Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

valuta den vil vi ikke have. At føre valgkamp mod Jens–Peter Bonde og Kristian Thuelsen Dahl det er
virkeligt hårdt arbejde. Det er næsten umuligt. Jeg har prøvet det så mange gange, og det er virkeligt svært.
41) MR: På grund af deres argumentation?
42) EA: Jamen de er demagoger begge to. De er simpelthen demagoger. De siger lodrette usandheder, og det
generer dem ikke spor, det generer dem ikke det fjerneste.
43) MR: Så det er svært at hamle op med?
44) EA: Ja og den danske befolkning tror åbenbart mere på dem, end den tror på os andre.
45) MR: Der bliver forskellige steder talt om, at der er mediernes dagsorden, og befolkningens dagsorden og der
er politikernes dagsorden, omkring hvad de synes er det vigtigste at tale om. Synes du der er en
overensstemmelse mellem de tre?
46) EA: Ja man kan jo ikke sige befolkningens dagsorden, for befolkningen er jo mange grupper. Så det er en
forenkling. Nu var det jo altså halvdelen af befolkningen der stemte ja, så værre er det heller ikke. Hvis det
havde været 80-20 så havde jeg været rimelig bekymret. Men nu var det jo altså trods alt 47-53, så ok værre
er det ikke. Vi var i rimelig god overensstemmelse med vores vælgere, og hvis alle partier havde været det
så var det blevet et ja, for så havde befolkningens afgivning af stemmer afspejlet Folketingets
sammensætning. I Folketinget var der jo et stort flertal for.
47) MR: Tror du der var noget indenrigspolitisk i det. F.eks. Venstrevælgere der stemte nej for at straffe Nyrupregeringen?
48) EA: Jeg tror der var mange socialdemokrater der stemte nej for at straffe – og så for at give dem nogle bank
– altså efterlønssagen osv. Der er så mange motiver. Når man kan møde sådan nogen som hende med
Øresundsbroen, så kan man møde masser af motiver – med at de skal søreme ikke tror, at de bare kan få os
til at stemme ja. Der er meget den der Rasmus modsat – sådan er den danske befolkning, og det er så også i
orden og det ved vi.
49) MR: Du startede med at sige at du i løbet af kampagnen fandt ud af, at det tydede på et nej...
50) EA: Det var egentligt euroens konstante fald overfor dollaren – vi startede med at tabe et par skridt hver
morgen. Og så var det efterhånden, at jeg mødte så mange sure mennesker rundt omkring. Folk der var
direkte negative overfor det med at de skulle til at stemme igen. De syntes det var så besværligt – at nu
skulle vi igen – ad! Og det gjorde mig mismodig.
51) MR: Men var der noget I kunne have gjort anderledes, hvis du ser tilbage nu? Kunne kampagnen have været
vundet?
52) EA: Nej, jeg tror simpelthen tidspunktet var galt. Vi skulle have ventet til euroen var der. Og som radikal
kan vi kun sige, at det var vores egen skyld, fordi vi havde vores gode landsmøde afstemning i 1999 som
viste, at der var flertal for at afskaffe det forbehold. Og derfor har vi nok presset lige lovligt meget på
overfor socialdemokraterne for at få dem til at holde en afstemning så vi kunne komme med fra starten. Og
det tror jeg var en fejl – set i bakspejlet – så er man jo altid så klog. Det ville have været klogt at vente til
efter euroen var indført så man kunne se, at det gik landende ikke nedenom og hjem af. Nu er det blevet
svært at holde en hurtig afstemning. Så der kan man sige, at der har vi mistet et skridt, og det er vi
medskyldige i, fordi vi pressede. Men det er jo en gambling. Hvis det var blevet et ja, så havde vi været
medansvarlige for, at vi var kommet med fra starten, og så havde det været flot. Men det gik altså ikke.
53) MR: Men du vurderer euro-kursfaldet som den væsentligste årsag til nejet? Eller var der mange forskellige
ting?
54) EA: Det var en kombination af mange forskellige ting. Der var ikke en enkelt faktor. Der var mange
forskellige ting. Plus det at vi skulle være de første. Jeg tror faktisk, at tidspunktet for afstemningen var en
fejl. Det at man ikke venter til euroen ikke rent faktisk var der. Det var meget abstrakt at forholde sig til. Og
så var der også det, at de øvrige EU-lande ikke var blevet spurgt. Det var noget regeringerne havde besluttet
og parlamenterne havde besluttet. Befolkningerne var ikke blevet spurgt. Det blev brugt meget af
modstanderne til at det eneste sted, at befolkningen blev spurgt det var hos os – og så skal vi vise, at
befolkningerne i Europa ikke vil have det her. Og derfor siger vi nej for dem. Den der pioner rolle, når de
andre er så udemokratiske, så må vi jo vise hvordan et rigtigt folk opfører sig. Og det er at sige nej til sin
elite. Det blev brugt meget, og det er utroligt svært at stå imod den der – hvad skal vi sige – vi som parti
henvender sig jo meget til de veluddannede, og de forstår det godt. Men den store rugbrødsdansker, som
bare ikke vil have at nogen dikterer ham noget som helst. Der er det altså meget svært. Der tror jeg, at det
ville have været klogt at vente til euroen var der. Og så sige: Nu kan I se, den er indført på hele den jyske
vestkyst i løbet af fire måneder, og det bliver bare upraktisk at vi ikke er med. Men det er nemt at være så
bagklog.
55) MR: Ja, så var der en folketingsvalgkamp.
56) EA: Ja og det er altså noget helt helt andet. Der er det jo altså ikke et spørgsmål om ja eller nej. Der er det et
spørgsmål om at vælge os blandt et stort spektrum af andre. Men det eneste der var ens, det var vores sorthvide
billedkoncept.
57) MR: Ja rent illustrativt.
146