner, for at imødekomme public serviceidéen?<br />
Svaret er nej - én institution med to terrestriske tv-kanaler er tilstrækkelig. Man må endvidere overveje, om<br />
licensfinansiering er den eneste måde, hvorpå man kan sikre både tilstrækkelige midler og politisk uafhængighed for<br />
public service. Svaret er ja. Reklamefinansiering er i længden en umulig finansieringskilde for public service i små<br />
lande - provenuet er for lille og de programmæssige omkostninger for store til at denne finansieringsmetode kan<br />
anvendes. Skattefinansiering vil åbne for en yderligere politisk kontrol, og der er desværre allerede konstateret en<br />
aktuel og stor interesse hos de politiske partier for at kontrollere public service-institutionerne.<br />
Til dette kommer nogle ubehagelige sager, der kører i EU-systemet på forskellige niveauer. De drejer sig alle om<br />
muligheden af, at en public service-station både har reklame- og licensindtægter, n<strong>år</strong> den befinder sig i konkurrence<br />
med private, reklamefinansierede tv-stationer. Endnu er det usikkert, hvad dette ender med, men en prognose, der siger,<br />
at det bliver meget vanskeligt for public service at opretholde adgangen til tv-reklamemarkedet, er ikke helt<br />
usandsynlig. Meget afhænger imidlertid af, hvilken politisk opbakning public service-institutionerne er i stand til selv<br />
at rejse - i deres egne lande og i deres internationale lobby-arbejde, der (hvis man skal dømme udfra den tidligere<br />
nævnte EU-konference) stadigvæk lader meget tilbage at ønske.<br />
Funktion eller institution?<br />
Man kunne yderligere overveje, om man skulle forsøge at bevare public service som funktion (uafhængig<br />
programforsyning med alsidighed), men uden at opretholde institutionerne (dvs DR og TV2).<br />
Det er nok nødvendigt med en lille omvej for at finde svaret på dét spørgsmål.<br />
Produktion af information og underholdning kan forsøgsvis opdeles i tre faser:<br />
1. Udvikling<br />
2. Transformation<br />
3. Distribution og markedsføring<br />
1. Udvikling<br />
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info<strong>2000</strong>/clean.htm (185 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Change language