Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

28) EA: Vores vælgere de fulgte os – det viser målingerne bagefter. Vi havde noget i retningen af 80 pct. af
vores vælgere bag os, hvis ikke vi havde mere. Vi var klart det mest euro-positive parti overhovedet. Vi
overgik selv Centrum Demokraterne, så når man nu kan finde ud af sådan noget bagefter ved at se
forskellige undersøgelser, så viste det sig jo, at vi havde ret i vores egen kontakt til vores vælgere. Den var
ok. Men det hjælper jo bare ikke særligt meget, når, man kun har fem procent af vælgerkorpset. For det er
Socialdemokraterne og Venstre og det Konservative der var de store partier dengang. Og hvis de får en
meget stor andel af nej-sigerne, så vipper balancen når man samtidig har Dansk Folkeparti som et meget
stærk modstanderparti.
29) MR: Der er mange af de andre partier som åbent har været ude og har sagt, at de tester deres budskaber først
i fokus grupper eller på anden vis mærker hvor deres vælgere er, og så derefter tilpasser deres budskaber til
det.
30) EA: Det var vi ikke. Vi havde det forudgående landsmøde i 1999 hvor der virkeligt var opbakning i
baglandet kan man sige. Og det er nærmest det vi går efter – hvad mener vores bagland? Vi bruger fokus
grupper meget sjældent. Vi bruger det stort set ikke. Vi er ikke meget for at bruger det der som vejrhaner –
selvom det er det prædikat vi får sommetider stadigvæk. Jeg vil heller have, at vi går ud med vores politik,
og så kan folk stemme på os hvis de kan lide det. Og det vi sommetider prøver at undersøge, det er hvad er
det for nogle folk vi henvender os til, hvad er det for nogle der er enige med os. Og så kan vi tale til dem i et
sprog vi ved de kan acceptere. Ikke tale ned til dem og ikke bruge nogle argumenter som de ikke vil
påskønne.
31) MR: Hvis man ser på mediernes dækning af kampagnen, så har der været nogle opgørelse over emner og
dækning, som viser, at det var meget debatten om debatten. Ligesom det var under folketingsvalget.
Kommentarer til intern splid, og spillet mellem partier – nu gør parti X det fordi parti Y siger det. Hvordan
oplevede du det som politiker?
32) EA: Jeg genoplever alle de folkeafstemninger jeg har været med til om EU, og jeg har været med til
samtlige, at afstemninger om EU i Danmark kommer altid til at handle om alt muligt andet end det vi
stemmer om. Det er også min erfaring fra den kampagne vi havde i 2000. Den kom til at handle om
Maastricht. Den kom til at handle om Nice Traktaten, som slet ikke var lavet på det tidspunkt. Og vores
udmærkede EU-oplysning herinde fik mange opringninger fra folk som sagde, at de ville gerne have tilsendt
Nice Traktaten. Og så siger de stakkels EU-oplysningsfolk, at det kan de desværre ikke for den er slet ikke
lavet endnu. Og det kan folk ikke forstå, for de har lige hørt Keld Albrechtsen sige hvor forfærdelig den var.
Så ting handlede om alt muligt andet end det vi skulle stemme om. Og så sagde folk også efterfølgende, at vi
fiflede ved forbeholdene, og vi ikke respekterede forbeholdene. Men så sagde vi: Folkeafstemningen
handlede om vi skulle være med i den fælles mønt eller ej. Vi er ikke med i den fælles mønt, og det bliver vi
heller ikke før vi har haft en ny folkeafstemning. Men vi er stadig medlem af EU... og det var....jeg fatter
ikke, at den danske befolkning kan være så tungnem, at den ikke kan forstå, at når vi stemmer om en ting så
er det det og ikke alt muligt andet. Og det var alt lige fra folk der følte sig forulempet af, at de skulle til at
stemme igen og lige til, at man ikke kan lide Marianne. Og så den der, at nu skal Europa have et gok i
nødden, nu skal de have en begmand. Og det mest vidunderlige argument jeg hørte, det var sådan set meget
uskyldigt – det var en taxa chauffør jeg kørte med et par dage før afstemningen. Og vi snakkede selvfølgelig
om det, og om hun skulle stemme, og hun stemte nej. Hun var sådan en selvstændig taxa-vognmand med
børn og det hele. Hun synes det var for hurtigt oven i alt det andet. Først Storebæltsbroen, og nu
Øresundsbroen og nu det her. Det var for meget. Jamen det må man også respektere. Det var jo også en
måde at sige, hør nu her, vent lige lidt, det hele går for hurtigt. Ikke fordi jeg vil nedgøre hendes
argumentation, men det viser bare hvad vi er oppe imod.
33) MR: Nogle af de andre argumenter det var euro-kursen...?
34) EA: Ja det var hårdt...
35) MR: Sådan noget med at den danske krone er stabil og euroen falder.
36) EA: Ja og hver morgen når man lå der med morgenradioen på sit grønne øre før man var stået op, det første
man hørte det var: Euroen er faldet over for dollaren, euroen falder og falder. Og det hjælper ikke, at man
prøver at forklare sammenhængen med, at den danske krone er bundet overfor euroen, så det er den danske
kroner der også falder og falder. Det var UMULIGT at trænge igennem for den der besked hver morgen om,
at nu er euroen igen faldet overfor dollaren. Det betød, at sådan noget skidt vil man da ikke have.
39) MR: Men hvordan kan det være? Fordi jeg er lidt overbevist om, journalisterne kender jo godt den
sammenhæng.
38) EA: Men vi kan jo ikke styre pressen.
39) MR: Men skal pressen ikke leve op til nogle oplysende idealer?
40) EA: Pressen operere jo sådan, at det er meget på overskriftsform. Når først overskrifterne er affyret, så er der
mange der kobler fra, og ikke hører teksten eller indslaget. Der var masser af artikler om, at det faktisk var
meget godt for dansk økonomi med den faldende kurs fordi det betød, at danske varer blev billigere i USA.
Det ville være en fordel for os. Ikke spor, fordi det blev brugt af modstanderen til at sige, at den der elendige
145