Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

emne. Har regeringer gennem tiderne været for dårlige til det. Var det noget I tænke på fra starten af, at EU
faktisk var et godt politisk projekt?
30) PR: Både og, for hvis man tager helt tilbage fra starten – det kan godt være, at der i firserne var nogle
debatter der blev forsømt, men hvis du tager fra starten af 90’erne, altså tilbage fra Maastricht-afstemningen,
og så frem op gennem 90’erne og stadigvæk, så har danske folketingspolitikere været ude til tusindvis og
tusindvis af debatmøder om EU – der kom bare ikke nogen mennesker til dem – meget få i hvert fald. Der er
skrevet tusindvis af debatindlæg. Der er fra politikernes side gjort talrige forsøg på at sætte EU på
dagsordenen, også mellem afstemningerne, på… hver fredag sidder der et europaudvalg og sender EUpolitikere
af sted, hvor politikerne godt kan diskutere EU-holdninger osv. Der er tonsvis af eksempler, men
det interesserer ikke folk, fordi folk ikke oplever, at det har nogle specielle konsekvenser for deres hverdag.
Det er ligesom udenrigspolitik – det interesserer heller ikke folk særligt meget. Men det må man – og der
synes jeg alle dem der siger, at nu må vi have en grundlæggende debat om EU – rend mig i røven. Den er
der hele tiden – deltag i den, hvis I vil. Der hvor jeg synes, at man nok har forsømt det er, at regeringen og
for den sags skyld de ledende borgerlige oppositionspartier, har siden 1992, siden vi fik forbeholdene, og
bekræftet ved afstemningen i 1993, gjort meget ud af, at de skulle have så lidt konsekvenser for Danmark
som muligt. Af hensyn til landet – og det er selvfølgelig meget ædelt. Men kommunikationsmæssigt er det
selvfølgeligt ikke særligt smart, at man så lige pludselig midt i en valgkamp skal overbevise folk om, at det
har nogle konsekvenser. Og det tror jeg man bør tænke over fremover.
31) MR: Det er jo også meget udbredt at skyde skylden på EU, hvis der er noget der går galt indenrigspolitisk.
Så kan man godt sige, at det er EUs skyld, og så næste uge kan man sige, at det er en rigtig god ide
alligevel…
32) PR: Det er klart, at der nok vil være en del eksempler til alle sider på, at der er det der spil.
33) MR: Hvis du tænker tilbage nu, er der noget du ville gøre anderledes, eller som du vil råde andre til at gøre
anderledes?
34) PR: Det er klart, at man kunne have gjort den der pensionssag anderledes, det er sådan en ting, og den anden
ting er, at man selvfølgelig… men det er jo i bagkundsskabens ulideligt dejlige lys, at vi selvfølgelig fra
starten af skulle have haft en strategi for hvordan vi skulle håndtere de der eurokursfald. Dem vil jeg give
den helt afgørende forklaring på, hvorfor det blev et nej. Det er ikke forklaringen for hvorfor der var 45 pct.
der stemte nej. Det er nogle helt fundamentale holdninger til EU, som man ikke kan rykke, men grunden til,
at det så tippede over til et nej, der tror jeg, at en væsentlig grund er, at euroen både før sommer og i de
sidste uger før valget satte talrige bundrekorder som fik massiv mediedækning. Og det skulle vi selvfølgelig
helt fra starten af massivt have kommunikeret om hvad betyder, hvordan kronen er i forhold til det, hvad det
har af effekter, og kronen er faldet sammen med, og det ville den gøre i alle tilfælde osv. osv. osv. Og det fik
vi ikke gjort. Vi fik det ikke gjort før sommer fordi, at der var så langt tid igen og euroen rettede sig og så
kom vi i virkeligheden godt fra start efter sommer, og til sidst fik vi det ikke gjort fordi, selvom vi prøvede
så var det for sent og opmærksomheden blev rettet mod andre ting i den periode. Så det vil jeg sige var en
strategisk kommunikationsudfordring, som vi skulle have håndteret anderledes. Og det synes jeg egentligt
var den aller vigtigste ting. På en række planer der … når man tager en så lang kampagne – det er jo en
usædvanlig lang kampagne, der er der en nærmest uhyggelig konsistens i budskaber. Når man tager kortere
kampagner eller andre kampagner vil du se et betydeligt budskabsskift undervejs. Det var der ikke her. Og
det er sådan set rigtigt nok set. Jeg har i hvert fald ikke set en eneste undersøgelse. Hverken dem vi selv har
fået lavet eller andre, som har vist, at det var nogle andre argumenter vi skulle have gået ude med. Altså dem
der kommer og siger, at vi skulle have gået ud med flere visioner, eller vi skulle have gået ud noget mere
jordnært – det har de måske begge to ret i, men det går altså også stik imod hinanden. Jeg tror sådan set, at
man var ude med de rigtige budskaber, men man trængte bare ikke igennem med dem på grund af nogle
blokader.
35) MR: Noget andet der gik imod det økonomiske var også, at der på et tidspunkt kom en vismandsrapport og
der kom en rapport fra det europæiske råd?
36) PR: Det europæiske råd var nu meget positive. Vismandsrapporten var katastrofal, og det er klart, at der
skulle man måske have håndteret den anderledes, men det er sgu svært at sige. Den blev også håndteret
meget forskelligt af forskellige folk på det tidspunkt. Men der skal man nok være klar over, at det man
gjorde, det var, at man argumenterede meget hårdt imod vismændene. Og der skulle man, igen set i
bagkundskabens lys, måske i stedet for prøve at løbe med rapporten og sige, at vismændene har peget på, at
dette her kommer til at koste 500 kroner om måneden for den almindelige dansker. Det vurderer de ikke er
særligt meget, men det er nu også en slags penge. De analyserer de og de ting, derudover er der de og de
ting. Og så fået vismændene til selv at gå ud og sige, det tror jeg man kunne, at det de har belyst det er nogle
helt andre problematikker. De har ikke belyst f.eks. hvordan vil det her kunne tiltrække investeringer osv.
Det vismændene kalder politiske effekter. Og det kunne man nok i virkeligheden have fået vismændene til at
gå ud og sige, at vi har kun nogle snævre analyser – og så fået nogle andre til at sige noget om det. Men det
var i hvert fald et hårdt slag kombineret med eurokursen, for det fjernede noget økonomisk troværdighed.
120