Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

15) LN: Ja.
16) MR: Var det en bevidst beslutning et eller andet sted?
17) LN: Ja det skete meget…. evalueringen over sommerferien gik meget på, at man skulle have mindre
økonomi, og mere overordnet tema i debatten. Det økonomiske element skulle nok komme. Man kunne
diskutere, og vi burde have set det, og burde følge op. På den anden side var det en vurdering der gik på, at
vi som parti fordi vi havde økonomiministerposten under alle omstændigheder ville blive skydeskive for de
saglige ting. Det kunne vi ikke komme udenom.
18) MR: Men det lægger vel også til jeres vælgerskare?
19) LN: Det var også det. Men vi måtte bare indse, at vi havde vurderingen af, at det ville blive negativt på den
øvrige del.
20) MR: Så du det komme fra nogen specifikke andre partier eller bevægelse. At de prøvede at dreje debatten og
sætte dagsordenen mod nogle andre temaer, eller var det….?
21) LN. Du kan se, at Socialdemokratiet gjorde det. Altså spurten der i starten af september, den blev helt
tydeligt koblet over på de temaer jeg sagde til dig før – for og imod EU, tryghed og ikke tryghed – så det var
det som det blev til sidst. Og løgn ikke løgn. Det tror jeg alle gjorde. Mindre om euroen som vi nærmede os
folkeafstemningen, og mere om underliggende temaer.
22) MR: Der var også nogle sager oppe undervejs, der var en Østrigssag, og der var en vismandsrapport, som
også gik imod nogle af de økonomiske argumenter.
23) LN: Ja korrekt. Jeg tror man skal være meget opmærksom på. Altså min læsning er, at det her det faldt slet
ikke på grund af sagerne, det faldt simpelthen på grund af manglende og dårlig kommunikation. Jeg har en
klar overbevisning om, at grundårsagerne til, at vi tabte det var, at vi ikke på nogen måde kunne fastholde –
vi havde ikke en god kommunikation samlet set på ja-siden. Vi havde en elendig kommunikation.
24) MR: Hvordan forstået?
25) LN: For det første fordi vi havde det her projekt kørende, at det var umuligt at forstå hvad det handlede om.
Du havde simpelthen en argumentation som var komplet umulig at kommunikere. Hvis du skulle vinde en
folkeafstemning skulle du fra starten have kørt den ud i nogle underliggende temaer. Punkt 2, når du nu har
et så forfærdeligt – elendigt – projekt at kommunikere, så er det ikke godt at have det kørende i marts, april,
maj, juni, juli, august, september – det er syv måneder ikke. Den er jeg overbevist om skulle have været
kortere, og afsluttet før sommerferien. Så havde det haft en chance, hvis vi så havde valgt fra starten at
acceptere, at vi ikke skulle køre sagligt. Så tror jeg også, at man skal være opmærksom på, at vi har at gøre
med nogle enormt fastlåst positioner i Danmark. Det var jo en kamp om at flytte 20 pct. af stemmerne, og
for mange af dem kan man godt flytte dem alle sammen, men de skulle ikke føle, at de bliver flyttet ind i et
projekt der var uoverskueligt. Og som vil betyde markante ændringer i deres samfund. Kunne vi have
kommunikeret bedre og givet det signal til dem, at det vi gjorde det var, at vi forfulgte det vi altid havde
gjort – nu fik de bare noget andet og bedre oveni. Så havde vi haft en lettere sag. Men vi forfejlede jo ved i
så lang tid at kommunikere dårligt. Så kunne du så sige, at det blev ikke bedre af, at vi så fik sået
troværdighedsspørgsmål omkring Nyrup som statsminister. Der kørte indenrigspolitik i den. Det blev heller
ikke bedre af, at vi laver en fodfejl med folkepensionen. Det havde sin saglighed i det, men det var ikke
klogt, og det blev misforstået.
26) MR: Ja der gik lang tid før den historie blev slået i jorden. Jeg ved, at Marianne Jelved var hurtigt ude og
sige, at dette her ikke har noget på sig, men der gik alligevel et par dage hvor folkepensionen var det helt
store emne.
27) LN: Korrekt.
28) MR: Der kan man måske også se tilbage på, at den skulle være dræbt med det samme?
29) LN: Præcist – det ville jeg aldrig have gjort, hvis jeg havde haft mulighed for at påvirke det.
30) MR: Hvad ville du have gjort anderledes, hvis du ser tilbage på det nu. Både på den sag, og på det hele?
31) LN: Jeg ville have gjort processen kortere, det er det ene, og punkt to, så ville jeg have taget det man kunne
kalde no-change dagsordenen, og simpelthen bare have fastholdt, at som udgangspunkt er det at gå med i
euroen bare en fortsættelse af den tryghed vi har skabt nu. Det er en mindre ting, det er det mindste, af det vi
allerede har foretaget os. Det ville have været grundpunktet – og så have fundet en retorik der passede til det.
Men altså, at have taget no-change dagsordenen, og så have minimeret omkostningerne ved at gå med. Det
skulle have været det vi gjorde. Det tror jeg som udgangspunkt ville have gjort det lettere. Jeg er kynisk på
det område, jeg tror ikke, at man skal lede efter en politik forklaring som den primære årsag til at vi tabte.
Men det kan godt være, at det er diskussionen om hønen eller ægget, men jeg er af den opfattelse, at det var
først og fremmest af kommunikationsmæssige årsager at vi tabte..
32) MR: Ja, jeg så også, at der var meget store uddannelsesmæssige skel – det var de veluddannede der stemte
ja, og de mindre veluddannede der stemte nej?
33) LN: Korrekt. Ja det bekræfter bare det jeg siger, at vi gjorde det til en afstemning som folk ikke vidste noget
om, og heller aldrig fik noget at vide om, fordi medierne ikke gad interessere sig… det var umuligt… det var
dårligt tv at lave tv på euroens konsekvenser, og på nationalbankdirektørens rolle osv. Det ville aldrig
126