Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Bilag 4: Udskrift af interview med Henrik Qvortrup
Udskrift af interview med Henrik Qvortrup, politisk redaktør på B.T. og pressechef for
Venstre under euro-kampagnen. Interviewet gennemført på B.T. den 21. maj 2001, 12:00-
12:30.
1) MR: Kort beskrivelse af specialet. For det record, vil du fortælle hvem du er og hvad du lavede under
eurovalgkampen?
2) HQ: Uddannet journalist, 11 på forskellige aviser. Afstikker to år som pressechef for Venstre – det man på
nudansk vil kalde spindoktor. Og så har jeg skrevet en bog om statsministeren.
3) MR: Og din rolle under euro-valgkampen?
4) HQ: Ja min rolle under eurovalgkampen var jo at være en slags, jeg var ikke kampagneansvarlig, men jeg
var sådan en mand der blev spurgt til råds, men det var sådan lidt på ad hoc basis. Det var ikke sådan, at jeg
styrede euro-kampagnen. Det blev meget organisatorisk kørt fra Søllerød, der hvor Venstre har deres
hovedkvarter. Og så er der lige den finesse med mig i forbindelse med euro-valgkampen, at jeg var jo ansat i
et parti der gik ind for et ja, mens jeg personligt gik ind for et nej. Hvilket de jo godt var klar over, men som
på et eller andet sted har trukket nogle veksler på min professionalisme. Jeg nævner det lige for
fuldstændighedens skyld.
5) MR: Jeg var godt klar over det – og det kan vi måske komme ind på senere. Hvordan vil du beskrive den
strategi som Venstre spillede ud med, da afstemningen blev udskrevet i marts?
6) HQ: Jeg tror, at Venstre overordnet set begik den fejl at man fra tidligt i fasen troede, at denne her kunne
køres hjem på fornuft. … at ”I kan jo nok forstå, at det er det her der skal til”… der blev sådan meget
argumenteret ud fra nogle økonomiske parametre. Et nej vil betyde de og de ulykker…
(telefonen ringer – kort pause)
7) MR: Vi nåede til Venstres strategi…
8) HQ: Ja, hvor min pointe var, at Venstres strategi var sådan meget baseret på, at vi troede vi kunne
argumentere det her igennem fornuftsmæssigt, og man tog overhovedet ikke højde for, at hele EU
diskussionen jo i høj grad også handler om folks følelser og det var så det man erkendte på et meget sent, og
givet et for sent tidspunkt, at alene det forhold at man tromler frem med alle de rigtige argumenter i forholde
til danskerne faktisk udgør et selvstændigt argument for, at de så skal mene noget modsat.
9) MR: Men det blev tilrettelagt ud fra nogle undersøgelser, de har vel screenet hvad vælgerne ville mene, eller
havde de ikke det? Eller henvendte de sig ikke til Venstre vælgere…?
10) HQ: Du tror det er løgn, sådan noget er ikke særligt videnskabeligt. Der er jo alverdens eksotiske
forestillinger om hvor videnskabeligt den slags gribes an, jeg må bare konstatere, at sådan er det altså ikke
helt.
11) MR: Hvem lavede strategien. Hvem var hjernerne bag. Hvordan blev den udtænkt? Den havde vel ligget i
skuffen et stykke tid før Nyrup udskrev afstemningen?
12) HQ: [tavshed] det er meget betegnende at jeg sidder sådan lidt og er lidt mundlam. Som jeg husker det, så
var det sådan noget fra-hånden-til- munden agtigt noget – og så må vi nok lige, og vi må hellere, og der var
aldrig den store entusiasme i Venstre i forhold til den euro-afstemning. Det var bare sådan noget som – årh
nu skal vi igennem det endnu engang. Der var ikke den samme entusiasme for, at nu skal vi ud og kæmpe og
gribe det sådan videnskabelig an, som der er i forhold til en folketingsvalgkamp, også fordi det blev et eller
andet sted vurderet, at et nej….det var måske nok Venstres problem, men i endnu højere grad var det måske
nok ham den dummes problem.
13) MR: Så det var noget der lå underliggende?
14) HQ: Ja.
15) MR: Der var også et tidspunkt under Socialdemokratiets kongres i september, hvor der blev spillet ud med
en folkepensionsgaranti. Det er blevet sagt fra nogle sider, at det var Venstre der plantede den… på grund af,
at man havde fundet ud af, at løber var kørt, og at det var bedre at køre lidt på statsministeren end at køre lidt
for euroen. Hvordan vil du beskrive den sag?
16) HQ: Nu vil jeg ikke gå i detaljer med hvem der plantede hvad, men teorien er ikke helt gal, vel. Det som
Venstre resonerede dengang var, at der lå en kæmpe indenrigspolitiske gevinst i at statsministeren blev
spillet ud med ligesom en håndfæstning i samarbejde med de borgerlige partier. Den gevinst der lå i det var,
at det var vanskeligt for statsministeren på et tidspunkt, nemlig under en eurovalgkamp at argumentere for,
at her er garanterne for folkepensionen V og K, og så i en senere fase under en folketingsvalgkamp at
beskrive de samme partier som værende store trusler mod velfærdssamfundet. Det var den indenrigspolitiske
gevinst man så i det. Og det er da rigtigt at der under Socialdemokratiets kongres i september hvor Nyrup jo
tumlede rundt, der var sådan holdningen hos Venstre, at det kan godt være at det her er tabt, men vi kan i
hvert fald godt score de point der ligger i at Nyrup klovner rundt.
134