Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Recommendations

Info

kriterier er hovedparten af disse historier ganske berettiget, men mange af dem har den bivirkning, at de er med til at forfladige den politiske debat. Mediernes dagsorden under valgkampen blev ligeledes mærket af den diffuse politiske debat. ”Politikken er røget ud af valgkampen. Vi skal selv finde på det. Men det vi har fundet på, er ikke særligt epokegørende,” udtalte politisk redaktør på DR-Nyheder Pieter Raunwe, således under valgkampen (Mandag Morgen Monitor 2001b). Flere medier opførte sig også meget autonomt undre valgkampen, og f.eks. Berlingske Tidende havde på forhånd valgt selv at definere deres egen dagsorden uden at lade sig diktere af politikernes ønsker. 59 I flere tvdebatter i løbet af kampagnen var debattemaerne på forhånd bestemt af journalisterne. På den måde forsøgte journalisterne at sætte deres egen dagsorden. En bivirkning af denne fremgangsmåde er, at det er uundgåeligt, at mere snævre interesser bliver forbigået. Det var således også tilfældet, at emner f.eks. europapolitik og miljøpolitik stort set var fraværende i valgkampen, selvom begge emner er væsentlige real-politiske spørgsmål. Opgørelser viser, at ud af 407 avisartikler i valgkampens første uge handlede over 30 pct. om udlændinge, mens godt 26 pct. handlede om det politiske spil. Velfærdsspørgsmål var det tredje mest dækkede område med godt 14 pct., og selvom valget blev udskrevet på baggrund af den politiske situation, var det under 10 pct. af artiklerne, der handlede om EU eller internationale forhold (Mandag Morgen 2001c). Ser man på vælgernes dagsorden, var det her velfærdsspørgsmålet, der lå øverst på trods af, at både politikerne og medierne beskæftigede sig mest med udlændingespørgsmål i valgkampen. 62 pct. af vælgerne betegnede velfærdsspørgsmål som det vigtigste problem for politikerne, mens 41 pct. nævnte indvandring og 10 pct. mente EU og internationale forhold (Mandag Morgen 2001c). Både Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ramte således forbi i deres forsøg på at tale om emner, som vælgerne var mest optaget af: Valget blev udskrevet i terrorens skygge, men kun 6 pct. af vælgerne mente, at kampen mod terrorisme eller beskyttelsen af danskerne var det mest påtrængende samfundsproblem. Socialdemokratiet spillede på samme måde i sin kampagne på den internationale økonomiske uro, men vælgerne delte ikke denne dagsorden, da kun 7. pct. mente at økonomien var det væsentligste politiske spørgsmål. Dette tal var 38 pct. ved valget i 1998 og 79 pct. ved valget i 1979. Det Radikale Venstres prioritet om skattelettelser blev kun delt af 8 pct. af vælgerne, mens det emne som samtlige partier kunne enes om, og som fik en betydelige medieomtale, 59 Ifølge politisk redaktør på Berlingske Tidende Niels Lunde under konferencen Demaskering af en valgkamp, 4. februar 2002. 90
nemlig bedre muligheder for barselsorlov, kun optog en enkelt pct. af vælgerne. Det skal dog bemærkes, at det ikke nødvendigvis er hensigten med partiernes kommunikation, at være målrettet de mest populære emner. For mindre partier som Det Radikale Venstre kan det netop være en pointe at udmærke sig på karakteristiske mærkesager for overhovedet at komme til orde på den kommunikative kampplads med f.eks. spørgsmålet om personskattelettelser eller forsvarsspørgsmål. Under mit studie hos Det Radikale Venstre under valgkampen observerede jeg således, hvordan det lykkedes det Det Radikale Venstre at få en betydelig og positiv medieomtale af et forsvarsudspil, som omfattede en nedlæggelse af hjemmeværnet. Et emne som ellers ikke havde været en del af valgkampen. Alle partier er enige om, at medieomtale er en væsentlig del af politiske kampagner. Som repræsentant for et af de store partier fortalte Claus Larsen-Jensen ligeledes (CLJ svar 46), hvorledes ”det bliver fortrinsvis et medieshow, og derfor bliver overskifterne og de umiddelbare indtryk der er i de diskussioner der kommer op der bliver det afgørende.” Fra samme parti, har Pia Gjellerup dog også udtalt, at ”(...) politik bliver mere om sager og mindre om holdninger. Derfor skal Socialdemokratiet i meget højere grad agerer uden medierne – og udenom medierne” (Berlingske Tidende 2.12.01), men hun afviste samtidig, at partiet havde fået en unfair behandling af medierne under valget. Elisabeth Arnold fortalte hvordan de som et lille parti forsøgte at positionere sig under valgkampen (EA svar 70) ”Og det synes jeg egentligt lykkedes meget godt. Vi kunne ikke klage over medieeksponeringen i vores valgkamp. Det synes jeg ikke at vi kunne. Jeg synes vi fik rigeligt med opmærksomhed, men vi gjorde altså også meget selv for at få det.” Claus Larsen-Jensen påpegede dog nogle af de kritiske aspekter af mediernes indflydelse og deres måde at arbejde