Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

1. INDLEDNING 1
Der er i Danmark de seneste årtier sket en betydelig udvikling indenfor politisk
kommunikation. Medierne er kommet til at spille en fremtrædende rolle i den politiske
meningsdannelse og beslutningsproces, og der foregår samtidigt en hastig udvikling indenfor
partiers og ministeriers opmærksomhed på at målrette deres kommunikation til omverdenen.
Samtidig er politisk kommunikation under udvikling som politologisk genstandsfelt for
akademiske studier på både universiteter og handelshøjskoler. Politikeres bevidste
kommunikation er dog ikke et nyt fænomen. Lige siden de første politikere samledes i
antikkens Athen, har magtpositioner været bundet op på retoriske og kommunikative evner.
Kejsere, konger, præsidenter og statsministre har gennem tiden ridset runer, slået mønter,
lavet portrætter og holdt taler for at kommunikere deres budskaber.
To overordnede samfundsmæssige forandringer i og omkring det politiske system har
dog indenfor de seneste årtier ændret fundamentalt ved betydningen af den politiske
kommunikation. For det første er der kommet en stærk stigende konkurrence om borgernes
opmærksomhed. Det offentlige rum er blevet den kommunikative kampplads, hvor
myndigheder, medier, interesseorganisationer og firmaer kæmper om borgernes og vælgernes
opmærksomhed. Konkurrencen om opmærksomheden rammer den politiske verden og
efterlader et krav til politikerne og partierne om at udarbejde målrettet politisk
kommunikation, hvis de vil i kontakt med borgerne.
For det andet har mediernes rolle i samfundet ændret sig. Mens politikernes
traditionelle kontakt til vælgere i forsamlingshuse, på arbejdspladser og i partiforeninger er
stærkt faldende, har medierne efterhånden indtaget en monopolrolle som politisk formidler.
Med dette formidlingsmonopol, er den politiske kommunikation blevet meget påvirkelig
overfor mediernes behandling af politiske emner. Specielt to forandringer i medierne har
berørt den politiske kommunikation. For det første er der en tendens til, at den politiske nyhed
skal underholde, oftest gennem personer, konflikter og simplificerede fremstillinger. For det
andet er medierne blevet en selvstændig aktør i det politiske spil løsrevet fra tidligere tiders
politiske bånd. Dermed er mediernes rolle i den politiske kommunikation gået fra at være et
instrument, der skulle formidle den politiske virkelighed, til et instrument der i høj grad
skaber den politiske virkelighed.
* Platons Gorgias handler om retorikkens kunst og om det gode og det skidte i den politiske verden. Gorgias var
sofist og borger fra den Sicilianske by Leontini, og han detog i den delegation byen sendte til Athen under den
Peloponnesiske krig for a bede Athens lytte til Siciliens ønsker. Efter krigen sluttede drog Gorgias fra by til by
for at undervise i talens og retorikkens kunst. Citatet viser, at allerede på Platons tid, 380 år før vores tidsregning,
var effekterne af den retoriske kunst, den tids politiske kommunikation, stærkt omdiskuteret.
5