Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

For medierne er valgkampen den endelige styrkeprøve som skal teste om de kan magte
nyhedsdækningen i en så intens periode, og om de selv kan være med til at sætte den politiske
dagsorden. Herved opstår også et spil mellem medierne og politikerne om adgang til
dagsordenen. Hvor mediedagsordenen til hverdag i et vist omfang er resultatet af en
forhandling mellem politikerne og medierne, er forholdet under kampagnen i højere grad
præget af konflikt. Dette skyldes skarpere modstridende interesser mellem politikerne, der
planlægger en kampagne hvori en styring af medierne indgår og medierne, som ikke vil lade
sig diktere, men derimod selv ønsker at definere dagsordenen. Mediernes logik og
nyhedskriterier vil typisk definere andre dagsordener, end dem politikerne ønsker at sætte, og
dem befolkningen ønsker at høre.
Som ved folkeafstemningen er også folketingsvalget underlagt en række strukturelle
faktorer som vælgerne reagerer efter. Dette kan være partiidentifikation, politisk interesse,
tillid og mistillid til politikere og tilfredshed med demokratiet. Dertil kommer den politiske
cyklus, som også genfindes i andre landes politiske systemer, som dikterer et naturligt ønske
om et regeringsskifte hvis de samme ansigter har været ved magten for længe. I forlængelse af
dette står det parlamentariske system, som i Danmark traditionelt er kendetegnet ved høj
stabilitet, konsensus og midtersøgning (Andersen 1999:284).
30