Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Recommendations

Info

nutidens medie- og politiske forbrugere sættes sammen til én formel – politikken bliver medialiseret. 5.2. Politisk kommunikation under udvikling Udviklingen indenfor den politiske kommunikation i Danmark kan beskrives på to planer. Det første plan vedrører de institutionelle rammer, som det politiske kommunikationssystem opererer under, og det omfatter de involverede aktørers selvopfattelse og de strukturelle præmisser aktørerne har til rådighed. På dette institutionelle plan er den politiske kommunikation over en årrække blevet stabiliseret i kraft af institutionaliseringen af bestemte konventioner og handlingsmønstre som bl.a. inkluderer den førnævnte medialisering af politikken. Der andet plan vedrører den konkrete og mere håndgribelige udvikling, der har fundet sted delvist som en nødvendig reaktion på den institutionelle udvikling. Det omfatter f.eks. professionaliseringen af de politiske partiers organisering af mediehåndtering, antallet af ansatte beskæftiget med mediehåndtering, hvor mange ressourcer der er tilsidesat til informations og kommunikationsafdelinger, hvor mange spaltemillimeter pressen bruger til at dække politiske begivenheder, hvilken type dækning dette er osv. De to planer kan ikke adskilles fra hinanden, da det første institutionelle plan definerer den bagvedliggende strukturelle udvikling der har betinget den konkrete udvikling. I Danmark begyndte professionaliseringen af den politiske kommunikation for alvor i 1960’erne og 70’erne. Ved jordskredsvalget i 1973 blev de fire gamle partier udfordret af politiske ledere som Erhard Jakobsen og Mogens Glistrup, der med enkle og kraftfulde budskaber effektivt trængte igennem i medierne, for efterfølgende at sikre sig et betydeligt antal pladser i Folketinget. Fra den tid begyndte aviser og tv for alvor at spille en vigtig rolle for alle deltagere i politik, og man kan således tale om de gamle partiers skift fra massepartier til mediepartier. I tråd med mediernes selvstændiggørelse, tilpassede politikerne sig den nye virkelighed og forsøgte at tilpasse deres politiske budskaber efter mediernes rutiner og logik. Politikerne lærte, at succes med at komme i medierne krævede, at de kunne udvælge enkeltsager, at præsentationen af politikken var ligeså vigtig som politikkens indhold, at præsentationen skulle holdes i korte og klare udsagn samt at der med fordel kunne være personlige forhold med i spillet (Bek 2000:67). Det er næppe nogen tilfældighed, at Hilmar Baunsgaard var reklamemand, og at Uffe Ellemann-Jensen var journalist med erfaring fra tvmediet. Det er også velkendt, at Socialdemokratiets topfolk i denne periode lod sig rådgive af filminstruktøren Bent Christensen (Thorberg 2001). 40
Op gennem firserne blev disse forhold mere og mere tydelige, og det var under Poul Schlüters regeringsperiode, at professionelle medierådgivere blev inviteret permanent indenfor hos de danske ministre. Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 fortsatte stort set den informationspolitik, der havde karakteriseret Schlüter regeringens sidste år. Men ligesom det skete for Schlüter, kom Poul Nyrup Rasmussen i løbet at få år også ud i stormvejr, da mediemedvinden vendte for den nye socialdemokratiske regering. Pressen fokuserede for meget på uld-i-mund, cykelhjelme og enkeltsager, og resultatet blev en kraftig oprustning i medierådgivningen af regeringens ministre. Nye tider i forholdet mellem politikere og medier i Danmark blev varslet. Nyrup Rasmussen var således den første statsminister, der konsekvent begyndte at inddrage brugen af medierne i alle aspekter af regeringsarbejdet. Dette kan direkte ses ved, at samtlige ministerier og partier gennem de sidste ti år har ansat pressechefer eller mediemedarbejdere, og generelt bliver kommunikationskompetence i stigende grad efterspurgt af alle aktører på den politiske arena. Som en indikator for den øgede professionalisering og bevidsthed om politisk kommunikation kan antallet af avisartikler, hvor ordet spindoktor indgår opgives. Ved at søge i Polinfos 30 avisarkiv på ordene ”spindoktor”, ”spin-doktor” og ”spin doctor,” 31 afsløres en markant stigning af brugen af disse ord indenfor de sidste to år: Tabel 1: Antallet af artikler indeholdende ordene ”spindoktor”, ”spin-doktor” eller ”spin doctor” 2001: 256 (mange artikler skrevet i forbindelse med folketingsvalget) 2000: 112 1999: 46 1998: 45 (flertallet af artikler skrevet i forbindelse med folketingsvalget) 1997: 4 1996: 3 1995: 0 1994: 0 1993: 0 1992: 2 (begge artikler om præsidentvalgkampen i USA) ( Kilde: Polinfo) 30 www.polinfo.dk er en database med artikler fra en række aviser og magasiner deriblandt samtlige danske dagblade på nær Børsen, Berlingske Tidende og BT. www.avisdata.dk indeholder artikler fra Berlingske Tidende, BT og Weekendsavisen. Begge databaser indeholder artikler flere år tilbage og kan betjenes med avancerede søgefunktioner på f.eks. indeholdte ord, forfatternavn, overskrift og tidsrum. 