Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

mobilisere noget. Så det er forståeligt nok. Men jeg synes jo ikke det var så overraskende. De tal der har vi
jo set i samtlige folkeafstemninger i moderne tid, at de veluddannede stemte ja.
34) MR: Men var det ikke mere markant denne gang?
35) LN: Jo, i 98 var det også med Amsterdam-traktaten – det var en tendens der var i gang i Danmark, at vi på
den måde fik vi nogle forfærdelige sociale skel mellem ja og nej.
36) MR: Mere organisatorisk, hvordan var jeres kampagne blevet formuleret: på landsmødet eller kongres, eller
var det i mere lukkede kredse?
37) LN: Ja vi har sådan en struktur der har et valgudvalg der laver sådan noget med valgstrategier. De tog sig af
at tage nogle diskussioner om strategi og diskussioner om plakatudformningen og pjeceudformningen.
38) MR: Hvornår var det?
39) LN: Det var allerede i februar måned før afstemningen blev udskrevet.
40) MR: Og hvem sidder i den?
41) LN: Der sidder to repræsentanter for folketingsgruppen, to repræsentanter for landsforbundet, dvs.
landsformanden, og så to repræsentanter for vores forretningsudvalg. Og så sekretariatsfolk. Og så deltager
nogen af os så som rådgivere.
42) MR: Og den linje der blev lagt der…
43) LN: … den holdt. Så kan du så sige, at man... Det var sådan det praktiske. Så er der så alle de dagligdags
strategiske overvejelser, det er i høj grad overladt til et uformelt forum af politikere. Det formelle forum
hvor der var drøftelser af det her, det var i høj grad folketingsgruppen, så var der så uformelle drøftelser
uden for det mellem det man kan kalde partiledelsen, altså partisekretæren og Marianne Jelved, og
gruppeformanden og så undertegnede. Det var sådan løbende os – plus nogle andre medarbejdere, der
løbende tilpassede og diskuterede hvad vi nu gjorde.
44) MR: Hvor detaljeret var jeres strategi fra starten? Var den inddelt i faser, sådan op til sommerferien gjorde I
det, og bagefter det…?
45) LN: Nej det var den ikke. Den var igangsat sådan, at vi kun tænkte frem til sommerferien, og at vi så skulle
bruge sommerferien til evaluering. Du skal regne med, at vores ressourcer er begrænsede. Det vi kunne
spille på var få ting vi kunne proppe penge i. Resten måtte foregå gennem medierne. Og der var der ingen
tvivl om, at som lille parti, det var at lave en strategi frem til sommerferien, og så bruge den på at evaluere
hvad der så skulle til, hvilket sprog man så skulle anvende. Og så forsøge hele tiden at få skabt os plads i
medierne.
46) MR: Hvordan synes du så at det lykkes?
47) LN: Det lykkedes enormt godt, vi kom meget i medierne. Men man kan sige sådan, at det lykkedes os… vi
fik også meget negativ presse undervejs. Dels på den måde vi argumenterede på, og to, dels på Marianne
Jelveds Lise Nørgaards pjece, den gav også negativ presse. Men overordnet set lykkedes det os at komme i
pressen.
48) MR: Som lille regeringsparti…
49) LN: Du ved de radikale har en enorm adgang til pressen. Journalister…. Hver dag du slår op i avisen vil du
opdage radikale historier.
50) MR: Der er noget der tænder der.
51) LN: Og når vi både havde udenrigsministerposten og økonomiministerposten, så var vi centrale. Så der blev
lagt strategi for hvem der skulle i tv-udsendelser og sådan noget. Vi prøvede til sidst i fasen af lancere nogle
nye måder at målrette til vores målgruppe – det blev så vores video. Det var helt tydeligt at det var ikke tale
til hr. og fru. Danmark, men det var tale til vores målgruppe. Stilfuldt.
52) MR: Men hvor meget kunne I egentligt have ændret. Jeg tænker også på, at jeres målgruppe var jo stort set
jeres seere alle samme. I var jo det parti hvor flest…. Var jeres strategi også at mobilisere, eller… fordi I
havde jo ja-sigerne i jeres parti?
53) LN: Nej vores dilemma var jo det, at hvis vi talte åbent og ærligt til dem så kunne vi jo ikke isolere det til, at
det kun var dem der lyttede. Fordi vi også havde ministerposten. Hvis vi ikke havde ministerposten havde vi
jo skidt på alle andre danskere, og bare kort løs. Men vi sad jo også med regeringsansvar. Vi blev jo også
inviteret hen og tale, hvor det ikke nødvendigvis var vores målgruppe. Vi måtte trække noget af læsset for at
få alle danskere med. Det var det der var dilemmaet, vi kunne ikke køre ren kommunikation på vores
segment. Det havde nu også gjort det lettere. Nej der var ikke anden vej end, at man også var nød til at tale
til resten af Danmark.
54) MR: Så vidt jeg husker – men nu har jeg ikke noget at holde det op på, men Marianne Jelved blev kritiseret
meget i sidste del, fordi hun netop talte hen over hoved på folk. Var i bevidste om det?
55) LN: Ja og hun ændrede det også. Foråret var hen over hoved på folk, for det var … i den pressestrategi vi
kørte, det var meget godt i interviews, men det var også meget fokuseret på sagen, på euroens konsekvenser,
og lidt om det der lidt mere bløde argument. Og der blev det vendt rundt, sådan at de menneskelige
argumenter for at stemme ja kom mere frem. Det hun lagde personligt meget vægt på kom frem. Og hun
127