Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

edre mulighed, for at sætte sine egne dagsordener i stedet for at rende rundt efter
oppositionens dagsorden.” At dette så ikke, jf. tidligere redegørelse, udmøntede sig i mere
eller bedre dækning i medierne er en anden sag.
Den eksplosive udvikling indenfor medierne med et hastigt voksende udbud af tv og
radiokanaler har også ændret politikernes adgang til vælgerne. På spørgsmålet om hvorvidt
udviklingen i medieudbudet har ændret på, hvordan man fører valgkamp, svarede Elisabeth
Arnold (EA svar 74): ”Ja, og det betyder jo så også, at hvis partierne er opmærksomme på det,
så kan de få medieomtale et eller andet sted altid. Hvis de er opmærksomme på hvor nichen
er. Og vi interesserer os meget for at komme i Deadline, og vi interesserer os meget for at
komme i P1, hvor en del af vores vælgere er.”
At der var forskel på politikernes og mediernes prioriteringer kommer klart til udtryk i
følgende citat af Per Rystrøm (PR svar 28): ”Og det kunne man så gå hen til en journalist og
sige, at det her bliver i nødt til at skrive om, hvad det er for nogle konsekvenser det her har for
det er en relevant oplysning for befolkningen. Hvorefter journalisten siger, at det ved vi jo
godt. Det ved dine læsere ikke. Nej men jeg ved det. Og der skriver journalister meget til
hinanden. Som jeg ser det, i hvert fald, at dem de får feedback fra det er jo deres
redaktionssekretærer, og så er det deres kolleger på Christiansborg og på andre aviser som
læser deres artikler. Og der bliver man jo lidt til grin, hvis man kører sådan nogle kedelige
ting. Der er det meget sjovere at finde på en historie om et kampagneskift. Det giver mere
prestige i de kredse. Og det er nok et stort problem, at journalister skriver til deres kolleger i
stedet for til deres læsere”. Samme erfaring havde Claus Larsen-Jensen, som fandt det svært
at få pressen til at interessere sig for de realpolitiske aspekter (CLJ svar 66): ”Det der er
historien er, at medierne ikke var interesseret. Alle artikler jeg skrev fik jeg retur fra de store
dagblade, for det var ikke rigtig relevant lige nu. Det kan selvfølgelig være fordi jeg skrev
dårlige artikler, men når mine kolleger blev udsat for det samme – ikke for at være grov, men
når jeg som ordfører for de daværende største parti og formand for Europaudvalget ikke
havde mulighed for at få optaget artikler.... Og når man ringede til journalister fordi, der var et
eller andet, så siger de nååååår, det var ikke lige på dagsordenen.”
Anker Brink Lund vurderede i sin analyse af mediernes rolle i euro-valgkampen, at når
det hævdes, at mediernes dækning af euro-valgkampen, især på den svage eurokurs, kunne
have den udslagsgivende effekt, er det ”på en gang at over- og undervurdere medierne
betydning. Medieforskning viser nemlig, at nyhedsformidling kun har en lille effekt på
folkeopinionen på kort sigt, men til gengæld en stor dagsordensættende betydning på længere
84