Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk
Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk
Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4. VALGKAMPENS AKTØRER OG KAMPAGNETEKNIKKER<br />
I dette afsnit gennemgås udviklingen indenfor forskningen i politisk kommunikation <strong>og</strong><br />
politiske kampagneeffekter. Denne forskning er grundlæggende for specialet, idet den bringer<br />
klarhed over hvilken effekt kampagner har på vælgeradfærd, hvilken magt <strong>og</strong> indflydelse<br />
medierne kan tillægges samt hvilke aktører der er de væsentligste i dette spil.<br />
4.1. Den politiske kampagnes aktører<br />
Moderne politiske kampagner udspiller sig i trekanten mellem tre aktørgrupper, politikere,<br />
medier <strong>og</strong> vælgere (McNair 1999, Kavanagh 1995). For alle tre grupper er der blevet udført<br />
studier af deres handlinger, motiver <strong>og</strong> l<strong>og</strong>ikker.<br />
Studier af vælgeradfærd <strong>og</strong> stemmeafgivelser er mangetallige <strong>og</strong> udbredte. Politikere<br />
<strong>og</strong> kampagnemagere har en indlysende interesse i resultater, som vil kunne hjælpe dem til<br />
systematisk at maksimere udbyttet af deres politiske kommunikation. Konklusionerne i<br />
størstedelen af disse studier går på, at flertallet af vælgere bestemmer sig for hvor krydset skal<br />
sættes i god tid før den egentlige valgkamp begynder. Dette har mere end n<strong>og</strong>et andet påvirket<br />
det politiske klima, som derfor udvikler sig mod en permanent tilstand af valgkamp eller ”the<br />
permanent campaign” som udviklingen er blevet døbt i udlandet (se bl.a. McNair 1999, Norris<br />
1999). Andre studier peger på, at vælgerne bl.a. som en konsekvens af at valgkampen er<br />
blevet et strukturelt fænomen i samfundet distancerer sig fra det politiske liv med apati <strong>og</strong><br />
øget politikerlede til følge (bl.a. McNair 2000). Andre studier igen påpeger d<strong>og</strong>, at vælgerne<br />
er meget politisk engagerede <strong>og</strong> vedvarende søger indsigt i politiske spørgsmål, men at dette<br />
umuliggøres af politikernes <strong>og</strong> mediernes fælles forfladigelse af politikken (Andersen 1999).<br />
Udover vælgeradfærdsstudier er fokus de seneste årtier i stadig stigende grad blevet<br />
vendt mod medierne <strong>og</strong> deres rolle i politiske kampagner. Langt størstedelen af den<br />
information vælgerne får om samfundet <strong>og</strong> de konkrete valgkampssituationer kommer fra<br />
medierne, <strong>og</strong> i stadig stigende grad fra fjernsynsmediet (se. bl.a. Kavanagh 1995). Politikerne<br />
<strong>og</strong> strategerne er derfor afhængige af medierne i deres kampagner, <strong>og</strong> som <strong>og</strong>så beskrevet<br />
tidligere tilpasser politikerne stigende grad deres kampagner efter mediernes l<strong>og</strong>ikker.<br />
Den tredje side af trekanten udgør politikerne <strong>og</strong> deres strateger <strong>og</strong> rådgivere. Dette er<br />
den mindst udforskede aktørgruppe, <strong>og</strong> de studier der findes bygger fortrinsvis på<br />
amerikanske eller engelske erfaringer. Fællesnævneren for flere af disse studier er hvorledes<br />
professionalisering af de politiske kampagner har haft negative konsekvenser for demokratiet<br />
<strong>og</strong> det politiske engagement. Disse problemstillinger er på det seneste <strong>og</strong>så dukket op i den<br />
danske debat, hvor politikernes mediehåndtering <strong>og</strong> brug af spindoktorer bliver kritiseret for<br />
31