Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

undgik så ikke i sin retorik at tage nogle af fordelene ved euroen med, men det blev mere til de
menneskelige argumenter for et ja.
56) MR: Jeg har været inde på det før, men nogle af de værste modstandere I så var det Dansk Folkeparti,
Junibevægelsen eller…..?
57) LN: Nej de var lige gode alle sammen. Jeg oplevede ikke, at der var nogen der var værre end andre. Altså
modstanderne en-masse var forfærdelige. Vi oplevede truslen fra alle. Det er klart, at fra vores eget segment
kom de mest fra SF og Junibevægelsen, og lidt Folkebevægelsen. I hvert fald de tre. Det var de tre der helt
klart var vores segmentmodpart. Men i forhold til sådan medieomtalen, og mediernes forståelse af det, der
var det alle modstanderne vi så om en stor fjende. Vi syntes, at nogen af deres dagsordener fik uforholdsvis
stor betydning.
58) MR: Hvad kunne I så gøre for at komme dem imod. Havde I sådan nogle kriseberedskabsplaner ligesom
Junibevægelsen har været berømte for at komme med nogle chok-rapporten en gang imellem. Var det noget
I havde overvejet?
59) LN: Som regering havde man. I den forstand, at regeringen var parat rundt omkring. Som parti havde vi
ikke. Vi gik ikke ud og jordede i sidste fase - modstandernes myter. Socialdemokratiet tog sig af noget af
det, men eller var det i høj grad ministrene der sørgede for at… ved hjælp af noget af det apparat de havde,
at tjekke oplysningerne.
60) MR: Generelt har du noget at sige om kampagners effekt. Er det muligt at flytte folk?
61) LN: Ja. Det tror jeg. Du sidder overfor en kyniker. Jeg er ikke spor i tvivl om, at folkeafstemningen som
institution, og de mekanismer der generes under en folkeafstemning, de er mere interessante, end de
politiske toner og undertoner der er i debatten. For jeg tror som udgangspunkt, at i en folkeafstemning vil
der være noget der ligner 35-40pct. på både ja og nej, og det er så de sidste 20-25 pct. der så skal flyttes. Jeg
tror, at det er en del af logikken i en folkeafstemning. Og så tror jeg dernæst, at det er meget afgørende at
forstå, at en folkeafstemning handler om change eller no-change, en ændring eller ingen ændring. Nogen
gange er change dagsordenen helt oplagt, og det ser du typisk i folkeafstemningssituationer eller i topartissystemer
– det amerikanske præsidentvalg. Clinton han vandt fordi han havde change dagsordenen.
Bush kunne ikke gøre det. Andre gange har du haft no-change som vinder. Og typisk er det sådan i
folkeafstemninger, at der er no-change dagsordenen vigtig. Og der havde vi det problem her, og folk
opfattede det i øvrigt som noget helt nyt, men faktum var at… de politiske implikationer dem var vi i gang
med, det var det konkrete vi manglede. Så den store ændring var der ikke tale om. Det talte vi meget tidligt
om, at det var vigtigt at få vores retorik bygget sådan på, at det var kun naturligt at vi går med. Den ændrede
vi aldrig på. Vi prøvede altid i vores retorik at forklare, at det ikke var noget stort vi gik med i. Men jeg tror,
at før man kan begynde at analysere som så mange har gjort, så tror man skal prøve at analysere hvor
kommunikationsvanskelighederne var.
62) MR: Og det var?
63) LN: Det var 1) projektet… det var op ad bakken. Og 2) vi havde at gøre med eurokursen f.eks... eurokursen
var jo helt forfærdelig. Hvis den nu var gået op...
64) MR: Ja, selvom den ikke rigtig havde nogen betydning.
65) LN: Ja det er det, jeg mener. Men det er et symbol der er stærkt. Hvis den bare havde været stabil, så havde
det neutraliseret det. Som kommunikation var projektet dårligt. Derudover havde vi…. Jeg har omtalt det
som om, der var nogle fundamentals der gik imod os. Den ene det var, at projektet det var forkert -
kommunikationsmæssigt. Det andet var, at der var en dollarkurs der var helt forfærdelig. Det tredje det var,
at medierne i den forstand der var så store fundamentale problemer – så har de en tendens til at slå
ekstraordinært igennem i medierne. Og det var så det der skete. Det var de to fundamentals til stede – et
dårligt projekt, som vi aldrig har fundet en retorik for. Vi har aldrig diskuteret det før. Og for det andet, det
at vi havde en dollarkurs. De ting var de helt store fundamentals for det der gik galt. Og så kom de andre
ting, som en folkepensionsgaranti, og så kom det, at vi talte for meget om sagen. Efter vi burde have erkendt
for længst, at det var det, der var galt. Så kom sådan noget som Nyrups troværdighed. Men man skal ikke
give dem anden betydning, end at det var laget ovenpå der gjorde problemet endnu større. De store
fundamentals de var i virkeligheden som udgangspunkt: det var en folkeafstemning, hvor der er begrænset
mange man kan flytte, dernæst havde vi et projekt der var ukommunikerbart, som folk ikke forstår
implikationerne af når det gjaldt delelementerne i det. Dernæst så havde vi en dollarkurs som kom oveni en
østrigssag og en klodset håndtering af folkepensionen og så os der gik for meget på sagen. De ting betyder
meget mere end de ting der ligger i selvstændighedskravet – det lille land der går op i mod det store, og
sådan noget.
66) MR: Ligger der også noget i det, at lige siden forbeholdene blev skrevet så har det været regeringspolitik, at
nedtone dem og sige, at de har ikke de store konsekvenser, og vi er med så meget som muligt alligevel. Og
så pludselig kommer der en folkeafstemning hvor forbeholdene er ret betydningsfulde. Vi har altid prøvet at
være med på lige vilkår, selvom vi har forbeholdene?
128