Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

I forlængelse af disse karakteristika har Mads Qvortrup på baggrund af komparative studier af
folkeafstemninger påpeget, at folkeafstemninger vindes ud fra to grundlæggende kriterier: en
nylig tiltrådt regering og en dårlig økonomi. Ingen af disse forudsætninger var tilstede under
euro-afstemningen (Qvortrup M 2001). Nyrup regeringen havde siddet i otte år, den var
begyndt at knage i furene og var plaget af en række upopulære sager, som trak ned på
statsministerens troværdighed. Dette gav visse vælgere et incitament til at stemme mod
euroen for at straffe den siddende regering. 49 Derudover var den danske økonomi sund, og
samtidig med at euroens kurs løbende under kampagnen faldt overfor dollaren, satte det
spørgsmålstegn ved regeringens økonomiske argumentation og euroens troværdighed. Man
ved, hvad man har, men ikke hvad man får, blev således også et velbenyttet argument fra nejsiden
(Andersen 2000a). Den meget lange kampagne var ifølge Mads Qvortrup også en
strukturel fejlfaktor i kampagneøjemed. For jo længere en kampagne er, jo sværere er det at
bevare kontrollen og overblikket over debatten og dagsordenen (Qvortrup M 2001).
På baggrund af egne erfaringer fortalte Lars Nielsen, hvordan folkeafstemningen som
institution påvirkede kampagnens gang (LN svar 61): ”Jeg er ikke spor i tvivl om, at
folkeafstemningen som institution, og de mekanismer der generes under en folkeafstemning,
de er mere interessante, end de politiske toner og undertoner, der er i debatten. For jeg tror
som udgangspunkt, at i en folkeafstemning vil der være noget der ligner 35-40pct. på både ja
og nej, og det er så de sidste 20-25 pct. der så skal flyttes. Jeg tror, at det er en del af logikken
i en folkeafstemning.” Lars Nielsen opsummerede senere (LN svar 65), hvad han anså som de
overordnede grunde til afstemningens udfald: ”De store fundamentals de var i virkeligheden
som udgangspunkt: det var en folkeafstemning, hvor der er begrænset mange man kan flytte,
dernæst havde vi et projekt der var ukommunikerbart, som folk ikke forstår implikationerne af
når det gjaldt delelementerne i det. Dernæst havde vi en dollarkurs som kom oven i en
østrigssag og en klodset håndtering af folkepensionen, og så os der gik for meget på sagen.”
På aktør niveau påvirkede en række forhold kampagnens gang. Som aktører kan
politikerne og medierne analyseres som rationelle spillere, der ud fra en vurdering af egen
interesser, handlemuligheder mv. søger at positionere sig bedst muligt og maksimere deres
udbytte. I den ideelle spil-situation handler den enkelte rationelle aktør på baggrund af fuld
information om modstandernes hensigter og prioriteter. Spilleren forsøger inden for en
afgrænset tidshorisont at styre egne handling på baggrund af en rationel kalkule. I den
virkelige spil-situation begrænser en række forhold den fulde information, ligesom andre
49 Både Henrik Qvortrup og Elisabeth Arnold fortalte således, at de personligt havde oplevet vælgere, der stemte
nej som et udtryk for at straffe statsministeren eller den siddende regering.
74