på (CLJ svar 38): ”Jeg synes det er tankevækkende, at når vi ser de sidste otte dage efter den nye regering er dannet, så får vi en gennemgang af barselsforslaget i tv-avisen, hvor det nu fortælles, at det er en forringelse i forhold til den nuværende ordning. Det har vi sådan set sagt hele tiden – og det kommer så nu. Vi har altså med en presse at gøre, som kører og snitter de her historier til på en bestemt måde, hvilket gør at det er smadder svært. Jeg giver ikke pressen skylden, du skal ikke misforstå det, men de har et medansvar i forhold til det resultat der kommer ud af det her.” 11.5. Vurdering og analyse En af folketingsvalgets hovedpersoner, Poul Nyrup Rasmussen, udtalte en måned efter valget om valgkampen, at ”Den var usædvanlig på mange områder. Vi har ikke set noget lignende før. Vi har ikke fra vores modstandere set en så mediemæssigt professionel tilrettelagt 91
Page 1 and 2:
Strategi og virkelighed En analyse
Page 3 and 4:
11.3. Folketingsvalgets forløb....
Page 5 and 6:
1. INDLEDNING 1 Der er i Danmark de
Page 7 and 8:
vinder, men nogle kampagner og spec
Page 9 and 10:
på den anden side et meget homogen
Page 11 and 12:
præmisser omfatter muligheden for:
Page 13 and 14:
fagbevægelsen. Fravalget er i den
Page 15 and 16:
sammenhængende handlinger og kommu
Page 17 and 18:
Campbell definerer fire forskellige
Page 19 and 20:
som institutioner, argumenterer Coo
Page 21 and 22:
forstå collective action problemer
Page 23 and 24:
egrænser således modstanderes han
Page 25 and 26:
Ovenstående spil-teoretiske model
Page 27 and 28:
om EF/EU spørgsmål, også i situa
Page 29 and 30:
styringskæden i den virkelige verd
Page 31 and 32:
4. VALGKAMPENS AKTØRER OG KAMPAGNE
Page 33 and 34:
En række andre studier i mellemkri
Page 35 and 36:
En af de væsentligste bøger om da
Page 37 and 38:
I analyserne undersøges, hvorledes
Page 39 and 40: egenhændigt kan diktere dagens sam
Page 41 and 42: Op gennem firserne blev disse forho
Page 43 and 44: En dybere redegørelse eller analys
Page 45 and 46: deres normative forforståelse. Der
Page 47 and 48: 7. METODE OG ANALYSEDESIGN Analyser
Page 49 and 50: Medierne - Thomas Larsen (Politisk
Page 51 and 52: 8. EURO-AFSTEMNINGENS KAMPAGNER I d
Page 53 and 54: mod den danske velfærdsmodel, mens
Page 55 and 56: del af befolkningen har både et ja
Page 57 and 58: oplyse om euro-historier i aviser,
Page 59 and 60: kampagnesporet, så indeholder det
Page 61 and 62: Euroen som politisk ide Det Radikal
Page 63 and 64: Som udgangspunkt stod de to partier
Page 65 and 66: 9. EURO-AFSTEMNINGENS FORLØB I det
Page 67 and 68: forbehold” udgivet af Dansk Udenr
Page 69 and 70: argumenteret for, at euroen ikke ha
Page 71 and 72: man trængte bare ikke igennem med
Page 73 and 74: kommunikation. Jeg har en klar over
Page 75 and 76: aktører deltager og ydre påvirkni
Page 77 and 78: 10. EURO-AFSTEMNINGENS MEDIEDÆKNIN
Page 79 and 80: Politiske konsekvenser Økonomiske
Page 81 and 82: Tabel 7: Hyppigt anvendte ja- og ne
Page 83 and 84: 10.5. Vurdering og analyse Som besk
Page 85 and 86: sigt. Så i stedet for at se på eu
Page 87 and 88: ehov for stabilitet og erfarent led
Page 89: ulv i fåreklæder, og over for ham
Page 93 and 94: 2001 sig også fra tidligere gennem
Page 95 and 96: euro-afstemningen peger på, at det
Page 97 and 98: issue-voting, hvor vælgerne i høj
Page 99 and 100: På baggrund af disse redegørelser
Page 101 and 102: En del af grunden til det store fok
Page 103 and 104: opruster kommunikationsindsatsen og
Page 105 and 106: ationalitet, selvstændighed, egne
Page 107 and 108: omkring fremtidige magtkampe mellem
Page 109 and 110: Chicago Press Cramer, Flemming Lüb
Page 111 and 112: Vol. 27, No.2, pp. 231-243 Lacey, C
Page 113 and 114: Pierson, Paul (1997): “Increasing
Page 115 and 116: Berlingske Tidende, 15.10.00: ”De
Page 117 and 118: 16. BILAG I interviewudskrifterne (
Page 119 and 120: lang tid hvor der blev diskuteret f
Page 121 and 122: Det gjorde jo ikke, at man skulle l
Page 123 and 124: forholdsvis effektivt afværget. Ha
Page 125 and 126: Bilag 2: Udskrift af interview med
Page 127 and 128: mobilisere noget. Så det er forst
Page 129 and 130: 67) LN: Du kan sige det sådan at,
Page 131 and 132: var jo i de store aviser næsten en
Page 133 and 134: milliard - ufattelige summer simpel
Page 135 and 136: 17) MR: Var der et tidspunkt hvor d
Page 137 and 138: Bilag 5: Udskrift af interview med
Page 139 and 140: 25) MR: Og det er det den bunder i
Page 141 and 142:
Og nu synes man jo, at Venstre er v
Page 143 and 144:
Bilag 6: Udskrift af interview med
Page 145 and 146:
28) EA: Vores vælgere de fulgte os
Page 147 and 148:
58) EA: Men det betyder jo også me
Page 149 and 150:
88) EA: Ja netop, det er fuldstænd
Page 151:
Bilag 7: Meningsmålinger fra euroa
show all

Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?