Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

oplyse om euro-historier i aviser, tv, radio mv. Derudover forbereder sekretariatet møder, er
backup for Henrik Dam Kristensen, laver briefinger, udarbejder ”gode historier”, overvåger
oppositionens udspil/artikler, er proaktive i forhold til medier og reaktive i forhold til
mediehistorier, de udarbejder hver fredag en ”early warning” om den kommende uge mv.
Socialdemokratiet havde således nøje planlagt både den tematiske og organisatoriske indsats
for at dominere dagsordenen.
Med hensyn til organiseringen af kampagnen fortæller Per Rystrøm hvorledes det var
de officielle organer i partiet, hovedbestyrelsen og forretningsudvalget der udarbejdede
kampagneplanen. Det skete på baggrund af det politiske mandat fra, som det lyder fra Per
Rystrøm (PR svar 44), ”kongressen der den 30. april med 97 pct. stalinistiske tal nærmest,
beslutter at anbefale en udtalelse”. I følge budgettet i planen, var der i alt afsat 6 millioner
kroner til kampagnen, fordelt på udgiftsposterne: materialer, annoncering, møder/turneer,
IT/tv, tilskud og diverse. Dette budget udgør godt en tredjedel af de samlede udgifter der blev
brugt på ja-kampagner under afstemningen. 42
Således lød Socialdemokratiets kampagneplan før kampagnen gik i gang. Det må
bemærkes, at det af planen kan læses, at den har været udarbejdet over en længere periode,
men at den først officielt var gældende fra den 3. maj, da den fik sit politiske grundlag på
baggrund af kongresudtalelsen. Det vil sige altså godt en måned efter, at afstemningen blev
udskrevet.
Alt i alt afspejler kampagneplanen en ambition om at være velorganiseret og
velforberedt, og den udviser ligeledes en tro på, at det er muligt at gøre et udslag. Det er min
vurdering, at Socialdemokratiet i forbindelse med kampagnearbejdet på denne baggrund
opfyldte præmisserne om rationalitet, selvstændighed, egne interesser, information og
handlemulighed hvilket muliggør, at partiets handlinger kan analyseres ud fra en spil-teoretisk
betragtning.
Euroen som politisk ide
På baggrund af Campbells (1998) arbejde med ideers indflydelse på politiske processer kan
man studere Socialdemokratiets bevidsthed om udbredelsen af euroen som politisk ide i deres
kampagnearbejde, samt hvorledes denne ide spredes fra eliten til folket. I Campbells
forståelse var euroen som udgangspunkt et program, som på eliteniveau havde udviklet sig til
et paradigm, mens der på et bredere folkeligt niveau stadig var behov for at euroen, som
42
Ja-siden brugte således omkring 20 millioner kroner på kampagnerne, mens nej-siden brugte i omegnen af 1
million kroner (Qvortrup 2001: 191).
57