Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

forholdsvis effektivt afværget. Havde der overhovedet ikke været nogen pensionsdebat så kunne det jo have
været det der havde fået massiv medvind de sidste to døgn, og så havde vi måske haft 60 pct. nej-sigere. Jeg
tror ikke at det er specielt sandsynligt…
59) MR: Havde I en dagsorden der sagde f.eks. at mandag går vi ud og siger det, tirsdag det, onsdag det osv. Og
på den måde forsøge meget aktivt at gå ud og sætte dagsordenen?
60) PR: Ikke fra marts til september med daglige ting, men vi prøvede på alle mulige andre fronter at få sat vores
egne ting på dagsordenen. Men det er utroligt vanskeligt at trænge igennem. Der hvor en lang kampagne må
lykkes i at være konsistent det er, at man rent faktisk over så langt et forløb når ud til så mange mennesker.
Man når kun en meget lille procentdel af befolkningen, men de folk der har været til et debatmøde og
snakket med Henrik Dam, de snakker jo også med deres kolleger henne på arbejdspladsen og med deres
familie osv., og på den på måde har du i et langt forløb nogle muligheder hvis du er konsistent i dit budskab,
at komme ud med nogle ting den vej. Men selvfølgelig arbejde vi også med at få sat dagsordenen i pressen.
Men for det første gjorde vi det ikke godt nok, og for det andet så gjorde vi det ikke godt nok fordi pressen
som sagt interesserer sig mere for de der proceshistorier og om selve kampagnen og de er ikke særlig
interesseret i at snakke om de realpolitiske konsekvenser.
61) MR: Men man kan vel også gå ind og læse artikler om indhold?
62) PR: Ja, men så er det jo tit sådan nogle hvor der er en tendens til dels at de bliver det gemt væk på temasider,
som vi jo ved, at folk bare bladrer over, og dels så er det jo sådan noget med, at man godt kan få sat noget på
dagsordenen, men så står der fem eksperter og skal slå hinanden oven i hoved med hvad der er det rigtige.
Det er ikke sådan ligetil at tage fat på. Men hvis man tager analysen hele vejen rundt, så tror jeg alle partier
og bevægelser har haft utroligt svært ved at trænge igennem med deres hovedbudskaber i pressen.
63) MR: Og det er på grund af, at pressen ikke er modtagelig overfor…?
64) PR: Ja og det er selvfølgelig på nogle planer meget godt, pressen skal jo heller ikke bare holde mikrofon for
diverse budskaber, men jeg synes, at det er en skam, at der bl.a. er så mange proceshistorier – historier om
historier i stedet for omtale.
65) MR: Min kæphest er lidt, at det er uvidenhed der giver et nej. Jo mere folk ved jo mere stemmer de ja. Er det
en opfattelse du deler?
66) PR: Ja det tror jeg som udgangspunkt er rigtigt. Det er i hvert fald meget bemærkelsesværdigt, at det her er
den første EU-afstemning hvor der virkeligt er uddannelsespolitik slagkraft, uddannelsesniveaumæssig
slagkraft. Folk med en højere uddannelse stemte ja, folk uden uddannelse stemte nej. Vi så et polariseret
mønster der aldrig var set før ved en EU-afstemning. Tendensen var der vist også lidt i 98, men den er
virkeligt slået igennem nu. Og det er faktisk en lille smule uhyggeligt synes jeg. Egentligt var det rart
dengang der stod nogle intellektuelle på begge fløje, og så stod der nogen uden uddannelse på begge fløje.
Det gav ligesom lidt mere balance. Nu bliver det sådan meget over/under Danmark, selvom jeg hader det
udtryk. Og det synes jeg er en stor skam. Og det gjorde jo altså også, at det var sådan surrealistisk at være
med Henrik Dam ude til møder, fordi en række af de spørgsmål folk stillede, og det er jo gode sobre
spørgsmål for dem, men de viste selvfølgelig en afgrundsdyb uvidenhed om tingene. Når man seriøst kan
spørge om hvorfor tyskerne kun skal betale to for euroen og vi skal betale syv en halv og hvorfor det så altid
er de store lande der får ret, så er der selvfølge nogle helt fundamentale ting man ikke har forstået. Og det er
selvfølgelig ikke den persons skyld, det er jo også fordi, at tingene bliver ikke forklaret i medierne.
Medierne har hele tiden fokus på konflikten, og på hvor der er noget uenighed, snarere end at sætte sig ned
og lave folkeoplysning. Det er klart, at jeg tror sgu nok, at hvis vi havde stemt ja, og vi så skulle til at indføre
euroen, så tror jeg nok, at medierne ville træde i karakter og lave oplysningsprogrammer, over hvad man nu
skal gøre, og hvordan man skal veksle, og hvad sker med din pension osv. Men det skete bare ikke her, og
det gav en grundlæggende utryghed en masse steder. Det jeg oplevede på mange møder med Henrik Dam,
og nu taler han nok også til en del af de her mennesker så de også kommer ud af busken og siger hvad hjertet
mener, og det var en stor utryghed ved alle de her lange ord; globalisering, internationalisering osv. som
kom til udmøntning i det her. Så frygten for forandring skal man sgu ikke undervurdere som en stor
udslagsgivende faktor på det strukturelle plan.
67) MR: Det er meget interessant, for der er også nogle andre om har været ude og sige, at debatten blev kørt på
et alt for lavt plan. At vælgerne faktisk havde sat sig utroligt meget ind i det, og vælgerne faktisk forlangte et
meget højere niveau fra politikernes side, og det er jo i modstrid med det du lige har sagt?
68) PR: Dem der siger det, de siger så tit, at man snakker alt for meget valutakurser og rejsevaluta, og at det
bliver forfladiget på den der måde, og det er jo noget gedigent vrøvl, for det snakkede man ikke særligt
meget om. I hvert fald… vi ved så for nogle målinger, at det var også noget der betød noget for nogle folk,
og derfor skulle man også snakke en lille smule om det. Men når du går ind og ser, og igen må jeg henvise
til hvad der var den officielle kommunikation, så de annoncer som Socialdemokratiet laver, de taler som
Nyrup holder, de taler som Henrik Dam holder, de har jo to formål – dels er det jo selvfølgeligt at sige noget
til folk, men det er selvfølgelig også et signal til hele partiapparatet og baglandet, at det er de og de
argumenter de skal ud med. Derfor så mener jeg, at man må vægte dem på de ting. Og når man tager Nyrups
123