Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

så professionelt valgt at gøre meget skarp. Så vi havde egentligt ikke de store skrupler videre hen, så kørte vi
bare.
11) MR: Hvad med at arrangere valgmøder rundt omkring i landet, tv-interviews osv. Er det noget I har snakket
om og har kørt efter en stram eller nedfældet plan?
12) EA: Ja, vi gjorde meget for at lave møder med Dansk Folkeparti, for de forekom os at være vores diametrale
modsætning – bange for at hvad der kommer udefra – EU og indvandring. Og vi er tværtimod meget åbne.
Og vi følte det ville være bedre at alliere os med dem fordi ville få en god diskussion, end at sætte os op
imod nogle andre modstandere, SF f.eks. som vi på mange måder er enige med. SF havde jo også en
ambivalent holdning. Og ellers så gik det jo meget på de store partier mod hinanden. Og derfor prøvede vi at
profilere os på en lidt anden måde. Ellers sad vi så også i store paneler, hvor der sad mange partier. Og så
prøvede vi så også at være aktive med de kvindelige kandidater. Så man kan sige, at vi var nærmest
altædende, men vi forsøgte også at arrangere en del møder selv.
13) MR: Hvem så I mest som jeres venner og hvem mest som jeres fjender?
14) EA: Som sagt er der meget stor forskel på at føre en folketingsvalgkamp og en EU-afstemning hvor der kun
kan stemmes ja eller nej. Det man opdager under sådan en ja-nej kampagne, det er, at forskellen mellem japartierne
bliver gjort til et problem. Hvor ja-partierne jo er meget forskellige indbyrdes og når man f.eks. går
til en folketingsvalgkamp, så gør man alt hvad man kan for at uddybe forskellene mellem os og Venstre for
eksempel. Men under euro-valgkampen skulle vi jo være enige. Og det var ret svært at være. Og der mødte
jeg mange reklamefolk osv. der sagde, hvorfor har I, ja-partierne, ikke lavet en fælles kampagne. Og det var
altså meget fremmet for os. Og der oplevede jeg den der kløft mellem professionelle reklamefolk og
kampagnefolk på den ene side som siger ”I ja-partier skulle gå sammen og lave en fælles kampagne” og det
er altså meget svært når man er drønende uvenner på det indenrigspolitiske område og er opposition /
henholdsvis regering.
15) MR: Men andre jeg har talt med har jo også sagt, at en del af skepsisen blandt danskerne, det er jo også den
der elite – samlede flok – her kommer vi og fortæller jer hvad I skal.
16) EA: Det var også nogle af de argumenter vi brugte, at vi er jo forskellige partier. Og hvis man kommer som
en tromle og siger nu skal i dæleme drønende stemme ja for det gør alle de kloge – så vinder man måske
ikke så meget som man havde håbet. Så det gjorde vi altså ikke, og jeg ved heller ikke om det havde hjulpet
hvis vi havde gjort det. Men det er altid lettere at samle en front for et nej, end det er at samle en front for et
ja – det er altså min erfaring efter at have været med i talrige folkeafstemninger.
17) MR: Men der var en begivenhed til sidst, hvor lederne for samtlige ja-partier satte sig sammen og tordnede
nogle økonomiske argumenter ind...
18) EA: Ja, det var panik. Rent panik. I den sidste fase hvor man kunne se hvad vej det bar, der blev der lavet
nogle panikreaktioner, der ikke flyttede noget som helst.
19) MR: Ellers har der jo været specielt fra Socialdemokratiets side en debat om det skulle være økonomiske
eller politiske argumenter, og det var noget af det der skabte en del indre røre i partiet. Hvordan oplevede du
det siddende i det mindre regeringsparti?
20) EA: Ja, vi havde jo valgt at tage den politiske og sige vi er simpelthen tilhængere af Europa, vi er tilhængere
af integration og vi er interesseret i politisk integration også. Og vi er ikke bange for det, og vi mener, at det
er godt. Og vi har ikke været nær så optaget af den økonomiske argumentation som Socialdemokratiet.
Socialdemokratiet har en erfaring for, at mange af deres vælgere bliver bløde i knæene hvis de kan se, at det
er noget de kan vinde ved – tjene penge ved. Og det er måske noget der kan rykke de mere skeptiske
vælgere der måske ikke følger med så meget – som siger, ”når-ja hvis vi kan tjene lidt på det, så skidt da”.
Vores vælgere er typisk nogle som er veluddannede og eftertænksomme og vi ville hellere signalere, at vi
gør det her fordi vi er tilhængere af Europa og tilhængere af integration, også politisk integration. For os er
det ikke bare et spørgsmål om økonomi – vi kan godt klare os uden euroen. Danmark vil ikke gå nedenom
og hjem hvis vi står udenfor – det kan vi sagtens. Og der mener jeg faktisk, at det sidste møde der med hvor
mange arbejdsløse der ville blive, det var nok en fejl. Det har nok skubbet flere fra, end det har tiltrukket.
21) MR: Men selvom du sagde, at det var politisk I argumenterede, så sad I alligevel med
økonomiministerposten.
22) EA: Den havde hun jo haft fra starten...
23) MR: Ja ja, men i regeringssammenhæng så blev det jo meget Marianne man spurgte når der var noget
økonomisk, og så blev man jo nødt til at argumentere økonomisk.
24) EA: Ja men det var ligesom de givne forudsætninger. Hun kan jo ikke frasige sig ministerposten når man er i
en kampagne. Men det er klart, at hun blev meget identificeret med de økonomiske argumenter. Men partiets
kampagnemateriale gik meget lidt på det økonomiske. Giver du mig ikke ret?
25) MR: Jo jo – det ligger sådan til partiets ånd...
26) EA: Ja ja – og vi havde også den fornemmelse, at vi ønsker ikke at sige ja bare for pengenes skyld.
27) MR: Har I nogle klare fornemmelser af hvad jeres vælgere vil have og hvem de er? Er det noget...
144