Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Recommendations

Info

Kampagneforløbet under folketingsvalget lidt over et år efter euro-afstemningen udviklede sig i samme retning som euro-valgkampen på trods af markante forskelle i valgets ydre omstændigheder. Politikerne, medierne og vælgerne interesserede sig for tre forskellige dagsordener. Politisk toppede udlændingedebatten de første 10 dage for derefter at dø hen uden at bliver erstattet af andre gennemgående temaer. Mediernes fokus cirklede om proceshistorierne og den daglige registrering af det politiske spil, mens vælgerne generelt oplevede valgkampen gå hen over hovedet på dem uden at nå til bunds i konkrete politiske temaer. Socialdemokratiet lagde ud med en klar fastlagt strategi, som kuldsejle efter få dage, da partiets interne uenighed på udlændingeområdet blev offentligt udstillet, og det satte spørgsmålstegn ved partiets stabilitet.. Partiet var ligeledes på forhånd hæmmet af de lig i lasten som var påført gennem otte år som regeringsbærende parti. Det Radikale Venstre havde større succes med at føre en bevidst udarbejdet konsistent linje på en række mærkesager ud i livet, men partiet var hæmmet i adgangen til dagsorden af det dominerende spil mellem Socialdemokratiet og Venstre. Konklusionen på analysen er, at Socialdemokratiet fejlede i at gennemføre deres præformulerede kampagne på grund af en række fodfejl, mens det i højere grad lykkedes for Det Radikale Venstre at holde en konsistent og enig linje i hele partiet og dermed at gennemføre den præformulerede strategi og mærkesager. Gennemgangen af de to valgkampsforløb viser, at der på trods af institutionelle forskelle på både aktør og struktur niveau var en række fælles faktorer, der var udslagsgivende for valgkampagnernes effektivitet og begrænsninger. Kampagnerne lykkedes hvor klarhed i budskaber, enighed i præsentation og bevidsthed om journalistiske nyhedskriterier gik op i en højere enhed. Hvor kampagnerne fejlede, skyldtes det en række ydre såvel som indre begrænsninger, der knytter sig til kampagnernes timing, konflikter mellem afstemningens og andre politiske mål, mangel på fuld information, uenighed om kampagnestrategi og taktik, aktørernes egne begrænsninger, koordinationsproblemer og overload. Konklusionen bliver en bekræftelse af studiets hypotese, nemlig at politiske kampagner i deres indretning skal forsøges tilpasset til den konkrete valgsituations ydre rammer, men at en række andre overliggende institutionelle præmisser for både strukturer og aktører er med til at bestemme kampagners effektivitet og valgets udfald. Studierne viser samtidig, at valgkampen og kampagnejournalistikken i stadig stigende grad er blevet en permanent tilstand i dansk politik. Dette påvirker den politiske kommunikations vilkår og funktioner i hverdagen og udfordrer samspillet mellem politikeren og medierne om kontrollen med den politiske dagsorden. Nye konturer er under optræk 106
omkring fremtidige magtkampe mellem politikere og medier i den evige balanceakt mellem parternes gensidige afhængighed, forhandlingslyst og ønske om dominans. På trods af alle diskussioner om kampagnestrategier, spindoktorer, fokusgrupper og informationspolitik viser dette speciale, at der stadig er en stor grad af tilfældighed over, hvad der udspilles på den politiske scene i Danmark. Det politiske systems dynamik og mediernes natur gør, at der til stadighed vil være forskel på strategi og virkelighed. Ordoptælling: 34.780 107
Page 1 and 2:
Strategi og virkelighed En analyse
Page 3 and 4:
11.3. Folketingsvalgets forløb....
Page 5 and 6:
1. INDLEDNING 1 Der er i Danmark de
Page 7 and 8:
