Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

3. VALGETS INSTITUTIONER
Folkeafstemningen og folketingsvalget er som to forskellige politiske institutioner bundet af
forskellige regler og strukturelle rammer, både konstitutionelt, historisk og realpolitisk.
Politikerne, medierne og vælgerne er som valgets hovedaktører influeret af disse regler og
rammer op til og under valghandlingen.
3.1. Folkeafstemningen
En forståelse af folkeafstemningsinstitutionen er nødvendig for at forstå euro-afstemningens
position i det danske politiske system. Folkeafstemningens raison d’etre er at give borgerne
en mulighed for at nedlægge veto mod love, som er vedtaget af folkets repræsentanter i
parlamentet, dvs. at give vælgerne adgang til at nedstemme forslag, som ikke er kongruente
med folkeopinionen (Qvortrup 1999a). Folkeafstemninger er dermed en form for semi-direkte
demokrati.
Den danske grundlov tillader kun befolkningen at stemme om forslag, der allerede er
vedtaget af Folketinget. 21 Folkeafstemningen bliver derfor per definition et konservativt
instrument; borgerne kan kun afvise forslag men aldrig foreslå lovforslag. Dette forhold
skyldes historisk set, at grundlovens fædre frygtede, at folkeafstemninger ville skabe
mulighed for populistiske tiltag (Qvortrup 1999a).
Den teoretiske begrundelse for folkeafstemningen som et ”folkets veto” hviler på den a
priori antagelse, at folkeafstemningsinstitutionen, på sammen måde som anden kamre,
forfatningsdomstole og andre forfatningsmæssige kontrolmekanismer, kan udfylde en rolle,
der begrænser førstekammerets eller regeringens magtudøvelse (Qvortrup 1999a:2).
Teoretisk og konstitutionelt skelnes der mellem to former for folkeafstemninger:
fakultative og obligatoriske folkeafstemninger. Obligatoriske folkeafstemninger er forslag
som ifølge grundloven skal sendes til folkeafstemning. Det gælder ændringer af Grundloven
(§88), ændring af valgretsalderen (§29, stk. 2), samt overdragelse af suverænitet til
mellemfolkelige myndigheder, hvis et forslag herom ikke har opnået en tilslutning fra 5/6 af
Folketingets medlemmer (§20, stk. 2). Fakultative folkeafstemninger er forslag, der frivilligt
sendes til folkeafstemning, og disse er ikke omfattet af Grundloven. Første eksempel på en
fakultativ folkeafstemning i Danmark er den vejledende folkeafstemning om ”EF-pakken” i
1986 – i en situation hvor et flertal i Folketinget havde stemt imod dansk ratifikation af EF-
Fællesakten. Denne afstemning skabte præcedens i Danmark om at holde folkeafstemninger
21 I modsætning hertil tillader folkeafstemningsinstitutionen i andre lande, at befolkningen selv udskriver en
folkeafstemning hvis en given procentdel af befolkningen ønsker det.
26