Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Recommendations

Info

about professionalism and effectiveness are statements of aspirations rather than descriptions of reality.” 46 Det var ellers en lang række rationelle og strategiske overvejelser, der banede vejen da statsministeren den 4. marts 2000 udskrev folkestemningen til afholdelse den 28. september. For det første havde der gennem længere tid været et flertal for euroen blandt befolkningen (Marcussen 2000a, se også Bilag 7: Meningsmålinger fra euro-afstemningen). For det andet bakkede størstedelen af det Socialdemokratiske bagland op om beslutningen. For det tredje pressede oppositionen i form af Venstre og de Konservative på for at få udskrevet en afstemning, ligesom også de radikale regeringspartnere havde talt varmt for at få spørgsmålet ud til folket. For det fjerde var timingen, i hvert fald set fra det tidspunkt, i orden; Regeringskonferencen i Nice skulle afholdes i december 2000, og det kunne forventes, at diskussionerne omkring Nice-Traktaten ville skabe et debatklima, der støttede det europæiske projekt. Og endelig kunne statsministeren, i lyset af det kommende folketingsvalg som skulle afholdes ikke senere end marts 2002, ikke vente med en euro-afstemning til 2001, for dermed ville han afskære sig selv fra at kunne udskrive et hurtigt og overraskende folketingsvalg. I Folketinget var der et stort flertal bag et ja til euroen (jf. afsnit 3.1.), og et næsten enigt erhvervsliv og store dele af fagbevægelsen støttede ligeledes et ja (Marcussen 2000a:7). Ja-siden sad også på lagt størstedelen af de økonomiske ressourcer, og endte med at bruge 20 gange så mange ressourcer som nej-siden (Qvortrup 2001:191). Men som udgangspunkt havde nej-siden to strukturelle fordele: en stærk økonomi og en regering der havde siddet længe og var begyndt at knage i furene. I bagkundskabens lys var der også mange, der pegede på tidspunktet som en af hovedårsagerne til, at det blev et nej. Elisabeth Arnold forklarede (EA svar 52): ”jeg tror simpelthen tidspunktet var galt. Vi skulle have ventet til euroen var der.” En række begivenheder var med til at forme den offentlige debat og kampagnernes forløb over de syv måneder. Den 7. april offentliggjorde regeringen en 560 sider lang rapport Danmark og Euroen, som ud fra mikroøkonomiske argumenter konkluderede, at Danmark økonomisk ville være bedre stillet indenfor euro-samarbejdet end udenfor. Rapporten blev den 11. april debatteret i Folketinget, og den blev her voldsomt kritiseret for at være ensidig ”propaganda” fra regeringens side. Det mikroøkonomiske argument blev igen brugt i rapporten ”Udviklingen i EU siden 1992 på de områder, der er omfattet af de danske 46 Netop dette var også min første erfaring under mit arbejde for Morten Helveg Petersen under folketingsvalgkampen. Her forklarede Morten blot få timer efter valgkampen var udskrevet, at denne valgkampagne var en kamp, hvor man på forhånd godt kunne tilstræbe at planlæggene dagenes forløb ud fra en præformuleret opskrift, men at en sådan plan aldrig ville holde i længden. 66
forbehold” udgivet af Dansk Udenrigspolitisk Institut. Denne rapport konkluderede, at Danmark risikerede at blive et B-medlem i EU, hvis vi ikke var med i euroen fordi, vi ville blive sat udenfor beslutningerne i Eurozonen. Disse argumenter blev dog modsvaret, da det Økonomiske Råds vismænd den 17. maj offentliggjorde deres halv-årlige økonomiske rapport. Dens konklusioner kom som et chok for ja-partierne, da de lød, at euroens fordele for Danmark i bedste fald var ”små og ubetydelige,” og at ØMU bedst kunne beskrives som et politisk projekt. 47 Rapportens konklusioner udviklede sig hurtigt til et betydeligt tema i medierne, og de blev grebet af euro-modstanderne, der satte spørgsmålstegn ved hele regeringens mikro-økonomiske argumentationsgrundlag. Omtrent på samme tid som Vismandsrapporten blev offentliggjort begyndte meningsmålingerne at vise dødt løb mellem ja- og nej-siden. I Figur 1. er 67 meningsmålinger foretaget i løbet af kampagneperioden sammenskrevet. Procent 60 50 40 30 20 10 Figur 1: Sammenskrivning af 67 meningsmålinger med trendkurver 0 28-feb 30-mar 29-apr 29-maj 28-jun 28-jul 27-aug 26-sep 67 Dato Ja Nej Ved ikke (Kilde: Kurverne er baseret på egen sammenskrivning af meningsmålinger fra Gallup, Vilstrup, Greens, Sonar, Megafon, GfK, PLS, IFKA, DS og IFO. Meningsmålingerne samlet af Eurofact på www.eurofact.dk/mm_dktal.asp (26.05.01). Resultaterne stammer fra 67 forskellige meningsmålinger fra perioden 28. februar til 27. september 2001. Trendkurverne, der er markeret med fed, er baseret på en polyminial udregning. Se Bilag 7 for de eksakte tal fordelt på dato og individuelle meningsmålingsinstitutter.) 47 Rapportens konklusioner lå dog i præcis forlængelse af tidligere rapporter fra Det Økonomiske Råd, hvorfor konklusionerne kunne have været forudset.
