Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Vedrørende den praktiske organisering af kampagnen forklarede Elisabeth Arnold (udenfor
det båndoptagede interview), at der var en valgmanual under euro-kampagnen som blev sendt
ud til afdelinger rundt om i landet. Den beskrev en række praktiske ting, som f.eks. hvordan
man kunne skaffe plakater, at der var penge at få til betaling af arrangementer og kontakt
detaljer mv. Elisabeth Arnold bekræftede dog også, at der ikke var udformet en detaljeret
kampagneplan, da partiet er så lille, at man godt kan ”sætte sig ned og se hinanden i øjnene”
og beslutte, hvad der skal ske.
Lars Nielsen forklarede på samme vis, hvorledes strategien ikke var detaljeret og
langsigtet planlagt fra start til slut: ”Den var igangsat sådan, at vi kun tænkte frem til
sommerferien, og at vi så skulle bruge sommerferien til evaluering” (LN svar 45). Partiets
strategi og organiseringsgrad hænger sammen med de tilgængelige ressourcer: ”Du skal regne
med, at vores ressourcer er begrænsede. Det vi kunne spille på var få ting vi kunne proppe
penge i. Resten måtte foregå gennem medierne” (LN svar 45).
Lars Nielsen forklarede også, at det Radikale Venstre ikke havde nogen deciderede
beredskabsplaner for at trænge igennem modstandernes argumenter og forsøg på at sætte
dagsordenen, men ”Som regering havde man. I den forstand at regeringen var parat rundt
omkring. Som parti havde vi ikke. Vi gik ikke ud og jordede (…) modstandernes myter.
Socialdemokratiet tog sig af noget af det, men ellers var det i høj grad ministrene der sørgede
for at… ved hjælp af noget af det apparat de havde, at tjekke oplysningerne.”
Med hensyn til koordinering af strategier med Socialdemokratiet forklarede Lars
Nielsen også, at ”De blev orienteret. Det blev ikke lavet sådan at vi tog – og så tog
Socialdemokratiet det ikke. Hvert parti vidste hvad hinanden gjorde, men det blev ikke
koordineret og tilpasset hinanden, langt fra” (LN svar 7). Partierne var således meget bevidste
om, ikke at virke for sammenspiste.
Elisabeth Arnold forklarede også, hvordan de som et lille parti forsøgte at markere sig
under kampagnen (EA svar 12): ”(...) ellers gik det jo meget på de store partier mod hinanden.
Og derfor prøvede vi at profilere os på en lidt anden måde. Mens ellers sad vi så også i store
paneler, hvor der sad mange partier. Og så prøvede vi så også at være aktive med de
kvindelige kandidater. Så man kan sige, at vi var nærmest altædende”.
Opsummerende fremgår det, at der også fra Det Radikale Venstres side var en
struktureret kampagneorganisation med en bevidsthed om egne handlemuligheder, styrker og
begrænsninger. Organisationen var gearet til at handle rationelt på baggrund af deres egne
interesser og muligheder.
60