Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

argumenteret for, at euroen ikke havde nogen afgørende indflydelse på dansk økonomi, men
blot var en naturlig fortsættelse af den fungerende økonomiske politik. Alligevel blev det fra
regeringens side påstået, at det var det meget vigtigt, at Danmark, med Økonomiminister
Marianne Jelved fik en plads ved bordet, da der her skulle træffes en række vigtige
beslutninger for landet. Disse tvetydige udmeldinger gav grobund for en række spekulationer
om, hvorvidt regeringen skjulte nogle af euroens sande konsekvenser for befolkningen (se
Marcussen 2001a samt avisartikler for nærmere gennemgang af forløbet).
Fælles for alle de sager og temaer, der opstod i løbet af kampagnen var, at de kom til
at passe ind i den danske EU-debats traditionelle mønstrer. Nej-siden indtog en offensiv
stilling, som såede tvivl omkring EU og regeringens position og troværdighed, imens ja-siden
til gengæld endte i en forsvarsposition, hvor den måtte forsvare og bortforklare i stedet for
offensivt at formidle og promovere egne argumenter. Se Tabel 3 for en kronologisk
gennemgang af valgkampsforløbet.
Tabel 3: Centrale begivenheder i afstemningsforløbet
1992 Danskerne siger nej til Maastricht Traktaten
1993 Danskerne siger ja til Edinburg-aftalen med de fire danske EU-forbehold. Bl.a.
forbeholdet mod Danmarks deltagelse i tredje fase af den Økonomiske og Monetære
Union (euroen)
4. marts 2000 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udskriver folkeafstemning om dansk deltagelse
euroen til afholdelse den 28. september 2000
7. april 2000 Regeringen (Økonomi- og Finansministeriet) fremlægger rapporten ”Danmark og Euroen”
på 560 sider, som ud fra en mikroøkonomisk betragtning anbefalede et ja
11. april 2000 Rapporten ”Danmark og Euroen” bliver debatteret i Folketingssalen og kritiseres stærkt af
euro modstandere for at være ensidet og partisk
30. april 2000 Socialdemokratiets kongres. 15 ud af 501 af de delegerede anbefalede et nej til euroen
8. maj 2000 Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) offentliggører rapporten ”Udviklingen i EU siden
1992 på områder, der er omfattet af de danske forbehold”
12. maj 2000 Formand for Europa-Kommissionen Romano Prodi udtaler under et besøg, at Danmark
selvklart ikke kan forlade euro-samarbejdet hvis vi engang er med
17. maj 2000 Det Økonomiske Råd (Vismændene) offentliggører den halvårlige rapport om ”Dansk
økonomi” (Vismandsrapporten) hvori de vurderer, at de økonomiske fordele for dansk
medlemskab af ØMUen er ”små og ubetydelige”
17. maj 2000 Første behandling af forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta, L288.
21. august 2000 Forskere ved Socialforskningsinstituttet udtaler, at euroen ikke er en trussel for den danske
folkepension, men at den danske velfærdsmodel er mere truet af globaliseringen
24. august 2000 Anden behandling af forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta, L288
6. september 2000 Tredje behandling af forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta, L288.
Forslaget vedtoges med 81 stemmer for og 29 imod
9. september 2000 Internationale vismandskommission siger OK for den Østrigske regering
13. september 2000 Nationalbank direktør Bodil Nybo Andersen udtaler i et interview, at hun skal handle
neutralt og ikke ”som en dansk repræsentant” hvis hun skulle deltage i euro-råds møder.
16. september 2000 Socialdemokratiets kongres, hvor regeringen garanterer folkepensionen
16. september 2000 Det Radikale Venstres landsmøde i Nyborg Strand
21. september 2000 Poul Nyrup Rasmussen deltager ikke selv i valgprogram på DR1, men sender i stedet Ritt
Bjerregaard og Henrik Dam Kristensen
22. september 2000 Regeringen udtaler, at et nej vil betyde en strammere finanspolitik, højere renter og 15-
20.000 færre jobs.
28. september 2000 53 pct. af danskerne stemmer nej til euroen
69