Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

12. DISKUSSION – FOLKEAFSTEMNING OG FOLKETINGSVALG
Dette studie har ud fra teoretiske betragtninger og praktiske erfaringer redegjort for, at
valgkampagner i forbindelse med både folkeafstemninger og folketingsvalg udgør centrale
øjeblikke i det repræsentative demokrati. Hvordan disse kampagner udformes og
gennemføres, har afgørende konsekvenser for valgresultatet og således for den politiske
virkelighed.
Redegørelsen i afsnit 3 om folkeafstemningen og folketingsvalget som politiske
institutioner viste, at der konstitutionelt, tematisk og strategimæssigt er store forskelle på at
føre en euro-kampagne og en folketingsvalgkampagne. Elisabeth Arnold og Claus Larsen-
Jensen har erfaringer fra begge kampagner. Elisabeth Arnold fortalte i den forbindelse (EA
svar 6): ”Der er meget forskel på at lave en euro-afstemningskampagne og på at lave en
folketingsvalgkamp. I en folketingsvalgkamp har du fantastisk mange valgmuligheder for den
enkelte vælger – der er mange forskellige partier, og inden for hvert parti er der flere
forskellige personer. (...)Ved euro-afstemningen så er der kun to valgmuligheder – et ja eller
et nej. Det er utroligt forskellige valgkampagner. Så man kan slet ikke sige.... det er slet ikke
samme strategi.” Heller ikke Claus Larsen-Jensen ser de store ligheder mellem de to
kampagner, og på spørgsmålet om nogle erfaringer fra euro-kampagnen blev brugt i
folketingsvalgkampen svarede han (CLJ svar 56): ”Ikke i nogle af de diskussioner jeg har
været med i. Men jeg går ud fra at partiorganisationen som sådan og vores sekretariat her i
huset har snakket sammen om det. Vi har lavet en evaluering af euro-valgkampen, men om
der er forgået et overspil til folketingsvalgkampen, det ved jeg ikke, om de har snakket om.
Jeg ved heller ikke, om man kan.”
På trods af disse udtalelser mener jeg på baggrund af mine analyser, at der kan drages
en række klare paralleller mellem de to kampagneforløb og afstemninger.
12.1. Struktur niveau
Lawrence Leduc peger i ”Referendums and Elections: How Do Campaigns Differ?” (2000) på
en række af de strukturelle faktorer, som typisk inddrages i politologiske studier af både
folkeafstemninger og folketingsvalg. Det omfatter f.eks. ideologi, partier, partitilhørsforhold,
politiske lederes image, kampagner og annoncers virkning, mediernes rolle mv. Under en
folkeafstemning kan den politiske kontekst, som afstemningen udspiller sig i, derudover
udvikle sig til en egen variabel, der har en indvirkning på vælgeradfærd og valgresultat.
Folkeafstemningskampagner risikerer let at blive viklet ind i en række spørgsmål og
issues, som ikke direkte har med det konkrete afstemningsemne at gøre. Flere analyser af
94