Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Det gjorde jo ikke, at man skulle lade være med at snakke økonomi, for man kan selvfølgelig ikke få folk til
at stemme for en økonomisk og monetær union med en fælles valuta, hvis der ikke er nogle økonomiske
årsager.
37) MR: Det gjorde heller ikke, at I begyndte at overveje om I skulle skifte kurs?
38) PR: Nej, fordi fokus på det politiske var der også fra starten af. Og hvis man tager nogle af de der
avisartikler der blev skrevet om, at nu blev der skiftet fokus, altså det politikerne er citeret for i de artikler
det er, at ja vi skal også betone det politiske.
39) MR: Der er artikler, der citerer Henrik Dam Kristensen med, at vi holder fast og der er ikke ændret noget
osv.
40) PR: Ja, men der er også artikler hvor han er citeret for noget i retning af, at det er klart, at vi skal også ud og
pointere nogle politiske ting, men det har vi sådan set gjort hele tiden. Indflydelsesargumentet har stået
centralt fra day zero.
41) MR: Jeg har et citat her. Henrik Dam Kristensen sagde 11. juli, at de skulle lave en stor-offensiv i slutfasen,
at der skulle de ud i forsamlingshusene, og ud på gader og ud i stræder. Det sagde han der midt på
sommeren. Er det noget der var planlagt fra starten af, at i slutfasen der rykkede man ud på gaden?
42) PR: Ja det er klart… der var jo debatmøder alle vejene hele tiden, men selvfølgelig meget mere intenst i
august og september, særligt den sidste del af august og september. Og det hænger sammen med, at der er
utroligt mange lokale kampagner, som først begyndte at lave noget da de mødtes første gang efter
sommerferien. Og begyndte at planlægge hvad skal vi lave af aktiviteter. Hvad skal vi have af debatmøder
og valgmøder, og så blev der lagt nogle planer. Og det er klar, at hvis du tager de centrale ministre der var
med i det her, og centrale folketingsmedlemmer, altså de lavede ikke andet i september end eurokampagne,
hvor de lavede andre ting i maj og juni og juli, fordi der var Folketing i maj, og i juni var der så en masse
andre ting. Hvor september den gik på det her. Altså, Henrik Dam havde over hele forløbet 80-90
debatmøde i alt, og mange af dem lå selvfølgelig i sidste halvdel af august og september.
43) MR: Jeg har også læst mig frem til, at der var to grupper som var med til at formulere strategien –
forretningsudvalget og så euro-kampagnegruppen. Hvem var med i dem og hvor meget indflydelse havde de
på strategien, også løbende?
44) PR: Altså partiets officielle organer – kongressen der den 30. april med 97 pct. stalinistiske tal nærmest,
beslutter at anbefale en udtalelse, og derefter er det formelt set hovedbestyrelsen og forretningsudvalget, der
så vedtager nogle strategiplaner der ligger og dem giver de så videre i dette her tilfælde til kampagnegruppen
som så Henrik sad i spidsen for, og hvor der så sad et antal mennesker og som mødtes - ja i starten hver 14.
dag og så mødtes de en gang om ugen, og så mødtes de de sidste uger dagligt. Og de sidste uger – fra
kongressen og frem, var der så et fast morgenmøde klokken 8. Og der sad så de ministre som var meget
involveret, dvs. Henrik – det var så ikke alle dage han kunne være der, så var der så en anden der tog over,
og så Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft og Pernille Blach og Svend Auken sad der og der sad en masse
af de folk der var involveret. Kirsten Jensen næstformanden og så sad der så Socialdemokratiets
embedsmænd, eller hvad man skal sige, nemlig chefen for politiske økonomiske afdelingen Brix, Villy var
partisekretær, og Juul der var leder af nyhedstjenesten og Marianne Hoffmann der var leder af det politiske
sekretariat.
45) MR: Og de justerede så aktiviteterne undervejs?
46) PR: Ja der var så forskellige…. hvad var der for nogle debatter, hvem skal ud og svare på hvad, har vi styr
på mødeaktiviteterne, hvad med annoncer, hvad med det ene og det andet. Der var selvfølgelig også ting der
blev besluttet i mere snævre grupper end det, men det var den faste referenceramme.
47) MR: Hvor meget indflydelse havde Poul Nyrup Rasmussen. Aviserne elsker jo også at skrive, at han er ene
mand der trækker i trådende, og han lytter ikke til særligt mange. Kan du sige hvordan det i virkeligheden
er?
48) PR: Han er selvfølgelig også med på en helt række planer. Der er ikke nogen tvivl om. Han er og var stærkt
engageret i det europæiske spørgsmål og i euroen. Men det er sådan lidt forskelligt, for der var masser af
dag-til-dag beslutninger han ikke var med i, og der var også masser han var med i gennem en tæt kontakt til
forskellige folk. Der var også nogle af de der kampagnegruppemøder han deltog i, men det var forholdsvist
begrænset af tidsmæssige hensyn.
49) MR: Til kampagner generelt. Hvordan vurderer du deres effekt, hvor meget kan man flytte? F.eks. i
eurokampagnen blev der satset mange ressourcer – og det gik ikke særlig godt. Hvad kan en kampagne
ændre?
50) PR: Den kan ændre en del. Det er klart, at der er måske, jeg kender ikke tallene, for tiden måske 35-40 pct.
af befolkningen der stemmer ja og 35-40 pct. der stemmer nej, og som er vanskelige at flytte på kort sigt i en
kampagne. Deres holdninger er mere dybt aflejret, så dem kan man rykke på lidt længere sigt, ved flere
vedvarende kampagner, ved ændring af deres sociale status, ændring af EU, ændring af mere grundlæggende
ting. Og så er der en gruppe tilbage, hvor det absolut ikke er givet hvad de vil stemme. Det viser
undersøgelser også. Der er en hel gruppe tvivlere, og de tager altså stilling bl.a. på baggrund af kampagner.
121