Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

del af befolkningen har både et ja og et nej i sig. I vores argumentation må vi således have
budskaber og budbringere til konventionelle tilhængere. Men også gerne budskaber og
budbringere, der appellerer til både ”valne tilhængere” og ”nødtvungne medlemmer” som
hovedgruppen i vores argumentation. I forhold til ”køn” og ”socio-økonomi” kender vi
sammenhængene – og her er ikke så meget nyt under solen. (…): desto mere by – desto mere
ja, desto mere uddannelse – desto mere ja, desto mere ”mand” desto mere ja, desto mere
”privat ansat” – desto mere ja.”
Dette citat viser, at planen er udarbejdet på baggrund af velfunderet overvejelser
omkring potentielle vælgere, deres præferencer og antal. Dette understreges endvidere af, at
der også blev ”afholdt fokusgruppe test af budskaber 17. april 2000”, som det lyder i planen.
På samme måde fortæller Per Rystrøm også (PR svar 10) at, ”Nu var kampagnen selvfølgelig
sådan, at det var en vigtig målgruppe at overbevise socialdemokratiets vælgere. Men man var
samtidig meget opmærksom på, at Socialdemokratiet kva regeringsmagt osv. også talte til
andre vælgergrupper end socialdemokratiets, så du kan sige, at det var en todelt kampagne”.
Omkring brugen af analyser til at fastslå målgrupper og argumenter fortæller Per Rystrøm
(PR svar 16) at, ”Det er klart at noget som er så politisk vigtigt, og som man skal bruge så
mange ressourcer på, gør man selvfølgelig ikke uden af have noget fundament.”
Om kampagnens strategi hedder det, at ”Vi skal planlægge egne S-initiativer og udspil
sammen med S-ministre således, at vi konstant er synlige på den politiske dagsorden.”
Omkring kampagnens strukturerede argumentation og respons siges det, at ”I forhold til
modstanderne skal vi arbejde med to former for respons. Dag-til-dag respons:
Medieovervågning og beredskab på modstandernes argumenter. Herunder overvågning af
modstandernes hjemmesider. Struktureret respons: der er baseret på en grundig research af
kendte modstanderargumenter – herunder en research på, hvilke argumenter der har været
brugt ved valg og folketingsafstemninger siden 1972. Succeskriteriet er, at vi effektivt får
afmonteret modstandernes argumenter.”
Der er således fra kampagnens side en stor bevidsthed om betydningen af at styre den
politiske dagsorden og hvilke konkrete værktøjer der i den forbindelse skal bruges. Der er
samtidig en historisk velfunderet viden om, hvordan modstanderne kunne tænke sig at
argumenterer, og der bliver taget forbehold overfor dette.
Vedrørende den konkrete organisering af kampagnen beskrives på tabelform en 11
sider lang drejebog, som i 34 konkrete punkter skitserer initiativer, arbejdsopgaver, hvem der
har ansvar samt deadline for de forskellige aktiviteter. Initiativerne omfatter: Uddannelse af
kampagnefolk, familiekursus, relancering af en hot-line, web-side, MEP-turneer, minister-
55