Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Recommendations

Info

Mine redegørelser og analyser i dette studie har således to omdrejningspunkter: På strukturniveau er omdrejningspunktet de to institutioner, hvorunder valghandlingerne foregik: folkeafstemningen og folketingsvalget. På aktørniveau er omdrejningspunktet de tre aktørgrupper, der udgør kernen i det moderne politiske system: Politikerne, medierne og vælgerne. Interaktionen mellem disse grupper udgør det rum, hvori de politiske kampagner udspiller sig. Hver gruppe har sine forudsætninger og logikker, og mange af de emner som professionaliseringen af den politiske kommunikation berører udspringer af interaktion og magtpositionerne omkring disse tre aktørgrupper. 1.3. Analysefelt, variable og problemformulering Analysefeltet til at behandle hypotesen udgør kampagnerne under folkeafstemningen om euroen i september 2000 og kampagnerne op til folketingsvalget i november 2001. Analysen vil blive udført på baggrund af tre forskellige variabler, genstandene, konteksten og tilstanden. Denne opdeling muliggør en struktureret og systematisk gennemgang og analyse af kampagnerne. Udover disse tre variabler baseres analysen på to teoretiske tilgange, institutionalisme og spil-teori. Præmisserne for den teoretiske analyse vil blive præsenteret særskilt i afsnit 1.4. I) Genstandene – Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre Genstandene i analysefeltet er de to politiske ja-partier, der under euro-afstemningen udgjorde regeringen: Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Disse to partier er bevidst udvalgt. Dels fordi de var lige stillet i deres adgang til medierne i forhold til partier uden for regeringen, og dels fordi der samtidig er en række forskelle i de to partier, som er interessante at inddrage i analysen. Størrelsesmæssigt var Socialdemokratiet Folketingets største parti med 63 af Folketingets 179 pladser, 36 pct. af stemmerne ved valget i 1998 og med over 60.000 medlemmer. 2 Det Radikale Venstre havde under euro-valgkampen 7 pladser i Folketinget, og var således et af Tingets mindste partier. Partiet fik 3,9 pct. af stemmerne ved valget i 1998 3 og har i dag 6700 medlemmer. 4 De to partier er også komparativt interessante, idet Socialdemokratiet både blandt medlemmer og vælgere men også mellem ledelse og vælgere fremstod uhomogent og splittet i forhold til spørgsmålet om euroen. Det Radikale Venstre var 2 www.altinget.dk (25.01.02). 3 http://www.im.dk/Index/dokumenter.asp?o=61&n=2&d=943&s=4 (20.11.01). 4 www.radikale.dk (25.01.02). 8
på den anden side et meget homogent parti, hvor både ledelse, medlemmer og vælgere i overvejende grad var enige i euro-spørgsmålet. Også i forbindelse med folketingsvalget udgjorde Socialdemokratiets vælgere en uhomogen masse overfor en række af de berørte temaer i valgkampen, mens de Radikale kernevælgere i højere grad udgjorde en homogen masse. I analysen inddrages hvorledes disse forhold spillede ind på udformningen af kampagnestrategier og partiernes politiske kommunikation. II) Konteksten – hverdagen og valghandlingen Den kontekst som den politiske kommunikation udspiller sig i, kan have en afgørende effekt på hvorledes kommunikationsstrategier bliver udarbejdet, hvem kommunikationen er tiltænkt, hvordan den bliver behandlet osv. I studiet skelnes mellem den politisk kommunikation i hverdagen, som er den langsigtede dag-til-dag kommunikation, og den situationelle politiske kommunikation under kampagner, hvor bevidstheden, hensigten og intensiteten ofte er højere end i hverdagen. I perspektiveringen peges på hvordan den politiske kommunikation i hverdagen er under forandring og i stigende grad antager kampagnemæssig karakterer. III) Tilstanden – kampagnen og kampen Ligesom der er forskel på et folketingsvalg og en folkeafstemning, er der også forskel på en valgkampagne og en valgkamp. Til kampagnen knytter sig de tilrettelagte og kalkulerede handlinger, som foretages på baggrund af rationelle overvejelser omkring modstandernes motiver og præferencer. Kampen er på den anden side kendetegnet ved de kaotiske, irrationelle og spontane handlinger, som foretages i situationer uden fuldt overblik. Den styrede kampagne er idealet som tilstræbes af partierne som aktører, men ofte bevirker ydre omstændigheder og kampagnens indre dynamik, at det som var tænkt som en kontrolleret kampagne udvikler sig til en ukontrolleret kamp. Denne gennemgang af studiets analysefelt og variabler fører til følgende problemstilling på fire hovedspørgsmål, som skal besvares for at gøre det muligt undersøge hypotesen. 1) Hvordan var Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres kampagner forud for euroafstemningen blevet udformet og hvad var kampagnernes indhold? 2) Hvordan forløb euro-afstemningen, og lykkedes det Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre at gennemføre de kampagner, der var formuleret på forhånd? 9
