Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

16. BILAG
I interviewudskrifterne (Bilag 1-6) har jeg undladt at nedskrive de øh’er, hmm’er og
besvarende ja’er, der ofte forekommer i en samtale, men som det vil virke
meningsforstyrrende at læse og som ikke har relevans for indholdet af interviewet.
Bilag 1: Udskrift af interview med Per Rystrøm
Udskrift af interview med Per Rystrøm, pressechef for socialminister Henrik Dam Kristensen
under euro-kampagnen. Interviewet gennemført i Socialministeriet den 7. maj, 13:00-13:45.
1) MR: Tak fordi jeg måtte komme. Jeg ved ikke om du lige ”for the record” vil sige hvem du er og hvad din
rolle var i euro-kampagnen.
2) PR: Ja, jeg hedder Per Rystrøm og jeg er pressechef i Socialministeriet, og jeg var pressesekretær i
Fødevareministeriet indtil sidste år, den 9. marts 2000. Og min rolle i euro-kampagnen var sådan set at
assistere Henrik Dam Kristensen som jo var kampagneleder i Socialdemokratiet, og det vil sige, at jeg var
med ham rundt til ufatteligt mange debatmøder og jeg var med til en hulens masse også interne
strategimøder i den kampagnegruppe som var etableret – den deltog jeg i hele vejen igennem.
3) MR: Så kan jeg sige, at det speciale jeg skriver på, det handler om de politiske strategier under eurokampagnen.
Hvordan de strategier blev formuleret? Hvordan blev de gennemført?, og i så fald de ikke blev
gennemført, hvorfor de ikke blev gennemført? Og hvorfor det gik som det gik? Så kan du ikke beskrive
Socialdemokratiets strategi og hvordan den blev formuleret?
4) PR: Jo, det kommer an på, hvad der lægger i strategi. På indholdssiden, på politiksiden, hvad er det for nogle
argumenter man vil ud med for at overbevise befolkningen om, at de skal stemme ja. Det ligger sådan set
forholdsvis veldokumenteret – der kan du få fat i de skrifter der findes, starttaler og startskud osv. Det gik
sådan set primært på to ting: det gik på noget politik og på økonomi. Det gik på politisk, at man ville ud og
have noget indflydelse på tingene. Man ville ikke være isoleret, og så gik det økonomisk på, at der både for
borgere og virksomhederne og for samfundet generelt var en række økonomiske fordele forbundet med
euroen, som primært havde at gøre med at have lidt større tryghed og forudsigelighed. Vi ville ikke blive
udsat for valutaspekulationer osv. osv. Der var også nogle velfærds ord på, nogle tryghedsord specielt. Men
det er de to spor som strategien gik på – og den type argumenter. Det var helt overordnet. Og det er min
oplevelse, at det holdt sådan set hele vejen igennem. Der var nogle skønhedsfejl hist og pist, men i det store
hele så kan man tage de annoncer der blev lavet, man kan tage de pressemøder der blev holdt – en hvilken
som helt officiel kommunikation fra kampagnen fra Socialdemokratiets side, blev bygget op omkring de to
spor. Der var meget pressepolemik på et tidspunkt om et skifte – men det var mere en polemik.
5) MR: Ja, det vil jeg spørge om. For jeg har læst en del avisartikler fra perioden – og de skriver alle sammen,
at der var et gearskifte og der var intern kritik og alt mulig andet, om at der skal lægges mere fokus på
forskellige ting?
6) PR: Men der er to ting i det. For det førte, så er der ikke noget strategiskifte – og det mener jeg man kan
dokumentere ved at gå tilbage og se – man kan f.eks. se Nyrups taler – dem der er offentliggjort over hele
perioden. Man kan tage de dokumenter der blev vedtaget på den Socialdemokratiske kongres den. 30. april –
som var startskuddet til det hele, og så kan du tage de forskellige hovedbestyrelsesudtalelser, og de
dokumenter fra Socialdemokratiets kongres i september og du vil se en utrolig konsistens i den
argumentation. Det er åbenlyst, at man ikke nåede igennem med det, at det ikke lykkedes ordentligt. Men du
kan se en ret stor kampagnekonsistens. Der hvor der er diskussion, også delvist i medierne, men også internt,
det er, at der er nogen der synes, at kampagnen bliver alt for højtragende, at man skal helt ned på jorden og
have fat i folk og snakke om valutakurser når de skal ud og rejse osv. Og så er der andre der synes, at det er
alt for plat og, at man i stedet skal pege på visionerne. Og hvis du ser på kampagnesporet, så indeholder det
begge elementer. Og det gør det selvfølgelig, fordi alle de målinger vi havde og fik lavet viste, at der er
nogle der tænder på det ene, og der er nogle der tænder på det andet. Og derfor skal vi selvfølgelig ikke
afskære os fra, at overbevise en væsentlig del af befolkningen. Men der er ingen møder i betydelige kredse,
hvor det bliver besluttet, at man skal lave et skifte. Hvis man havde gjort det, så ville man også kunne se en
effekt af det, i annoncer eller i taler eller i artikler. Og det kan man ikke.
7) MR: Så det er ren mediefnider?
8) PR: Ja, det er klart, at det ligger jo på den flade hånd for en journalist, at når nu meningsmålingerne på et
tidspunkt der maj, juni, juli sidste år viste, at der var et nej-flertal, jamen det må da afføde et eller andet.
Men det gjorde det bare ikke.
117