Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

eksistensen af epistemic communities. Disse består af grupper af mennesker med ens tankesæt
og viden som de kan tilføje i den politiske proces, og som politikerne kan støtte sig til. Dertil
kommer, at tænketanke og ekspertgrupper er vigtige støtter, når en ide skal udbredes. Paul
Sabatier (1998) bruger begrebet advocacy coalitions om grupper af aktører, der deler samme
værdier og tankesæt, og som derigennem kan påvirke en politisk beslutningsproces i en
ønsket retning. En sådan koalition kan bestå af både eksperter, offentlige og private
institutioner, medier, interesseorganisationer eller lignede. 14
Udgangspunktet for analysen er i denne sammenhæng det samme som Goldstein og
Keohanes (1993), nemlig at ”ideas matter on politics.” Det metodiske problem er blot at
spore, hvordan dette rent faktisk er tilfældet. I analysen undersøges hvorledes de forskellige
politiske aktører siden Danmarks indmeldelse i EU i 1973 har behandlet den europæiske
integration som en politisk ide. Det undersøges også, hvorledes forskellige grupper under
euro-kampagnerne forsøgte at sprede euro-ideen til en naturlig fortsættelse af den eksisterende
politik. På samme vis opstod der i løbet af folketingsvalgkampen forskellige temaer i
medierne og blandt befolkningen som kan analyseres ud fra opfattelsen, at nye ideer brød
frem i samfundsdebatten, hvorved de kom til at udøve en påvirkning af den politiske
virkelighed.
Fælles for de forskellige aspekter af den ny-institutionelle teoritilgang er deres
primære strukturelle tilgangsvinkler, der søger at forklare sociale fænomener og aktørers
handlinger, holdninger og værdier kausalt ud fra sociale strukturers indvirkninger.
2.2. Medierne og den politiske dagsorden som institutioner
I forlængelse af ovenstående beskrivelse af de dele af institutionalistisk teori der benyttes i
analysen, foreslår Timothy E. Cook i sin bog Governing with the News: The News Media as a
Political Institution (1998), at medierne kan betragtes som en institution. Gennem årtier har
mediesociologer studeret medier som organisationer, og de har vist hvorledes markedet,
teknologier mv. har haft indflydelse på organisationers valg og virke. Cook argumenterer dog,
at dette organisatoriske perspektiv lægger vægt på den effektive forfølgelse af enkelte
organisationers mål, og at det ikke tager høje for, hvad han kalder ”transorganizational
agreement on news processes and content” (Cook 1998:64). Vi må i stedet se på medierne
14 Derudover opererer Albert Yee (1996) med tre forskellige tilgange til studiet af, hvordan ideer påvirker
politik: En behavioristisk tilgang der undersøger de konkrete kausale og målelige effekter på, at en ide har
påvirket et policy-outcome. En institutionalistisk der forkuserer på de aktører og institutioner, som promoverer
en vis ide, og en post-moderne tilgang, der også lægger sig op ad den konstruktivistiske tilgang, og som siger, at
ny mening bliver dannet gennem interaktion, og at dette sker via en diskursiv proces.
18