Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

som institutioner, argumenterer Cook. Begrebet institution omfatter tre komponenter: For det
første må vi se på ”social patterns of behavior valued in and of themselves” (Cook 1998:66),
dvs. både eksplicitte og implicitte regler for handling. Cook citerer Anthony Giddens, og
beskriver institutioner som ”deeply-layered practices constitutive of social systems” (Cook
1998:67). Et andet træk ved institutioner er, at de ”extend over space and edure over time”
(Cook 1998:58). Institutioner bliver styrket og stabiliseret, når institutionelle regler og
handlingsmønstre opnår en samfundsposition, hvor de bliver taget for givet. For det tredje er
institutioner ”expected to preside over a societal and/or political sector” (Cook 1998:70),
hvormed Cook mener, at en institution bliver anerkendt som en sådan, i de tilfælde dens
aktører eller samfundet i bredere forstand anerkender, at institutionen udfører en specifik
funktion.
Hvis ovenstående beskrivelse af en institution overføres på nyhedsmedier betyder det,
at mediernes handlingsmønstre bliver formet og begrænset af journalistikkens regler og
rutiner. Det betyder også, at journalistikkens regler og rutiner er blevet stabiliseret over et
langt bredere felt af organisationer og aktører, specielt set i lyset af en øget
professionalisering. Denne institutionalisering har således en indvirkning på både medierne,
politikerne og dermed indirekte også på vælgerne. Endelig betyder det, at aktører, der operer i
medierne, forventer, at medierne som en institution opfylder visse samfundsfunktioner.
Cooks opfattelse af medierne som en institution indebærer, at før man kan begynde at
se på mediernes rolle og indflydelse i samfundet, skal vi først forstå hvad mediernes
institutionalisering indebærer. Med andre ord skal vi, før vi kan begynde at beskrive
mediernes konkrete betydning, forstå og beskrive mediernes arbejdsrutiner,
produktionsformer og journalistiske nyhedskriterier.
Bogen Politisk journalistik (Pedersen 2000) beskæftiger sig med udviklingen indenfor
samspillet mellem politik og journalistik i Danmark, og er bl.a. baseret på en række
interviews og spørgeskemaundersøgelser af centrale aktører blandt politikere og journalister.
Inspireret af institutionel teori og blandt andet Cooks beskrivelser af medierne som en
institution fremhæver bogens undersøgelse fire træk som er karakteristiske for den danske
politiske journalistik i dag: 1) Den politiske dagsorden har selvstændiggjort sig som en
afgørende institution i demokratiet. Den har løsrevet sig fra eksisterende politiske institutioner
som Folketinget, partierne og deres fælles formaliserede dagsorden. 2) Samtidig har både
journalister og politikere i processen ligeledes selvstændiggjort sig som aktører med betydelig
frihed til at deltage i forhandlingen af den nye fælles politiske dagsorden. 3) Den politiske
journalistik er også tiltaget i omfang. Den har forandret sig fra at være implicit eller
19