Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk
Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk
Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2001 sig <strong>og</strong>så fra tidligere gennemførte valgkampe i Danmark, <strong>og</strong> Henrik Dahl (Dahl 2001)<br />
har i den forbindelse betegnet valgkampen som en markering af Dansk politiks overgang fra<br />
klassisk politik til meta-politik. Den klassiske politik er kendetegnet ved, at den politiske<br />
dagsorden er forholdsvis ukontroversiel. Partierne er at sige enige om, hvad de er uenige om.<br />
Fra denne platform kommer de med deres bud på, hvordan samfundet kan blive bedre. Med<br />
meta-politikken er det anderledes. Her er der gået politik i politikken, <strong>og</strong> det er selve den<br />
politiske dagsorden, der er kontroversiel. Det gælder ikke længere om at komme med det<br />
bedste bud indenfor en fælles dagsorden. Det gælder om at komme med den bedste<br />
dagsorden. Denne udvikling har afgørende konsekvenser for gennemførelsen af den politiske<br />
kommunikation. Valgkampen viste d<strong>og</strong>, at de færreste partier var gearet til at kommunikere<br />
på denne måde, ligesom medierne <strong>og</strong>så havde problemer med at finde deres ben i<br />
valgkampen. På den ene side var der medier, der selv valgte, at definere de temaer, som de<br />
mente, at valgkampen skulle dreje sig om, uden hensynstagen til politikernes stikord. På den<br />
anden side genspejledes den kendte lemmingeeffekt i mediernes dækning af<br />
udlændingedebatten, som blev selvforstærket dag for dag i næsten to uger. For det tredje viste<br />
dækningen stor mangel på kritisk <strong>og</strong> dybdeborende journalistik om f.eks. konsekvenserne af<br />
Venstres skattestop. Spørgsmål som først er blevet taget op journalistisk efter valget.<br />
Socialdemokratiet fejlede i deres kampagnearbejde både på grund af indre<br />
koordinations vanskeligheder med at definere partiets dagsorden <strong>og</strong> på grund af en række<br />
ydre strukturelle faktorer. Disse omfatter den politiske otte-års-cyklus, partiets nedslidthed <strong>og</strong><br />
den personlige konflikt mellem Poul Nyrup Rasmussen <strong>og</strong> Anders F<strong>og</strong>h Rasmussen. Det<br />
Radikale Venstre formåede overordnet heller ikke at definere deres egen dagsorden under<br />
valgkampen, men formåede på baggrund af en langsigtet strategiudvikling <strong>og</strong> gennem en<br />
skarp intern koordinering at fremstå som et troværdigt <strong>og</strong> hom<strong>og</strong>ent parti.<br />
93