31 Søgningen er foretaget på alle versioner af ordene således at f.eks. ”spindoktorens” og ”spin-doktorene” også er medtaget. Søgning er også renset for brugen af ordet i sammenhænge der ikke har noget med kommunikation at gøre, f.eks. artikler med det amerikanske band ”Spin Doctors”. 41
Page 1 and 2: Strategi og virkelighed En analyse
Page 3 and 4: 11.3. Folketingsvalgets forløb....
Page 5 and 6: 1. INDLEDNING 1 Der er i Danmark de
Page 7 and 8: vinder, men nogle kampagner og spec
Page 9 and 10: på den anden side et meget homogen
Page 11 and 12: præmisser omfatter muligheden for:
Page 13 and 14: fagbevægelsen. Fravalget er i den
Page 15 and 16: sammenhængende handlinger og kommu
Page 17 and 18: Campbell definerer fire forskellige
Page 19 and 20: som institutioner, argumenterer Coo
Page 21 and 22: forstå collective action problemer
Page 23 and 24: egrænser således modstanderes han
Page 25 and 26: Ovenstående spil-teoretiske model
Page 27 and 28: om EF/EU spørgsmål, også i situa
Page 29 and 30: styringskæden i den virkelige verd
Page 31 and 32: 4. VALGKAMPENS AKTØRER OG KAMPAGNE
Page 33 and 34: En række andre studier i mellemkri
Page 35 and 36: En af de væsentligste bøger om da
Page 37 and 38: I analyserne undersøges, hvorledes
Page 39: egenhændigt kan diktere dagens sam
Page 43 and 44: En dybere redegørelse eller analys
Page 45 and 46: deres normative forforståelse. Der
Page 47 and 48: 7. METODE OG ANALYSEDESIGN Analyser
Page 49 and 50: Medierne - Thomas Larsen (Politisk
Page 51 and 52: 8. EURO-AFSTEMNINGENS KAMPAGNER I d
Page 53 and 54: mod den danske velfærdsmodel, mens
Page 55 and 56: del af befolkningen har både et ja
Page 57 and 58: oplyse om euro-historier i aviser,
Page 59 and 60: kampagnesporet, så indeholder det
Page 61 and 62: Euroen som politisk ide Det Radikal
Page 63 and 64: Som udgangspunkt stod de to partier
Page 65 and 66: 9. EURO-AFSTEMNINGENS FORLØB I det
Page 67 and 68: forbehold” udgivet af Dansk Udenr
Page 69 and 70: argumenteret for, at euroen ikke ha
Page 71 and 72: man trængte bare ikke igennem med
Page 73 and 74: kommunikation. Jeg har en klar over
Page 75 and 76: aktører deltager og ydre påvirkni
Page 77 and 78: 10. EURO-AFSTEMNINGENS MEDIEDÆKNIN
Page 79 and 80: Politiske konsekvenser Økonomiske
Page 81 and 82: Tabel 7: Hyppigt anvendte ja- og ne
Page 83 and 84: 10.5. Vurdering og analyse Som besk
Page 85 and 86: sigt. Så i stedet for at se på eu
Page 87 and 88: ehov for stabilitet og erfarent led
Page 89 and 90: ulv i fåreklæder, og over for ham
Page 91 and 92:
nemlig bedre muligheder for barsels
Page 93 and 94:
2001 sig også fra tidligere gennem
Page 95 and 96:
euro-afstemningen peger på, at det
Page 97 and 98:
issue-voting, hvor vælgerne i høj
Page 99 and 100:
På baggrund af disse redegørelser
Page 101 and 102:
En del af grunden til det store fok
Page 103 and 104:
opruster kommunikationsindsatsen og
Page 105 and 106:
ationalitet, selvstændighed, egne
Page 107 and 108:
omkring fremtidige magtkampe mellem
Page 109 and 110:
Chicago Press Cramer, Flemming Lüb
Page 111 and 112:
Vol. 27, No.2, pp. 231-243 Lacey, C
Page 113 and 114:
Pierson, Paul (1997): “Increasing
Page 115 and 116:
Berlingske Tidende, 15.10.00: ”De
Page 117 and 118:
16. BILAG I interviewudskrifterne (
Page 119 and 120:
lang tid hvor der blev diskuteret f
Page 121 and 122:
Det gjorde jo ikke, at man skulle l
Page 123 and 124:
forholdsvis effektivt afværget. Ha
Page 125 and 126:
Bilag 2: Udskrift af interview med
Page 127 and 128:
mobilisere noget. Så det er forst
Page 129 and 130:
67) LN: Du kan sige det sådan at,
Page 131 and 132:
var jo i de store aviser næsten en
Page 133 and 134:
milliard - ufattelige summer simpel
Page 135 and 136:
17) MR: Var der et tidspunkt hvor d
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
25) MR: Og det er det den bunder i
Page 141 and 142:
Og nu synes man jo, at Venstre er v
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
28) EA: Vores vælgere de fulgte os
Page 147 and 148:
58) EA: Men det betyder jo også me
Page 149 and 150:
88) EA: Ja netop, det er fuldstænd
Page 151:
Bilag 7: Meningsmålinger fra euroa
show all

Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?