Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

2001 sig også fra tidligere gennemførte valgkampe i Danmark, og Henrik Dahl (Dahl 2001)
har i den forbindelse betegnet valgkampen som en markering af Dansk politiks overgang fra
klassisk politik til meta-politik. Den klassiske politik er kendetegnet ved, at den politiske
dagsorden er forholdsvis ukontroversiel. Partierne er at sige enige om, hvad de er uenige om.
Fra denne platform kommer de med deres bud på, hvordan samfundet kan blive bedre. Med
meta-politikken er det anderledes. Her er der gået politik i politikken, og det er selve den
politiske dagsorden, der er kontroversiel. Det gælder ikke længere om at komme med det
bedste bud indenfor en fælles dagsorden. Det gælder om at komme med den bedste
dagsorden. Denne udvikling har afgørende konsekvenser for gennemførelsen af den politiske
kommunikation. Valgkampen viste dog, at de færreste partier var gearet til at kommunikere
på denne måde, ligesom medierne også havde problemer med at finde deres ben i
valgkampen. På den ene side var der medier, der selv valgte, at definere de temaer, som de
mente, at valgkampen skulle dreje sig om, uden hensynstagen til politikernes stikord. På den
anden side genspejledes den kendte lemmingeeffekt i mediernes dækning af
udlændingedebatten, som blev selvforstærket dag for dag i næsten to uger. For det tredje viste
dækningen stor mangel på kritisk og dybdeborende journalistik om f.eks. konsekvenserne af
Venstres skattestop. Spørgsmål som først er blevet taget op journalistisk efter valget.
Socialdemokratiet fejlede i deres kampagnearbejde både på grund af indre
koordinations vanskeligheder med at definere partiets dagsorden og på grund af en række
ydre strukturelle faktorer. Disse omfatter den politiske otte-års-cyklus, partiets nedslidthed og
den personlige konflikt mellem Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. Det
Radikale Venstre formåede overordnet heller ikke at definere deres egen dagsorden under
valgkampen, men formåede på baggrund af en langsigtet strategiudvikling og gennem en
skarp intern koordinering at fremstå som et troværdigt og homogent parti.
93