Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

En del af grunden til det store fokus på spillet, taktik, konflikt og strategi er, at politikerne i
takt med deres stadigt mere professionelle tilgang til medierne har givet journalisterne noget
at grave i. Som beskrevet tidligere, har politikerne indrettet deres organisationer med det
formål at optimere håndteringen af medierne. Politikerne bevæger sig derfor ind på mediernes
domæne, og forsøger, ved at benytte mediernes egen logik og arbejdsrutiner, at være med på
medierne præmisser. Mange af de redskaber politikerne benytter, som spindoktorer,
fokusgrupper, medieovervågning og personlig kontakt til venligt eller fjendtligt stillede
journalister er beregnet til at positionere politikerne bedst muligt overfor medierne i dette
spil. 61 I mediernes verden bliver dette opfattet som en trussel. Den gensidige interesse er
derfor blandet med lige dele mystik og ærefrygt fra begges sider, mens det for den
udenforstående tilskuer mere ligner en kamp om magten. En kamp hvor skyggespil,
systematisk manipulation og pression er en del af spillets regler.
Dette spil kan dog vise sig, at have videre konsekvenser. Som citeret i afsnit 4 omkring
studier af valgkampe og kampagnestrategier, henviser Mandag Morgen Monitor (2001a:14)
til analyser, der viser, at vælgernes engagement daler, når medierne intensiverer dækningen af
det politiske spil. Og at den omvendt stiger, når politikerne i medierne får mulighed for at
forholde sig til konkrete emner og problemer. 62 Politikerleden vokser, og vælgerne bliver
kyniske og ligeglade med politik, når medierne afsondrer politikerne fra emner og spørgsmål,
som har betydning for vælgernes hverdag. Flere har peget på, at dette i sidste ende bliver et
demokratisk spørgsmål – og problem. For demokrati forudsætter muligheden for oplyste valg
og fri debat.
Andre undersøgelser har dog vist, at det trods alt ikke står så skidt til set fra vælgernes
side. ”Vælgere med omtanke” (Andersen 1999) viser netop, at vælgerne ikke er afsondrede
men derimod tænksomme og reflekterende, og at deres valg træffes med omtanke.
Undersøgelsen peger på, at det er politikerne og medierne, der i fællesskab forfladiger den
politik, vælgerne egentligt gerne vil høre mere om. Jeg vil ikke her gå nærmere ind i denne
diskussion, men blot pege på to generelle problemstillinger der er rejst i lyset af
professionaliseringen af den politiske kommunikation.
For det første er der mellem politikere og vælgere opstået et misforhold mellem årsag,
virkning og konsekvenser af de nye metoder i politisk kommunikation. Politisk
kommunikationsrådgivning er vokset som en naturlig følge af forandringer i det politiske
61
Mange spindoktorer og pressechefer på Christiansborg er således tidligere Christiansborg journalister. De
kender dermed journalisternes arbejdsgange, nyhedskriterier og de kender mange af de samme mennesker.
62
Samme udvikling er også beskrevet uddybende i bl.a. England og USA. Se bl.a. McNair 2000 og Blumler
1995.
101