Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

74) EA: Ja, og det betyder jo så også, at hvis partierne er opmærksomme på det, så kan de få medieomtale et
eller andet sted altid. Hvis de er opmærksomme på hvor nichen er. Og vi interesserer os meget for at komme
i Deadline, og vi interesserer os meget for at komme i P1, hvor en del af vores vælgere er. Og det gør vi ret
bevidst. Vi er meget lidt interesseret i at komme i TV3 og det der. Det er ikke os der interesserer os for det.
Og så har vi jo selvfølgelig de dagblade der er tilbage. De har jo altid været der, der er ikke noget nyt der.
Men de elektroniske medier har udviklet sig kolossalt. Og f.eks. har vi også de regionale tv-kanaler, som vi
også bruger meget i en folketingsvalgkamp, for der er det jo netop de lokale kandidater der skal stemmes på.
Så jeg prioriterer jo også, hvis jeg får valget mellem at være i TV2 Østjylland eller et eller andet
radioprogram herovre, så vil jeg heller være i TV2 Østjylland – for der sidder mine vælgere, og de skal
stemme på mig. Så det er meget klart at man har nogle prioriteter, og hvis muligheden byder sig, så slår man
til.
75) MR: Helt generelt, tror du kampagner har en effekt? På kort sigt eller på langt sigt, eller hvor tror et valg
vindes? Der er sagt så mange gange, at Venstre tabte sidste valg pga. Uffes Whisky på forsiden af Ekstra
Bladet. Og andre siger, at Venstre vandt dette her valg på grund af, at de har arbejdet for det de sidste fire år.
76) EA: Nej Venstre vandt det her valg fordi modstanderne lavede nogle fejl, det mener jeg klart.
Socialdemokraterne lavede nogle gevaldige bommerter i løbet af valgkampen. Venstre lavede også nogle
fejl, men Socialdemokratiet lavede virkeligt mange fejl. Så det socialdemokratiet kunne have indhentet det
tabte de yderligere i løbet af valgkampen. De lavede nogle fejl med Karen Jespersen, og de lavede nogle
uldne udmeldinger. Og jeg mener også, at Nyrups bladudrivning i sig selv var en fadæse som muligvis var
smart tænkt da de sad med det i deres hovedkvarter, men som virkede forfærdeligt barsk når det blev vist
igen og igen på fjernsynet og kørt igen og igen i radioen, rrrsssshhh. Jeg har hørt det fra så mange
mennesker, at det var uværdigt, og det vakte nogle mindelser tilbage om bogbrænding og sådan noget. Efter
min mening var det en fejldisposition af de helt katastrofale. Jeg tror ikke de kunne have klaret det alligevel,
men de lavede en del fejl. Og vi havde så det held i vores kampagne, at vi lavede ingen fejl, og det er første
gang i den tid jeg har været radikal, at jeg har oplevet, at vi ikke har lavet nogen modstridende udmeldinger.
Vi har ikke skudt os i foden, vi har ikke lavet nogen fadæser. Jeg har været med til masser af valgkampe
siden 1972, og vi har altid lavet et eller andet hvor man sad.... gid man kunne holde kæft med
tilbagevirkende kraft. Men denne gang var vi helt fri for den slagt. Der skete ikke noget der gik galt, men til
gengæld gjorde alle de andre fejl. Og vi blev altså også belønnet. Så vi var efterfølgende rimeligt godt
tilfredse, bortset fra at regeringen faldt, så havde vi jo som parti et godt valg.
77) MR: Kan det være en morale, at man skal bare holde sig ren og lade være med at lave al for meget spræl, og
så lade de andre om at lave fejlene?
78) EA: Man kan ikke planlægge det der. Det kan man ikke. Men kan altså ikke gardere sig imod, at der går en
enkelt kandidat ud, måske en højt placeret en, som går ud med en solomelding som er stik modsat af hvad
alle andre siger. Det gjorde der ikke denne gang. Men man kan ikke gardere sig imod det. Der kan være
utrænede folk eller folk som vil noget andet.
79) MR: Men hvis man siger, at politik bliver mere og mere centralt og topstyret og alt skal gå igennem et eller
andet centralt koordinationsudvalg...
80) EA: Nej det havde vi ikke noget af.
81) MR.... men det kan man se tendenser til måske i Venstre og Socialdemokratiet og i hvert fald i udenlandske
partier hvis vi kikker på England, Tyskland og USA.
82) EA: Jo større partierne er, jo større risiko er der jo for, at der er forskellige meninger. Og det er jo klart, at vi
har jo nogle fordele ved at være et lille parti. Og så har vi arbejdet meget – og det er måske moralen – vi har
som folketingsgruppe arbejdet meget målbevidst med strategiudvikling over de sidste tre-fire år siden sidste
valg. Hvad er vores fælles overordnede mål? Hvad er vores kendetegn? Hvordan ser vores kernevælgere ud?
Og det har vi arbejdet meget målbevidst på, så derfor fremstår vi nok som værende meget homogene.
83) MR: Hvordan har I gjort det?
84) EA: Det har vi gjort ved at holde internatmøder med folketingsmedlemmerne og vores landsformand og
vores sekretariatschef og vores pressechef, og vi har også haft udefra kommende til at fortælle os om
analyser der er lavet fra Gallup og sådan noget om hvad der er for typer vi taler til. Så vi har haft adskillige
både sommergruppemøder og på flere-dages-møder hvor vi har været sammen og diskuteret det. Og det er et
arbejde der er foregået over flere år. I virkeligheden er det måske nok det, der har båret frugt. Vi er meget
indarbejdede i hinandens tankegange. Ikke fordi vi har indoktrineret hinanden, men vi er enige om nogle
fælles hovedtræk.
85) MR: Men det er netop også det alle siger, og teorierne siger, at være enige. Hold jer til kernen. De kan være
at det har virket?
86) EA: Det ville jo være rart hvis det var det. Men jeg mener jo altså også, at vi blev hjulpet af, at de andre
lavede fejl.
87) MR: Men det var jo netop fordi, at de ikke var enige. Fordi at de....
148