vinder, men nogle kampagner og spec
Page 9 and 10:
på den anden side et meget homogen
Page 11 and 12:
præmisser omfatter muligheden for:
Page 13 and 14:
fagbevægelsen. Fravalget er i den
Page 15 and 16:
sammenhængende handlinger og kommu
Page 17 and 18:
Campbell definerer fire forskellige
Page 19 and 20:
som institutioner, argumenterer Coo
Page 21 and 22:
forstå collective action problemer
Page 23 and 24:
egrænser således modstanderes han
Page 25 and 26:
Ovenstående spil-teoretiske model
Page 27 and 28:
om EF/EU spørgsmål, også i situa
Page 29 and 30:
styringskæden i den virkelige verd
Page 31 and 32:
4. VALGKAMPENS AKTØRER OG KAMPAGNE
Page 33 and 34:
En række andre studier i mellemkri
Page 35 and 36:
En af de væsentligste bøger om da
Page 37 and 38:
I analyserne undersøges, hvorledes
Page 39 and 40:
egenhændigt kan diktere dagens sam
Page 41 and 42:
Op gennem firserne blev disse forho
Page 43 and 44:
En dybere redegørelse eller analys
Page 45 and 46:
deres normative forforståelse. Der
Page 47 and 48:
7. METODE OG ANALYSEDESIGN Analyser
Page 49 and 50:
Medierne - Thomas Larsen (Politisk
Page 51 and 52:
8. EURO-AFSTEMNINGENS KAMPAGNER I d
Page 53 and 54:
mod den danske velfærdsmodel, mens
Page 55 and 56: del af befolkningen har både et ja
Page 57 and 58: oplyse om euro-historier i aviser,
Page 59 and 60: kampagnesporet, så indeholder det
Page 61 and 62: Euroen som politisk ide Det Radikal
Page 63 and 64: Som udgangspunkt stod de to partier
Page 65 and 66: 9. EURO-AFSTEMNINGENS FORLØB I det
Page 67 and 68: forbehold” udgivet af Dansk Udenr
Page 69 and 70: argumenteret for, at euroen ikke ha
Page 71 and 72: man trængte bare ikke igennem med
Page 73 and 74: kommunikation. Jeg har en klar over
Page 75 and 76: aktører deltager og ydre påvirkni
Page 77 and 78: 10. EURO-AFSTEMNINGENS MEDIEDÆKNIN
Page 79 and 80: Politiske konsekvenser Økonomiske
Page 81 and 82: Tabel 7: Hyppigt anvendte ja- og ne
Page 83 and 84: 10.5. Vurdering og analyse Som besk
Page 85 and 86: sigt. Så i stedet for at se på eu
Page 87 and 88: ehov for stabilitet og erfarent led
Page 89 and 90: ulv i fåreklæder, og over for ham
Page 91 and 92: nemlig bedre muligheder for barsels
Page 93 and 94: 2001 sig også fra tidligere gennem
Page 95 and 96: euro-afstemningen peger på, at det
Page 97 and 98: issue-voting, hvor vælgerne i høj
Page 99 and 100: På baggrund af disse redegørelser
Page 101 and 102: En del af grunden til det store fok
Page 103 and 104: opruster kommunikationsindsatsen og
Page 105: ationalitet, selvstændighed, egne
Page 109 and 110: Chicago Press Cramer, Flemming Lüb
Page 111 and 112: Vol. 27, No.2, pp. 231-243 Lacey, C
Page 113 and 114: Pierson, Paul (1997): “Increasing
Page 115 and 116: Berlingske Tidende, 15.10.00: ”De
Page 117 and 118: 16. BILAG I interviewudskrifterne (
Page 119 and 120: lang tid hvor der blev diskuteret f
Page 121 and 122: Det gjorde jo ikke, at man skulle l
Page 123 and 124: forholdsvis effektivt afværget. Ha
Page 125 and 126: Bilag 2: Udskrift af interview med
Page 127 and 128: mobilisere noget. Så det er forst
Page 129 and 130: 67) LN: Du kan sige det sådan at,
Page 131 and 132: var jo i de store aviser næsten en
Page 133 and 134: milliard - ufattelige summer simpel
Page 135 and 136: 17) MR: Var der et tidspunkt hvor d
Page 139 and 140: 25) MR: Og det er det den bunder i
Page 141 and 142: Og nu synes man jo, at Venstre er v
Page 145 and 146: 28) EA: Vores vælgere de fulgte os
Page 147 and 148: 58) EA: Men det betyder jo også me
Page 149 and 150: 88) EA: Ja netop, det er fuldstænd
Page 151: Bilag 7: Meningsmålinger fra euroa
show all

Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?