Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

milliard – ufattelige summer simpelthen. Hvor langt de fleste penge jo selvfølgelig bliver brugt til tvreklamer.
Men jo, de har kæmpe stabe og et stort og avanceret apparat. Det vil man slet ikke kunne se
herhjemme, der er pengene bare meget langt mindre. Så dem der kan operere med de der stabe, det er jo især
Socialdemokratiet og Venstre. Kristeligt Folkeparti og nogle af de andre, de har altså ikke ret meget at gøre
godt med.
35) MR: Dansk Folkeparti har jo også været effektive. Det er jo et indsatsområde de har prioriteret højt?
36) TL: Ja der har jo deres egen spindoktor, Søren Espersen, men han viste jo netop også hvor langt man kunne
komme uden så mange penge. Men altså igen også det, at i USA der kæmper man jo nærmest om at
dominere medierummet i form af de her reklameangreb. Man prøver jo at plastre luften til med de her. Men
herhjemme der har vi jo slet ikke den mulighed, og en meget større del af kommunikationen er gratis om
man så må sige. For den kører gennem medierne og igennem nyhedsudsendelserne og bliver oven i købet
ligefrem til egentlige seancer i tv, hvor hver enkelt part kan komme og fremlægge sine synspunkter. Det er
helt anderledes skruet sammen.
37) MR: Man så jo også under euro-afstemningen, af Junibevægelsen og Folkebevægelsen, som jo ikke kan
betegnes som nogle velhavende bevægelser, at de lykkedes jo godt – de vandt på et sted – de blev meget
citeret og de kom frem i medierne. Det ville de nok ikke have gjort i USA. Hvor meget hjælper det egentligt
med de store apparater. Jeg tænker på Danmark under euro-valgkampen, hvor de partier som havde alle
ressourcerne ikke lykkedes at sætte dagsordenen særligt godt, mens de mindre partier, specielt dem på
venstrefløjen som stemte nej jo lykkedes meget godt.
38) TL: Det viser jo heldigvis, at du kan ikke købe eller manipulere dig til en valgsejr, hvis der faktisk er en
meget stor del af befolkningen som grundlæggende er imod.
39) MR: Kunne den være vundet, tror du, ved at gøre det på en anden måde?
40) TL: Altså der er kloge hoveder der har kikket tættere på slutfasen af kampagnen, fordi der var nogle meget
interessante mønstre i meningsmålingerne, som kunne se ud som om, at jo mere fraværende ja-siden var i
debatten og jo længere væk Poul Nyrup Rasmussen også var i debatten, jo længere tid han var på
sommerferie, jo bedre gik det. Og der hvor det virkeligt begyndte at vende, det havde faktisk sammenfald
med, at han kom tilbage og begyndte at sætte turbo på kampagnen igen. Og det kunne så vise, og det kunne
være et symptom på, at folk vender sig mod for bestandige kampagner og når budskaberne bliver for
bestandige.
41) MR: Det er måske en dansk mentalitet?
42) TL: Ja netop, det er meget interessant. Utroligt interessant. Jeg kan bare sidde og sige, at der var de her
sammenfald. Jeg kan ikke dokumentere mekanismerne som sådan, men det er utroligt interessant.
43) MR: Andre har jo også peget på euroens kurs som jo faldt og faldt og faldt.
44) TL: Det var der også nogen der mente var stærkt uheldigt. Og det kunne man jo ikke vide med nogen
sikkerhed overhovedet da man udskrev det. Men der er nogle mekanismer som er utroligt interessante. Der
skulle du næsten tale med Qvortrup. Ikke Henrik, mens hans fætter som sidder i London, og han skulle vist
være i gang med en udredning om det.
45) MR: Ja, jeg har været i e-mail kontakt med ham. Det kan jeg måske gøre igen.
133