Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

2. TEORIFUNDAMENT
Gennem kombinationen af den spil-teoretiske og den institutionalistiske tilgang til analysen,
forsøger jeg at kombinere to vidt forskellige teoretiske verdener og tankesæt, men det viser
sig, at en sådan teoretisk syntese har en overbevisende forklaringskraft. Brugen af disse to
teoriretninger er også interessant i den forbindelse, at præmisserne om rationalitet,
selvstændighed, egne interesser, information og handlemulighed i stadig stigende grad er
kendetegnede for de aktører, der opererer med den politiske kommunikation i Danmark. I de
følgende fire afsnit redegøres for de dele af de forskellige teorier analysen baseres på.
2.1. Institutionalisme
Institutionalisme en bredt defineret og ikke klart afgrænset tilgang til studiet af politik, som
omfatter flere forskellige tankesæt og opfattelser af virkeligheden. 10 Jeg har valgt at benytte to
institutionelle tilgange, som dog er tæt forbundne: historisk institutionalisme og ide-analyse.
Begge tilgange befinder sig indenfor den konstruktivistiske meta-teoretiske ramme, men er
tillige påvirket af den rationalistiske tankegang (Hall, 1996). I forbindelse med historisk
institutionalisme inddrages Paul Piersons (1997) arbejde med path-dependency og
institutioners inerti, og i forbindelse med ide-analysen inddrages Campbell (1998) og
Finnemore og Sikkink (1998).
Historisk institutionalisme 11 betegner forståelsen af politik med udgangspunkt i
institutioner. Institutioner er her bredt defineret, som de formelle og uformelle procedurer,
rutiner, normer og konventioner, der gør sig gældende i organiserede strukturer i den politiske
og økonomiske sfære (Hall, 1996). Udgangspunktet er, at institutionerne påvirker den måde,
hvorpå folk forstår og fortolker den sociale verden. Historisk institutionalisme søger hermed
også at forklare politisk forandring eller policy outcomes som en kombination af både
struktur- og aktørpåvirkninger. Videnskabsopfattelsen er hermeneutisk, og metoden er
induktiv fortolkning af fortrinsvis kvalitative data, uden at den kvantitative metodes
kvalifikationer dog benægtes (Hall, 1996; Koelbe, 1995). Historisk institutionalisme tillægger
ideer væsentlig indflydelse på den politiske proces. Ideer opfattes dog ikke som en institution
i sig selv, men udgør sin egen kategori af forklaringsfaktorer.
10 Berger og Luckmann åbnede allerede i 1966 op for den socialkonstruktivistiske tankegang. Her fastslog de to
forfattere tre antagelser om den verden vi lever i: 1) Individet er et socialt væsen. 2) Vi skaber selv
”virkeligheden”. 3) Sociale strukturer er ikke alt, aktører spiller også en rolle. Det er bl.a. disse tre antagelser,
som institutionalismen i dag bygger videre på. (Berger 1991[1966]).
11 Der opereres også med to andre ”nye” institutionalismer: sociologisk institutionalisme og rational choice
institutionalisme. Jeg har dog fundet historisk institutionalisme den mest relevante tilgang for min
problemstilling, da jeg herigennem både vil kunne inddrage rationalistiske og konstruktivistiske aspekter (Hall,
1996).
16