Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

kampagnen (TL svar 2): ”forløbet kom ellers indholdsmæssigt men også
kommunikationsmæssigt til at minde om de tidligere kampagner – de samme temaer, gamle
spøgelser som man cirklede om i debatten. I virkeligheden ret fastlåst”.
I modsætning til i andre lande har føderalisme diskussionen heller aldrig været
fremherskende i den danske debat. Diskussionen har cirklet omkring ord som centralisering,
afstand fra Danmark og bureaukratiet i Bruxelles og ikke, som det er tilfældet andre steder,
om decentralisering af politiske processer, subsidiaritet og visionær udvikling af det politiske
samarbejde i Europa. Under euro-kampagnen deltog både ja- og nej-siden i den antiføderalistiske
diskurs, og Venstre argumenterede f.eks. for, at ØMU’en var endestationen for
den europæiske integration. Den udbredte antiføderalisme i Danmark er dog ikke et tegn på
en udbredt anti-europæisme. Mandag Morgen nr. 34, 2000, har samlet en række
undersøgelser, 39 som alle peger på, at danskerne er mere europæiske end nogensinde. I samme
artikel konkluderer Jørgen Goul Andersen, at de politiske kampagner under euroafstemningen
i høj grad bundede i forældede forestillinger om danskerne.
En anden regel, som spillerne i den danske EU-debat må følge for at blive taget
seriøst, findes på det økonomiske område. Her har der siden 70erne og 80erne udviklet sig en
dominerende diskurs blandt den politiske elite omkring ”en fornuftig økonomisk politik” – the
sound policy discourse (se bl.a. Marcussen 2000b). Denne diskurs omfatter en konsensus,
hvorved inflation, flydende valutakurser og underskud på det offentlige budget søges
begrænset. Enhver politiker må, for at fremstå troværdig tage del i denne diskurs, og alle
danske partier støtter også op bag denne stabilitetsorienterede økonomiske politik. 40 Lars
Nielsen forklarer (LN svar 31), hvordan man skulle have opprioriteret denne diskurs, og han
siger, at man skulle ”have taget det man kunne kalde en no-change dagsorden, og så
simpelthen bare have fastholdt, at som udgangspunkt er det at gå med i euroen bare en
fortsættelse af den tryghed vi har skabt nu. Det er en mindre ting, en af de mindste vi allerede
har foretaget os.”
Tredje grundregel i den danske EU-debat lyder, at enhver politiker må stå bag den
danske velfærdsmodel og velfærdsstat. Ligesom den ansvarlige økonomiske politik er den
danske velfærdsmodel dog også en løst defineret størrelse. Dette førte til forskellige
fortolkninger under afstemningen, hvor euroen af visse parter blev konstrueret som en trussel
39 Mandag Morgen Strategisk Forum: Danskernes Velfærdsværdier i det 21. århundrede, København 2000.
Henrik Kaare Nielsen: ”Dansk politisk kultur og internationaliseringens realiteter”, Dansk Sociologi, nr. 2,
2000. Europa Kommissionen: Eurobarometer Report No. 51 og 52.
40 De skal dog bemærkes, at begreber som lav inflation og stabile valutaer ikke er klart definerede størrelser, så
bag den ydre støtte til den ”ansvarlige” økonomiske politik kan ligge en række forskellige politikker og
prioriteter.
52