Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

25) MR: Og det er det den bunder i stadigvæk.
26) CLJ: Ja, og hvis man ikke overvinder den, så bliver det ikke let at komme ind til sagen, for hvis folk er i
tvivl om det her nu bare er endnu en brik som betyder, at nu undergraver de den danske suverænitet og
flytter noget ud for de danske grænser. Og hvis det er det, kan Unionen som en trussel, som det onde. Det
kniber med at få forklaret ordentligt, at det her er fundamentet i dansk økonomi, som giver os en
medbestemmelse på noget, som folk ellers ville træffe beslutninger om på vores vegne. Det tragiske er jo, at
almindelige mennesker beskæftiger sig jo ikke med hvad der sker på valutamarkedet. De veksler deres
penge når de skal ud at rejse på ferie, og det er også derfor at man nemt kan køre den der ”ha ha – det koster
sgu kun 25 kroner at veksle når vi skal på charterrejse, det kan vi sgu godt klare, ha ha”. Det er hverdagen,
og derfor kan man ikke rigtigt forklare hvilke kæmpe fordele der er både samfundsøkonomisk og for
virksomheden og sådan set også for borgere. Også fordi det stadig er abstrakt. Jeg tror situation ville have
været noget anderledes hvis vi havde været efter 1. januar 2002. Men så har vi jo alligevel mere eller mindre
fået fribillet, for i og med vi har fået en fastkursaftale. Man kan undre sig over, at det ikke talte for et lille
land, at få medindflydelse på beslutningerne. Det har undret os. Det argument har ingen vægt – ikke i det
åbne rum – desværre ikke.
27) MR: Du sagde lige før, at venstrefløjen var ligeså gode som Danske Folkeparti med at køre på det nationale.
Havde I på forhånd fået defineret hvem I skulle gå imod – dem på venstrefløjen eller dem fra Dansk
Folkeparti?
28) CLJ: Nej, vores fornemmelse var nok, at en bred midte af folk ville synes, at det her var en fordel. Der ville
være økonomiske fordele ved det, der ville være samfundsmæssige fordele ved det og fordele for
arbejdspladserne. Vi mener at der i virkeligheden var et bredt segment som kunne samles op. Og der er
sådan set ikke noget der overrasker os i, at vi får flankerne. Det er der ikke noget nyt i. Men i virkeligheden
kom de jo heller ikke med noget nyt. De kom med en gammel gentagelse om truslen mod
velfærdssamfundet. Det der vel i virkeligheden rammer os er, at vi i kernen hos nogen af vores egne ikke
rigtigt får det argument til at tælle. Vi oplever at folk i den offentlige sektor, vel ikke mindst kvinder, ikke
forbinder noget med det her. Og tværtimod oplever de, at nu skal nogle andre bestemme over vores
økonomi, og at det nok i sidste ende vil gå ud over velfærdspolitikken – og dermed den offentlig sektor.
Hvilket efter vores mening var noget vrøvl.
29) MR: Traditionelt har de jo været kvinder og offentligt ansatte der stemte nej.
30) CLJ: Jo jo, det er klart. Du har her et skisma mellem den private og den offentlige sektor. Og så kan man vel
også sige, at nejet på højrefløjen er blevet større. Så sagt lidt ærligt. Vi oplever lidt, at Venstre som værende
på den ene side, jo jo, for – meeeen , ikke sådan helt inderst inde. Nu kan jeg ikke bevise hvad jeg siger,
men vores fornemmelse var, at Venstre vidste godt, at hvis Nyrup vandt det her så ville han stå kanonstærkt
– også på hjemmefronten. Og derfor lå den og vippede.
31) MR: Ja det har jeg hørt fra andre kilder også...
32) CLJ: Jeg sad lige og læste her. Anders Foghs artikel som VU formand, jeg ved ikke om du så den på
bagsiden af Nyt Notat i sidste uge, hvor han jo skriver og i realiteten var EU-modstander. Men det var vi jo
mange af os dengang, så det er sådan set ikke så underligt. Og det gælder så også Venstres Ungdom. Anders
er vel lidt mere lunken EU-tilhænger en Uffe Ellemann.
33) MR: Hvis Danmark stemte nej – så var det Nyrups nederlag, det var lidt det.
34) CLJ: Ja, men hvis du spørger venstrefolk så siger de jo... jamen vi knoklede, men vi havde lidt en
fornemmelse af, at nu var vi blevet mast til at sige, at det var også for dårligt, at regeringen ikke ville opgive
forbeholdene. Og så synes vi ligesom, at vi måtte trække uforholdsvis meget alene. Det er så hvad det er, og
at vi ikke havde helt tjek på backup. Og i virkeligheden kan man så sige, hvis man skal være lidt drilsk, når
jeg så ser på regeringsprogrammet så er der ikke noget der ser ud til et forsøg på at ændre dansk politik på
det her felt. Der er ikke nogen åbenlys offensiv politik.
35) MR: Hvis jeg må dreje over på folketingsvalget. Der så man også socialdemokratiet i en stor kampagne,
men Venstre med en meget stor og slagkraftig kampagne, som man netop ikke så under eurovalgkampen....
nu vil jeg skære det lige ud: Socialdemokratiet tabte to kampagner – Venstre vandt to. Hvad siger du til det?
36) CLJ: Nej det vil jeg ikke sige. Nej Venstre vandt ikke eurokampagnen, de tabte sammen med os. Ingen tvivl
om det. Vi synes måske de kunne have gjort lidt mere, men ok. Østrigssagen var dybt skadelig, og vores
fornemmelse var, at det Venstre præsterede under Østrigssagen egentligt ikke handlede så meget om Østrig
og EU – men handlede om indenrigspolitik. Og hvor ideen var, at hvis man kunne få Nyrup ud og gynge i
den her sag, så havde vi et par sager....
37) MR: Pensionssagen...?
38) CLJ: Ja pensionssagen også. Man kan diskutere om det ikke var et fejltrin det man lavede, men det var
sådan set ment i den bedste mening. Men det helt åndssvage det er jo, at jeg kan gå hen og finde
Markedssekretariatets udgivelser i 1972 – så står det fuldstændigt klart hvilke regler der gælder på
pensionsområdet. Det var det rene vrøvl. Og vi har oven i købet ikke noget problem på efterlønsområdet. Så
det var helt åndsvagt, at man fik den diskussion. Men det understreger sådan set for mig bare, at hvis man
139