Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

var jo i de store aviser næsten en side om dagen om fakta om forskellige emner. Så på den måde tror jeg, at
der blev gjort en kæmpe pædagogisk indsats. Man kan så diskutere, om den blev gjort på den rigtige måde,
men den var der. Men så er det rigtigt, at der var også en utrolig stor fokus på det taktiske, på selve formen,
på medieslagsmålet og alle de ting der. Men der kan man så sige, at det er på mange måder er en
problematisk udvikling, men det er jo ikke en udvikling som alene knytter sig til euro-valgkampen. Det er et
faktum, at det er en af spillereglerne i hvordan moderne politik er skruet sammen. Det ser vi også i dansk
indenrigspolitik.
9) MR: Er det en udvikling som man må lære at leve med, og så må politikerne bare spille med det? Og
acceptere at der er personsager…
10) TL: Jeg mener ikke, at det så meget var personsager – der var mere, at man hele tiden gik ind og lavede
granskninger af deres motiver – hvorfor kommer de med det og det tema, hvorfor spiller de på banen med
det, hvad er baggrunden for, at de gør det netop nu, hvilke vælgere vil de have i tale med det træk, og
hvordan skal det ses i forhold til modstanderens dagsorden. Alle de der motivgranskninger er pressen
ekstremt optaget af. Og man kan sige, at pressen måske er for optaget af det. Man kan også sige, at grunden
til, at pressen er så optaget af det, det er, at alt det her med medie manipulation og mediestyring osv. er
blevet stadigt mere integreret i den politiske verden. Så når politikere spiller ud med forskellige forslag, så er
der tit en god grund til lige at analysere den nærmere grund til det.
11) MR: Jeg tænkte lidt på pensionssagen. Hvor jeg ved, at Socialdemokratiet forsøgte at mane den i jorden, så
snart den kom frem. Alligevel blev den rullede i flere dage, både fordi modstanderpartierne kørte den videre,
men også fordi medierne heller ikke var interesseret i at lukke den.
12) TL: Nej, men det skal medierne jo heller ikke. De skal rapportere hvad der foregår, men de skal selvfølgelig
også dykke ned og se hvad for en af påstandene der er rigtig. Det mener jeg også medierne forsøgte at gøre,
men man kan sige, at når hele sagen lige pludselig bliver ekstremt betændt og ekstremt vanskelig at håndtere
for Socialdemokratiet primært, men også tilhængerne generelt, så skal pressen være der og se på hvordan de
så håndterer den sag. Og i takt med, at det forløb måske nok blev håndteret stadig mere panikagtigt, og også
blev symptom på, at hele tilhængerkampagnen var dårligt tilrettelagt, så går pressen hårdere og hårdere på.
Det er mekanismen.
13) MR: Ove K. Pedersen og andre har lavet deres bog om politisk journalistisk, hvor de siger, at der er et nyt
forhandlingsspil mellem politikere og journalister, og at det egentligt er meget godt for demokratiet fordi det
åbner op for nogle bredere tolkninger – det er ikke partipresse mere. Andre har sagt, at den udvikling hvor
politikere og medierne taler mere sammen, det er faktisk dårligere for demokratiet, fordi det udelukker en
masse emner. Hvordan vurderer du den udvikling?
14) TL: Grundlæggende synes jeg nok, at det er utroligt vigtigt og rigtigt, at pressen og Christiansborgspressen
er blevet meget mere løsrevet og er blevet meget mere frigjorte fra de politiske apparater og partier. Og jeg
mener også, at vi har fået en meget mere professionel presse og det mener jeg er gavnligt og vigtigt. Jeg
synes egentligt, at der var mange forskellige emner og temaer oppe og vende i kampagneforløbet og jeg
synes også, at medierne egentligt som jeg var inde på før, lagde mange objektive kendsgerninger frem i
artikler der havde et pædagogisk og oplysende sigte.
15) MR: Demokratispørgsmålet… hvordan vurderer du udviklingen hen imod den mere professionelle styring af
medierne fra politisk side?
16) TL: Jeg synes som udgangspunkt, at det er utroligt godt og positivt, at du har fået den her professionalisering
af pressen, og at den er blevet frigjort fra de bånd der var tidligere. Og så den anden del af det: hvad så med
udviklingen af fokusgrupper og spindoktorer, er det negativt eller positivt i forhold til en
demokratiopfattelse. Og der vil jeg sige, at det kommer i høj grad an på hvordan de metoder bliver anvendt.
Jeg kan ikke sige noget entydigt om det som begreber, for hvis fokusgrupper rent faktisk bliver brugt til at
kortlægge meget vigtige dagsordener og temaer som befolkningen er optaget af, så er det jo fint, at det bliver
afspejlet i den politiske beslutningsproces, og at det ikke er de her mindre og mindre og mere og mere
besynderlige partiforeninger der sidder rundt omkring med tyve ældre herre som så skal fastlægge en eller
anden politisk dagsorden som ikke holder en meter i forhold til virkeligheden – til den store befolknings
ønsker. Omvendt er det også klart, at bruger man meningsmålinger på den måde, at politikeren helt lader
være med at gå i spidsen for store vigtige sager, så kan der være et problem der. Men jeg synes, at det i høj
grad handler om, hvordan man bruger de her metoder. Man kan ikke bare sige, at de er gode og de er dårlige.
Det er anvendelsen.
17) MR: For at vende tilbage til euro-kampagnen. Hvad skulle tilhængerne have gjort anderledes hvis de gerne
ville have vundet. Hvad har de lært… jeg tænker også på, at der kommer en ny folketingsvalgkamp her….?
18) TL: Det er et rigtigt godt spørgsmål. Jeg tror de kikker tilbage, ligesom de også gjorde i forhold til 92. En af
de ting som de helt klart må lære, det er at forstå det faktum, at der er en umådelig stor del af den danske
befolkning som er inderligt imod den europæiske udvikling, at den går for lang eller for vidt. Det er et
faktum. Det må man forholde sig til meget vedvarende og konstant. Og det betyder så også, at man skal lade
være med at bilde sig ind, at man kan gå ind sådan på bestemte tidspunkter i forbindelse med en
131