Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Recommendations

Info

For medierne giver folkeafstemninger også unormale tilstande, hvor spalterne massivt bliver fyldt op med dækning af både selve debatten/kampagnens forløb men også af konkrete valgtemaer. Fra sag til sag kan medierne enten støtte eller modarbejde valgtemaet, men konkrete erfaringer fra danske folkeafstemninger om Europa har vist, at medierne i deres ledere oftest støtter videre integration, mens modstanderne har fået mere spalteplads i form af artikler, læserbreve og indlæg. Der foreligger en række undersøgelser af hvilke strukturelle faktorer der karakteriserer folkeafstemningen. Mads Qvortrup (2001a:192) viser, hvordan ja-resultater oftest opnås, hvor regeringer er nyligt tiltrådte. Dette kan skyldes, at en regeringsperiode aldrig er omkostningsneutral, og jo længere tid en regering har siddet, jo flere upopulære beslutninger kan den have på samvittigheden. Dette var tilfældet ved afstemningen i 1972 og i 1993 med henholdsvis Jens Otto Krag og Poul Nyrup Rasmussen regeringerne. Tilsvarende tabte Poul Schlüters regering Maastricht-afstemningen i 1992 efter en ti-årig regeringsperiode, og det tyder på, at der også var elementer af træthed af Nyrup regeringen, der ved euro-afstemningen var medvirkende til nej’et. Andre strukturelle faktorer knytter sig til landets økonomiske situation, hvor internationale erfaringer viser, at vælgerne har en tilbøjelighed til at straffe en regering, der har ført en dårlig økonomisk politik. Ligeledes er der en voksende konsensus blandt forskere, der viser, at vælgere har en tendens til at overtage holdninger fra personer, som de generelt har tiltro til i stedet for selv at sætte sig detaljeret ind i sagen. Ved euroafstemningen benyttede både nej- og ja-siden sig af sådanne advocacy-coalitions og andre frontfigurer i deres kampagner (Qvortrup 2001a:195). 3.2. Folketingsvalget Folketingsvalget en den mest centrale institutionaliseret valghandling i det danske politiske system. Grundlovens § 32 stk. 1. foreskriver, at Folketingets medlemmer vælges for fire år, og i stk. 3. lyder, at det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb. Det er her de parlamentariske styrkeforhold afprøves, og her det afgøres, hvem der får mulighed for at danne regering. Siden parlamentarismens gennembrud i Danmark i 1901 har den parlamentariske styringskæde 23 været idealet for det repræsentative demokrati, et ideal hvor al magt skal kunne legitimeres gennem afgørelsen på valgdagen. Men styringskæden er en kæde med mange led, og for hvert led man går frem i kæden, des mere usikker bliver forbindelsen tilbage til valgene (Madsen 1995:10). På trods af at idealet om 23 Den parlamentariske styringskæde illustrerer hvordan magten udspringer af valgene, hvor folket vælger Folketinget, som udpeger/kontrollerer regeringen, som styrer forvaltningen, som administrerer folket. 28
styringskæden i den virkelige verden kan være svær at få øje på, så udgør Folketinget stadig en central del af vores repræsentative demokrati og tanken om folkestyret. Den intensitet hvormed moderne valgkampe udspilles afspejler valghandlingens betydning. For vælgerne er folketingsvalget den grundlovssikrede ret til at få direkte medbestemmelse over, hvem de vil regeres af. Vælgerne er en central del af valgkampen. Det er dem der spilles op til, og det er dem der afgør valgets endelige udslag. Nogle vælgere er aktive og opsøger selv de politikere, de senere skal stemme på ved valgmøder eller andre arrangementer i den offentlig valgkamp. Men hovedparten af vælgerne er passive. De forbliver et sted ”derude”, mens politikerne gør sig deres anstrengelser for at nå dem med de rette budskaber. Der opstår derfor let myter eller forvrængede forestillinger om vælgerne. I analysen af folketingsvalget i 1998 ”Vælgere med omtanke” (Andersen 1999) beskriver forfatterne forskellige vælgergrupper: Der findes rationelle vælgere, der tager udgangspunkt i egne snævre behov og interesser, samt de selvoptagne individualister, der hverken skelner til fælles problemer eller rationelle løsninger. Vælgerne kan også opfattes som ideologisk velfunderede med en god forståelse for det politiske systems opbygning, eller som mere fremmedgjorte overfor politik og politikere. Fælles for disse forestillinger om vælgerne er, at der bagved ligger en bestemt rationalitet eller logik, som det er muligt for partierne at appellere til, hvis de rigtige ord bliver sagt på det rette tidspunkt (Andersen 1999:1). De konkrete erfaringer fra 1998-valget er, at vælgerne træffer deres valg med omtanke. At de er opmærksomme og reflekterende og dermed i stand til at overveje og vurdere den politiske situation og sammenholde den med deres egne værdier, før de træffer et valg. Overordnet er der dog registreret en stadig stigende tendens til en