Page 1 and 2:
Strategi og virkelighed En analyse
Page 3 and 4:
11.3. Folketingsvalgets forløb....
Page 5 and 6:
1. INDLEDNING 1 Der er i Danmark de
Page 7 and 8:
vinder, men nogle kampagner og spec
Page 9 and 10:
på den anden side et meget homogen
Page 11 and 12:
præmisser omfatter muligheden for:
Page 13 and 14:
fagbevægelsen. Fravalget er i den
Page 15 and 16: sammenhængende handlinger og kommu
Page 17 and 18: Campbell definerer fire forskellige
Page 19 and 20: som institutioner, argumenterer Coo
Page 21 and 22: forstå collective action problemer
Page 23 and 24: egrænser således modstanderes han
Page 25 and 26: Ovenstående spil-teoretiske model
Page 27 and 28: om EF/EU spørgsmål, også i situa
Page 29 and 30: styringskæden i den virkelige verd
Page 31 and 32: 4. VALGKAMPENS AKTØRER OG KAMPAGNE
Page 33 and 34: En række andre studier i mellemkri
Page 35 and 36: En af de væsentligste bøger om da
Page 37 and 38: I analyserne undersøges, hvorledes
Page 39 and 40: egenhændigt kan diktere dagens sam
Page 41 and 42: Op gennem firserne blev disse forho
Page 43 and 44: En dybere redegørelse eller analys
Page 45 and 46: deres normative forforståelse. Der
Page 47 and 48: 7. METODE OG ANALYSEDESIGN Analyser
Page 49 and 50: Medierne - Thomas Larsen (Politisk
Page 51 and 52: 8. EURO-AFSTEMNINGENS KAMPAGNER I d
Page 53 and 54: mod den danske velfærdsmodel, mens
Page 55 and 56: del af befolkningen har både et ja
Page 57 and 58: oplyse om euro-historier i aviser,
Page 59 and 60: kampagnesporet, så indeholder det
Page 61 and 62: Euroen som politisk ide Det Radikal
Page 63 and 64: Som udgangspunkt stod de to partier
Page 65: 9. EURO-AFSTEMNINGENS FORLØB I det
Page 69 and 70: argumenteret for, at euroen ikke ha
Page 71 and 72: man trængte bare ikke igennem med
Page 73 and 74: kommunikation. Jeg har en klar over
Page 75 and 76: aktører deltager og ydre påvirkni
Page 77 and 78: 10. EURO-AFSTEMNINGENS MEDIEDÆKNIN
Page 79 and 80: Politiske konsekvenser Økonomiske
Page 81 and 82: Tabel 7: Hyppigt anvendte ja- og ne
Page 83 and 84: 10.5. Vurdering og analyse Som besk
Page 85 and 86: sigt. Så i stedet for at se på eu
Page 87 and 88: ehov for stabilitet og erfarent led
Page 89 and 90: ulv i fåreklæder, og over for ham
Page 91 and 92: nemlig bedre muligheder for barsels
Page 93 and 94: 2001 sig også fra tidligere gennem
Page 95 and 96: euro-afstemningen peger på, at det
Page 97 and 98: issue-voting, hvor vælgerne i høj
Page 99 and 100: På baggrund af disse redegørelser
Page 101 and 102: En del af grunden til det store fok
Page 103 and 104: opruster kommunikationsindsatsen og
Page 105 and 106: ationalitet, selvstændighed, egne
Page 107 and 108: omkring fremtidige magtkampe mellem
Page 109 and 110: Chicago Press Cramer, Flemming Lüb
Page 111 and 112: Vol. 27, No.2, pp. 231-243 Lacey, C
Page 113 and 114: Pierson, Paul (1997): “Increasing
Page 115 and 116: Berlingske Tidende, 15.10.00: ”De
Page 117 and 118:
16. BILAG I interviewudskrifterne (
Page 119 and 120:
lang tid hvor der blev diskuteret f
Page 121 and 122:
Det gjorde jo ikke, at man skulle l
Page 123 and 124:
forholdsvis effektivt afværget. Ha
Page 125 and 126:
Bilag 2: Udskrift af interview med
Page 127 and 128:
mobilisere noget. Så det er forst
Page 129 and 130:
67) LN: Du kan sige det sådan at,
Page 131 and 132:
var jo i de store aviser næsten en
Page 133 and 134:
milliard - ufattelige summer simpel
Page 135 and 136:
17) MR: Var der et tidspunkt hvor d
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
25) MR: Og det er det den bunder i
Page 141 and 142:
Og nu synes man jo, at Venstre er v
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
28) EA: Vores vælgere de fulgte os
Page 147 and 148:
58) EA: Men det betyder jo også me
Page 149 and 150:
88) EA: Ja netop, det er fuldstænd
Page 151:
Bilag 7: Meningsmålinger fra euroa
show all

Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?