Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

valgkamp. Ofte er der altså et gabende misforhold mellem styringsambitioner og
styringsmuligheder. Enhver realistisk planlægning af en kampagne må derfor anerkende, at en
stor del udspiller sig på baggrund af ad-hoc beslutninger, uheld, tilfældigheder, rutiner samt
individuelle og personlige beslutninger og fornemmelser blandt nøgleaktører. Beslutninger
som ofte er foretaget som en konsekvens af ydre omstændigheder eller en tredje parts
handlinger.
Dette studie bygger på en hypotese om, at valgkampagner for at give det bedste
resultat, skal tilrettelægges efter de strukturelle rammer og logikker, som knytter sig til den
konkrete valgsituation, hvad enten det er en folkeafstemning eller et folketingsvalg. De
forudgående redegørelser og analyser har vist at der er forskelle i de strukturelle rammer
mellem de to afstemningsformer, samt at der ligeledes er forskelle i de logikker, der knytter
sig til valgkampagnernes aktører i forbindelse med de to afstemningsformer. Samtidig viser
litteraturstudier såvel som empiriske data, at det er vanskeligt at sammenligne de to
kampagner, da der til henholdsvis folkeafstemningen og folketingsvalget knytter sig vidt
forskellige strategier. Alligevel mener jeg på baggrund af de gennemførte analyser, at mange
af de faktorer, der var udslaggivende for valgresultaterne, genfindes i begge kampagner. Og at
disse afgørende faktorer genfindes de steder, hvor kampagnerne fejlede – hvor strategien ikke
passede i virkeligheden. De faktorer der begrænsede kampagnernes effektivitet var: 1)
Timingen, 2) konflikter mellem afstemningens og andre politiske mål, 3) mangel på fuld
information, 4) uenighed om kampagnestrategi og taktik, 5) aktørernes egne begrænsninger,
6) koordinationsproblemer og 7) overload. Disse syv punkter viser, at kampagners
begrænsninger udspringer både fra aktør- og strukturniveauet. Hovedaktørerne, politikerne,
medierne og vælgerne, agerede i en spil-teoretisk forstand ud fra præmisserne om bl.a.
rationalitet, information og handlemulighed. Fra situation til situation søgte de at positionere
sig mest optimalt under de givne forhold på baggrund af rationelle og kalkulerede
overvejelser samt viden om andre aktørers handlinger og hensigter. At denne ideelle tilstand
med fuld rationalitet, fuld information og uhindrede handlemuligheder i mange tilfælde ikke
var tilstede, skyldtes de institutionaliserede strukturelle begrænsninger aktørerne stod overfor.
Begrænsninger der fandtes i de regler, der knytter sig både til folketingsvalget og
folkeafstemningen men også til de logikker, aktørerne selv handlede efter. Sammenfattes
disse niveauer opstår en teoretisk syntese, hvor aktørernes handlinger bliver institutionaliseret
i samfundet. Med andre ord: aktørerne begrænser deres egne handlemuligheder ved at følge
de institutionaliserede regler strukturerne opstiller.
98