Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

ikke styre pressen”. Ud fra et demokratisk synspunkt må dette betegnes som betryggende.
Kun yderligere analyser kan vise, hvilke motiver pressen havde til at forfordele nej-siden i
vinklinger og optag af debat-indlæg og læserbreve. Skyldtes det, at pressen ud fra en
demokratisk lighedsforståelse af deres rolle i samfundet søgte at opveje, at de på deres
lederpladser støttede ja-siden, eller var det fordi, det gav bedre historier og dermed solgte
flere aviser at udstille de personlige konflikter og problemer i ja-kampagnerne? Per Rystrøm
forklarede (PRT svar 26), at ”Medierne er for det første meget interesseret i sådan noget med
strategi og taktikspil og selve kampagnen. Det vil de nok altid være, men det er i
virkeligheden ikke særlig interessant.” Thomas Larsen gav som journalist egen forklaring på
uviklingen ved at pege tilbage på, at det er politikerne selv, der nærer interessen i at granske i
debatten ved selv at være så fokuseret på at styre pressen (TL svar 10): ”der var mere, at man
hele tiden gik ind og lavede granskninger af deres motiver – hvorfor kommer de med det og
det tema, hvorfor spiller de på banen med det, hvad er baggrunden for, at de gør det netop nu,
hvilke vælgere vil de have i tale med det træk, og hvordan skal det ses i forhold til
modstanderens dagsorden. Alle de der motivgranskninger er pressen ekstremt optaget af. Og
man kan sige, at pressen måske er for optaget af det. Man kan også sige, at grunden til, at
pressen er så optaget af det, det er, at alt det her med medie manipulation og mediestyring
osv. er blevet stadigt mere integreret i den politiske verden. Så når politikere spiller ud med
forskellige forslag, så er der tit en god grund til lige at analysere den nærmere grund til det.”
10.3. Politikernes prioriteringer
Jeg har tidligere beskrevet, hvilke foretrukne prioriteter og argumenter de forskellige
politikere og partier brugte under kampagnen. Nedenfor præsenteres Mandag Morgens
oversigt over, hvilke argumenter både ja- og nej-sidens politikere brugte i debatten, og om
disse argumenter var en appel til egen interesse, en national appel eller en europæisk appel.
Dette kan ses som en indikator på de politiske prioriteringer:
80