Page 1 and 2: Strategi og virkelighed En analyse
Page 3 and 4: 11.3. Folketingsvalgets forløb....
Page 5 and 6: 1. INDLEDNING 1 Der er i Danmark de
Page 7: vinder, men nogle kampagner og spec
Page 11 and 12: præmisser omfatter muligheden for:
Page 13 and 14: fagbevægelsen. Fravalget er i den
Page 15 and 16: sammenhængende handlinger og kommu
Page 17 and 18: Campbell definerer fire forskellige
Page 19 and 20: som institutioner, argumenterer Coo
Page 21 and 22: forstå collective action problemer
Page 23 and 24: egrænser således modstanderes han
Page 25 and 26: Ovenstående spil-teoretiske model
Page 27 and 28: om EF/EU spørgsmål, også i situa
Page 29 and 30: styringskæden i den virkelige verd
Page 31 and 32: 4. VALGKAMPENS AKTØRER OG KAMPAGNE
Page 33 and 34: En række andre studier i mellemkri
Page 35 and 36: En af de væsentligste bøger om da
Page 37 and 38: I analyserne undersøges, hvorledes
Page 39 and 40: egenhændigt kan diktere dagens sam
Page 41 and 42: Op gennem firserne blev disse forho
Page 43 and 44: En dybere redegørelse eller analys
Page 45 and 46: deres normative forforståelse. Der
Page 47 and 48: 7. METODE OG ANALYSEDESIGN Analyser
Page 49 and 50: Medierne - Thomas Larsen (Politisk
Page 51 and 52: 8. EURO-AFSTEMNINGENS KAMPAGNER I d
Page 53 and 54: mod den danske velfærdsmodel, mens
Page 55 and 56: del af befolkningen har både et ja
Page 57 and 58: oplyse om euro-historier i aviser,
Page 59 and 60:
kampagnesporet, så indeholder det
Page 61 and 62:
Euroen som politisk ide Det Radikal
Page 63 and 64:
Som udgangspunkt stod de to partier
Page 65 and 66:
9. EURO-AFSTEMNINGENS FORLØB I det
Page 67 and 68:
forbehold” udgivet af Dansk Udenr
Page 69 and 70:
argumenteret for, at euroen ikke ha
Page 71 and 72:
man trængte bare ikke igennem med
Page 73 and 74:
kommunikation. Jeg har en klar over
Page 75 and 76:
aktører deltager og ydre påvirkni
Page 77 and 78:
10. EURO-AFSTEMNINGENS MEDIEDÆKNIN
Page 79 and 80:
Politiske konsekvenser Økonomiske
Page 81 and 82:
Tabel 7: Hyppigt anvendte ja- og ne
Page 83 and 84:
10.5. Vurdering og analyse Som besk
Page 85 and 86:
sigt. Så i stedet for at se på eu
Page 87 and 88:
ehov for stabilitet og erfarent led
Page 89 and 90:
ulv i fåreklæder, og over for ham
Page 91 and 92:
nemlig bedre muligheder for barsels
Page 93 and 94:
2001 sig også fra tidligere gennem
Page 95 and 96:
euro-afstemningen peger på, at det
Page 97 and 98:
issue-voting, hvor vælgerne i høj
Page 99 and 100:
På baggrund af disse redegørelser
Page 101 and 102:
En del af grunden til det store fok
Page 103 and 104:
opruster kommunikationsindsatsen og
Page 105 and 106:
ationalitet, selvstændighed, egne
Page 107 and 108:
omkring fremtidige magtkampe mellem
Page 109 and 110:
Chicago Press Cramer, Flemming Lüb
Page 111 and 112:
Vol. 27, No.2, pp. 231-243 Lacey, C
Page 113 and 114:
Pierson, Paul (1997): “Increasing
Page 115 and 116:
Berlingske Tidende, 15.10.00: ”De
Page 117 and 118:
16. BILAG I interviewudskrifterne (
Page 119 and 120:
lang tid hvor der blev diskuteret f
Page 121 and 122:
Det gjorde jo ikke, at man skulle l
Page 123 and 124:
forholdsvis effektivt afværget. Ha
Page 125 and 126:
Bilag 2: Udskrift af interview med
Page 127 and 128:
mobilisere noget. Så det er forst
Page 129 and 130:
67) LN: Du kan sige det sådan at,
Page 131 and 132:
var jo i de store aviser næsten en
Page 133 and 134:
milliard - ufattelige summer simpel
Page 135 and 136:
17) MR: Var der et tidspunkt hvor d
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
25) MR: Og det er det den bunder i
Page 141 and 142:
Og nu synes man jo, at Venstre er v
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
28) EA: Vores vælgere de fulgte os
Page 147 and 148:
58) EA: Men det betyder jo også me
Page 149 and 150:
88) EA: Ja netop, det er fuldstænd
Page 151:
Bilag 7: Meningsmålinger fra euroa
show all

Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?