Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

sådan opfyldelse at være uden den store betydning for teoriens forklaringskraft (Haarh 1991,
4). At virkeligheden ofte ikke er så simpel som teorien forudsætter, og at aktører ofte
foretager irrationelle handlinger på baggrund af manglende informationer mv., vil jeg komme
tilbage til.
Som nævnt bruges spil-teori traditionelt til at analysere situationer med kollektive
handlings problemer, som f.eks. det klassiske prisoner’s dilemma eller chicken (se f.eks.
Morrow 1994), men spil-teori kan også være et værdifuldt redskab til at forstå politologiske
problemstillinger. Spil-situationer kan imidlertid udspille sig på baggrund af en række
forskellige forudsætninger. For det første kan spil enten være cooperative eller
noncooperative. I cooperative spil kan deltagerne forhandle sig frem til bindende kontrakter,
som tillader dem at planlægge fælles strategier. I noncooperative spil er dette ikke en
mulighed, og de enkelte aktører handler selvstændigt. Derudover skelnes der mellem
enkeltstående og gentagende spil, da udfaldet af ethvert spil afhænger af, om det kun udspilles
en enkelt gang, eller om deltagerne på baggrund af erfaringer fra tidligere spil ændrer deres
handlinger. I så fald bliver strategierne ofte mere komplicerede, og ens omdømme og historie
kan have en betydning for modstandernes vurderinger og egne strategier. I teorien opereres
også med en række forskellige type strategier, som kan benyttes afhængigt af det ønskede mål
eller den konkrete spil-situation. Den optimale strategi vil altid være den, som maksimere
spillerens payoff. Dominerende strategier beskriver strategier, som er optimale for en selv,
uanset modpartens handlinger. Disse spil vil selvsagt være stabile for spilleren, men i
virkeligheden forekommer dominerende strategier sjældent. Oftere opstår et såkaldt nashequilibrium,
hvor de enkelte spillere søger at maksimere deres egne payoffs under
hensynstagen til modpartens handlinger, og denne ligevægt afhænger således i høj grad af de
enkelte aktørers individuelle rationalitet (Pindyck 2000:468).
Disse forskellige former for spil-situationer og spil-betingelser er beskrevet, for at
læseren bedre kan forstå de forhold, hvorunder kampagnestrategierne tages i brug. 18
2.4. Kampagnestrategier og spil-teori
I et hvert spil bliver det vigtigste aspekt i den strategiske beslutningstagen at forstå
modstanderens synspunkt samt at forudsige hans eller hendes sandsynlige reaktion på din
egen handling. Et strategisk træk påvirker modstanderens valg på en måde, der er til gavn for
en selv ved at påvirke modstanderes opfattelse af, hvordan man selv vil opføre sig. Man
18 Se bl.a. Morrow 1994 for uddybende beskrivelser af forskellige spil situationer.
22