Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

kommunikation. Jeg har en klar overbevisning om, at grundårsagerne til at vi tabte det var, at
vi ikke på nogen måde kunne fastholde – vi havde ikke en god kommunikation samlet set på
ja-siden. Vi havde en elendig kommunikation.” Som begrundelse herfor sagde han (LN svar
25), ”For det første fordi vi havde det her projekt kørende, at det var umuligt at forstå hvad
det handlede om. Du havde simpelthen en argumentation som var komplet umulig at
kommunikere. Hvis du skulle vinde en folkeafstemning skulle du fra starten have kørt den ud
i nogle underliggende temaer. Punkt 2, når du nu har et så forfærdeligt – elendigt – projekt at
kommunikere, så er det ikke godt at have det kørende i marts, april, maj, juni, juli, august,
september – det er syv måneder ikke.”
9.5. Vurdering og analyse
Der gik ikke langt tid efter stemmerne var talt op den 28. september, før de første avisartikler
og analyser af, hvorfor og hvordan ja-siden havde fejlet i deres kampagner, dukkede op. 48
Flere af analyserne underbygges af nærværende undersøgelser og interviews, og det peger på
både strukturelle og aktørbaserede forklaringer.
På det strukturelle plan blev folkeafstemningen ramt af den indbyggede inerti, som
genfindes i politiske institutioner – den path-dependency som Paul Pierson beskriver. Politik
består af kollektivets handlinger. Mange aktører skal samarbejde og deres holdninger
koordineres for at opnå resultater. Dette gælder på mange niveauer både blandt politikere,
medier og vælgere. Thomas Larsen forklarede i tråd med dette, at efter hans opfattelse kom
forløbet (TL svar 2): ”(...) ellers indholdsmæssigt men også kommunikationsmæssigt til at
minde om de tidligere kampagner – de sammen temaer, gamle spøgelser som man cirklede
om i debatten. I virkeligheden ret fastlåst.”
Inertien bunder i EUs historiske position i den danske offentlige debat og politiske
diskurs, i mediernes arbejdsrutiner og nyhedskriterier. Derfor er det også vanskeligt at løfte
Europa debatten i Danmark op af den nuværende defensive position og over i den offensive
strategi, som det flere gange har været efterlyst af mere pro-europæiske partier og politikere.
Inertien er et udbredt historisk faktum i danske folkeafstemninger om Europa, og kan også
genfindes i den daglige europadebat i Danmark. Og det vil kræve et brud med det nuværende
paradigme at ændre på dette forhold. Der skal i Finnemore & Sikkink terminologi ske det
kritiske skifte, eller critical juncture, som kun kan iværksættes af en markant ydre begivenhed,
der afføder et større paradigmeskifte. Et sådan ydre begivenhed kan være en større økonomisk
krise eller en betydelig indenrigspolitisk omvæltning.
48 Se blandt andet Andersen 2000 og Mandag Morgen 2000a-2000j.
73