Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

5.3. Udenlandsk inspiration
Danske politikere, strateger og medierådgivere har i høj grad set til udlandet for at finde
inspiration til udviklingen af egne kommunikationskompetencer og -apparater. Inspirationen
er hovedsagligt fundet i USA og i England (se bl.a. Larsen 2000a).
Professionel medierådgivning begyndte i USA i begyndelsen af dette århundrede.
Udviklingen tog for alvor fart i perioden efter 2. verdenskrig, hvor også Storbritannien kom
med på vognen under Harold Macmillans ledelse i 1950’erne. Det var mens Margaret
Thatcher var ved magten, at hendes medierådgiver Bernhard Ingham i 1980erne igangsatte det
hastigt udviklende mediehåndterings system, som også kendetegner Britisk politik i dag.
Systemet blev studeret og videreudviklet af Labour partiet under rådgivning fra bl.a. Peter
Mandelson og Philip Gould, og det er af mange blevet karakteriseret som en hjørnensten i
transformationen af Labour til New Labour. Det samme gælder for den efterfølgende stærkt
kontrollerede mediestyring, som Tony Blair sammen med sin personlige medierådgiver
Alastair Campbell perfektionerede under valgkampen i 1997 og videreførte ind i regeringen
(Jones 1999, Norris 2000).
I England og USA ses, hvordan både den daglige mediehåndtering og
kampagneapparatet under valgkamp er højt specialiseret mellem en række faggrupper.
Strateger arbejder med de overordnede linjer langsigtede, spindoktorer arbejder blandt
journalisterne ude i marken for at styre de daglige politiske historier, mens ”pollster” eller
meningsmålingseksperter konstant holder det centrale hovedkvarter i ”war-roomet” up-to-date
med befolkningsstrømninger og trends i den offentlige mening. Medieovervågere registrerer
alle historier i medierne på en 24-timers basis og alarmerer videre i systemet hvis der er
misforståelser der skal rettes eller angreb der skal slås tilbage. Dertil kommer IT-folk,
taleskrivere samt en ikke ubetydelig skare af frivillige hjælpere, som assisterer det centralt
styrede apparat (se bl.a. Gould 1998, Jones 1999, Fairclough 2000 og Kavanagh 1995).
Flere danske toppolitikere og rådgivere har åbent tilkendegivet, at de har været på
inspirations- og studieture til USA og England for at studere både hverdagens mediestyring
og valgkampens kampagnearbejde. Dette gælder bl.a. Anders Fogh Rasmussen, Henrik
Qvortrup, Per Rystrøm, Peter Duetoft m.fl. (citeret i bl.a. Børsens Nyhedsmagasin, nr. 28,
2000, samt under samtaler med Henrik Qvortrup og Per Rystrøm). Yderligere har bl.a.
Venstres tidligere partisekretær Claus Hjort-Frederiksen fortalt, hvordan han har ladet sig
inspirere af engelske valgkampe og New Labours udvikling i sit eget arbejde med at udforme
Venstres mål og strategier mellem 1998 og 2001 (se bl.a. Berlingske Tidende 2.12.01).
42