Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

underforstået til at blive eksplicit, eller udtalt politisk, og endelig 4) har journalistikkens
selvforståelse udviklet sig. Fra at være en integreret del af det politiske spil er
journaliststanden i dag uafhængig af partipolitiske bindinger. Dermed har selve den politiske
tekst forandret sig fra førhen at være baseret på rapporter, gengivelser og skildringer af
allerede stedfundne politiske hændelser, til selv at blive politiske begivenheder gennem
såkaldt ”dialogisering”, hvor journalister tildeler roller og talepositioner til sig selv og andre
aktører i et nyt og bredere politisk felt (Pedersen 2000:298-315).
Centralt for bogens konklusioner er, at den politiske dagsorden er resultatet af en
forhandlingsproces. Resultaterne bygger på nærstudier af enkeltsagsforløb og mere
dagligdags medieforløb, som viser, at nyheden kun fungerer som adgang til den politiske
dagsorden, fordi politiske aktører så som folketingspolitikere, regeringsmedlemmer,
organisationsrepræsentanter og offentlige ledere stiller sig til rådighed som igangsættere,
informationskilder og dialogparter. På særlige områder kan journalistikken gøre sig mere eller
mindre selvstændigt gældende, men den dominerer hverken dagsordensættelsen eller
politikken i bredere forstand. I stedet er dagsordenen et fælles produkt, skabt og udviklet
gennem forhandling og konkurrence (Pedersen 2000).
Disse institutionelle forandringstræk i samfundets struktur har ændret politikerens og
mediernes arbejdsvilkår i det politiske kommunikationssystem, og denne udvikling er med til
at definere de vilkår, hvorunder den politiske kommunikation udføres både i dag-til-dag
situationer og under valgkampagner. I analysen vises hvordan dette udspillede sig under euroafstemningen
og folketingsvalget.
2.3. Spil-teori
Spil-teori kan placeres under en overordnet rational choice forståelse, da det er en teori om
social interaktion, og en af hovedbetingelserne i spil-situationen er forudsætningen om
rationalitet og rationel adfærd. Rational choice befinder sig ligesom public choice i
brydningsfeltet mellem økonomi og politik. Genstandsfelterne for rational choice analyser er
således politologiske, men metoden er den økonomiske. Rational choice har sit fundament i
den rationalistiske meta-teoretiske ramme og tankegang, og teorien tager udgangspunkt i den
rationelle aktørs nyttemaksimering. Videnskabsopfattelsen er positivistisk, og den anvendte
metode er oftest deduktion på baggrund af fortrinsvis kvantitative data.
Spil-teori kan i forlængelse af denne rational choice basis karakteriseres som en
aktørorienteret tilgangsvinkel med et metodesyn i høj grad præget af metodologisk
individualisme. Teorien omfatter en række forskellige situationer, men er oftest benyttet til at
20