større grad af issue-voting, dvs. stemmeafgivelse på baggrund af stillingtagen til konkrete spørgsmål. Dette erstatter de traditionelle socioøkonomiske faktorer som uddannelse, indkomst, køn, alder, bopæl mv. som tidligere i højere grad bestemte vælgerpræferencer. For politikerne er folketingsvalget afgørelsen om hvem der bliver valgt ind og hvem der ryger ud af Folketinget. Kampen mellem politikerne er intens, og der foregår mange spil på mange planer. Mellem modstridende partier bliver forskelle uddybet og standpunkter strammet op. Partier, der går til valg sammen, skal fremstå enige for at styrke troværdigheden i alliancen, men ikke så enige at individuelle forskelle udviskes. Kampen kan foregå enten ved national profilering eller ved lokal profilering i de enkelte kredse. Internt i partier kan enkelte kandidater kæmpe om de samme pladser, og her er kampen ligeså intens som på partiplan, om end den ofte forgår mere i det skjulte. 29
Page 1 and 2: Strategi og virkelighed En analyse
Page 3 and 4: 11.3. Folketingsvalgets forløb....
Page 5 and 6: 1. INDLEDNING 1 Der er i Danmark de
Page 7 and 8: vinder, men nogle kampagner og spec
Page 9 and 10: på den anden side et meget homogen
Page 11 and 12: præmisser omfatter muligheden for:
Page 13 and 14: fagbevægelsen. Fravalget er i den
Page 15 and 16: sammenhængende handlinger og kommu
Page 17 and 18: Campbell definerer fire forskellige
Page 19 and 20: som institutioner, argumenterer Coo
Page 21 and 22: forstå collective action problemer
Page 23 and 24: egrænser således modstanderes han
Page 25 and 26: Ovenstående spil-teoretiske model
Page 27: om EF/EU spørgsmål, også i situa
Page 31 and 32: 4. VALGKAMPENS AKTØRER OG KAMPAGNE
Page 33 and 34: En række andre studier i mellemkri
Page 35 and 36: En af de væsentligste bøger om da
Page 37 and 38: I analyserne undersøges, hvorledes
Page 39 and 40: egenhændigt kan diktere dagens sam
Page 41 and 42: Op gennem firserne blev disse forho
Page 43 and 44: En dybere redegørelse eller analys
Page 45 and 46: deres normative forforståelse. Der
Page 47 and 48: 7. METODE OG ANALYSEDESIGN Analyser
Page 49 and 50: Medierne - Thomas Larsen (Politisk
Page 51 and 52: 8. EURO-AFSTEMNINGENS KAMPAGNER I d
Page 53 and 54: mod den danske velfærdsmodel, mens
Page 55 and 56: del af befolkningen har både et ja
Page 57 and 58: oplyse om euro-historier i aviser,
Page 59 and 60: kampagnesporet, så indeholder det
Page 61 and 62: Euroen som politisk ide Det Radikal
Page 63 and 64: Som udgangspunkt stod de to partier
Page 65 and 66: 9. EURO-AFSTEMNINGENS FORLØB I det
Page 67 and 68: forbehold” udgivet af Dansk Udenr
Page 69 and 70: argumenteret for, at euroen ikke ha
Page 71 and 72: man trængte bare ikke igennem med
Page 73 and 74: kommunikation. Jeg har en klar over
Page 75 and 76: aktører deltager og ydre påvirkni
Page 77 and 78: 10. EURO-AFSTEMNINGENS MEDIEDÆKNIN
Page 79 and 80:
Politiske konsekvenser Økonomiske
Page 81 and 82:
Tabel 7: Hyppigt anvendte ja- og ne
Page 83 and 84:
10.5. Vurdering og analyse Som besk
Page 85 and 86:
sigt. Så i stedet for at se på eu
Page 87 and 88:
ehov for stabilitet og erfarent led
Page 89 and 90:
ulv i fåreklæder, og over for ham
Page 91 and 92:
nemlig bedre muligheder for barsels
Page 93 and 94:
2001 sig også fra tidligere gennem
Page 95 and 96:
euro-afstemningen peger på, at det
Page 97 and 98:
issue-voting, hvor vælgerne i høj
Page 99 and 100:
På baggrund af disse redegørelser
Page 101 and 102:
En del af grunden til det store fok
Page 103 and 104:
opruster kommunikationsindsatsen og
Page 105 and 106:
ationalitet, selvstændighed, egne
Page 107 and 108:
omkring fremtidige magtkampe mellem
Page 109 and 110:
Chicago Press Cramer, Flemming Lüb
Page 111 and 112:
Vol. 27, No.2, pp. 231-243 Lacey, C
Page 113 and 114:
Pierson, Paul (1997): “Increasing
Page 115 and 116:
Berlingske Tidende, 15.10.00: ”De
Page 117 and 118:
16. BILAG I interviewudskrifterne (
Page 119 and 120:
lang tid hvor der blev diskuteret f
Page 121 and 122:
Det gjorde jo ikke, at man skulle l
Page 123 and 124:
forholdsvis effektivt afværget. Ha
Page 125 and 126:
Bilag 2: Udskrift af interview med
Page 127 and 128:
mobilisere noget. Så det er forst
Page 129 and 130:
67) LN: Du kan sige det sådan at,
Page 131 and 132:
var jo i de store aviser næsten en
Page 133 and 134:
milliard - ufattelige summer simpel
Page 135 and 136:
17) MR: Var der et tidspunkt hvor d
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
25) MR: Og det er det den bunder i
Page 141 and 142:
Og nu synes man jo, at Venstre er v
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
28) EA: Vores vælgere de fulgte os
Page 147 and 148:
58) EA: Men det betyder jo også me
Page 149 and 150:
88) EA: Ja netop, det er fuldstænd
Page 151:
Bilag 7: Meningsmålinger fra euroa
show all

Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?